Den ene smitterekord efter den anden er blevet slået de seneste uger, hvilket i høj grad kan tilskrives Omikron-varianens indtog.

Til trods for den smitsomme og mildere variant i folkemunde blot går under navnet Omikron, er det blot en samlebetegnelse, der dækker over flere undervarianter, som bliver kaldt BA.1, BA.2 og BA.3. BA.4, BA.1.1.

De første to, altså BA.1 og BA.2, florerer i høj grad i Danmark, og nu har et nyt, dansk studie sammenlignet smitsomheden af de to varianter ved at følge 8.541 husstande.

Resultaterne viser, at undervarianten BA.2, der nu er den dominerende variant i Danmark, er mere smitsom end undervarianten BA.1:

• Er en person i hjemmet smittet med BA.2, er der generelt 39 procent risiko for, at en anden person i samme hjem bliver smittet inden for den første uge. 
• Med BA.1 er der 29 procent risiko for videresmitte.

»Vi kan se, at Omikron BA.2 ser ud til at have nogle flugtvariant-egenskaber til at bryde igennem immuniteten fra vacciner og tidligere smitte,« siger postdoc og studiets førsteforfatter Frederik Plesner Lyngse til Videnskab.dk.

»Det tyder på, at man er mere modtagelig, hvis man bliver eksponeret for BA.2 end for BA.1, uanset om du er vaccineret, uvaccineret eller boostervaccineret. Men vi finder samtidig, at vaccinerede personer er mindre smitsomme, når der er tale om BA.2,« fortsætter Frederik Plesner Lyngse, der er tilknyttet Økonomisk Institut på Københavns Universitet.

Studiet er baseret på 8.541 husstande med 17.945 beboere i perioden 20. december til 18. januar. Bag studiet står en række forfattere fra både Københavns Universitet, Danmarks Statistik, DTU og SSI.

Resultaterne er lagt frem som et preprint, hvilket vil sige, at de endnu ikke har været læst kritisk af uafhængige forskere i en såkaldt peer review-proces. De skal derfor læses med forbehold.

Tryk på billedet for at zoome ind. Grafen giver et overblik over, hvor mange sekundære tilfælde, der fandt sted, alt efter hvilken variant den første blev smittet med i husstanden. Det tyder på, at BA.2 (den røde linje) er mere smitsom eller en flugtvariant, der delvist kan undvige vores immunitet. (Foto: Plesner et al.) 

Vaccinerne hjælper os stadig

Immunitet i studiet dækker både over vaccine-immunitet og den naturlige immunitet. Og hvis man er tidligere smittet og booster-vaccineret, hører det under booster-kategorien.

Blandt andet fordi vi i Danmark har så finmasket et test- og genomsekventeringssystem, findes der registerdata helt ned på hver enkelt husstand, så forskerne kan se, hvilken undervariant der er blevet bragt med ind i husstanden.

Resultaterne bekræfter samtidig, at vaccinerne har en effekt på smittespredningen, lyder det fra forskerne bag. De viser nemlig - når forskerne har taget højde for alder, køn, hvor mange der bor i husstanden og så videre - at smitsomheden blandt uvaccinerede generelt er størst:

• Uvaccinerede havde 1,4-1,5 gange større risiko for at smitte videre og 1,4-1,6 gange større risiko for at blive smittet i husstanden end booster-vaccinerede. Det gælder for både BA.1 og BA.2-smittede.
• Hvis den første smittede i hjemmet havde fået BA.2 og ikke BA.1, var der en 2,2 gange øget risiko for at blive smittet blandt de uvaccinerede. Hvis den første smittede i hjemmet var uvaccineret og havde fået BA.2 og ikke BA.1, var der en 2,6 gange øget risiko for videresmitte.

»Vores studie viser, at man generelt er mere modtagelig over for BA.2. Men hvis du vaccineret eller tidligere smittet, så viser studiet, at man er væsentlig bedre beskyttet mod både at blive smittet og smitte videre. Og sandsynligheden er endnu lavere, hvis du er boostervaccineret,« uddyber Frederik Plesner Lyngse.

»Hvis den første smittede i hjemmet var vaccineret, men har en gennembrudsinfektion, så tyder det også på en lavere risiko for at smitte videre,« fortsætter han.

»Enormt slagkraftig metode«

Lektor Viggo Andreasen er imponeret over, hvor hurtigt det er lykkedes forskerne bag studiet at få sammensat en analyse af de to undervarianter af Omikron.

»Husstandsanalyse er en enormt slagkraftig metode, og der er vi lidt specielle i Danmark, fordi man kan krydse de oplysninger om husstand med daya om positive test relativt nemt i de danske registre. Det gør det muligt i en fart at få analyseret de her undervarianter, og det viser virkelig, at forskerne har fat i den lange ende,« uddyber Viggo Andreasen, der er lektor i matematisk biologi på Roskilde Universitet og ikke har været en del af studiet. 

Resultaterne viser i det store billede, at man ser ud til at være mere modtagelig over for at blive smittet med BA.2. Men det er ikke nødvendigvis, fordi BA.2 i sig selv er meget mere smitsom, men fordi den i højere grad er en flugtvariant, som delvist kan undvige immuniteten, vi har, uddyber Viggo Andreasen og tilføjer:

»For mig er det interessant, at det er en flugtvariant, når det kommer til, hvor modtagelige vi er over for BA.2, men ikke så meget, når det kommer til evnen til at smitte videre. Vaccinen hjælper stadig med at reducere risikoen for at smitte videre til den næste.« 

På nuværende tidspunkt er BA.2 dominerende i Danmark, men der er ikke noget i indlæggelsestal eller dødsfald, der indikerer, at den skaber mere alvorlig sygdom end undervarianten BA.1.

»Der er imidlertid sket en del ændringer i spikemolekylet på BA.2, og det kan indikere, at der er en mulighed for gen-infektion. Jeg vil ikke forvente, at man bliver re-inficeret lige med det samme, men det er ikke noget, man kan sige noget skråsikkert om lige nu,« uddyber Viggo Andreasen.

Åbent spørgsmål om geninfektion

Studiet er det første af sin slags, der undersøger gennembrudseffekten, når man sammenligner de to undervarianter i husstanden. Det siger dog ikke noget om, om BA.2 er farligere end BA.1.

Det store spørgsmål er nu, om man kan blive smittet med BA.2, efter man er blevet smittet med BA.1, hvilket man stadig ikke kender svaret på, påpeger Frederik Plesner Lyngse.

»Det er interessant, at vi over den seneste periode har set en stor bølge, der har været drevet af Omikron BA.1. Men hvis den bølge bliver endnu større, fordi man også kan blive re-inficeret med BA.2, så kan det påvirke, hvor mange der skal i isolation, for eksempel i hjemmeplejen, fordi de er smittet.«

Frederik Plesner Lyngse understreger, at man ikke skal male fanden på væggen.

»Vi viser, at BA.2 er mere smitsom end BA.1. Det kan betyder, at den nuværende bølge trækker noget ud. Set i det lys, og hvis folk kan blive smittet igen, så er det de her estimater, man kan bruge til at se på, hvor stor den efterfølgende bølge kan se ud.«

Kan betyde noget for, hvem man sender på arbejder

Frederik Plesner Lyngse påpeger, at det centrale er, hvor mange der bliver indlagt og alvorligt syge med corona. Og det vil være vigtigt at få afklaret, i takt med at BA.2 florerer i befolkningen.

Men det betyder ikke, at vi skal se bort fra smitte. Det er nemlig vigtigt at vide, i hvor høj grad man smitter videre. Især hvis man arbejder med sårbare målgrupper, vurderer han. 

»Det kan have en betydning for, hvem man for eksempel kan sende tilbage på arbejde i de pressede erhverv, hvor for eksempel sosu-medarbejdere arbejder med folk i risikogruppen,« vurderer Frederik Plesner Lyngse.

»Så hvis man står og skal bruge hænder i de pressede sektorer, som for eksempel hjemmeplejen og plejehjem, på grund af isolerede personer, så kan man sende de vaccinerede tilbage på arbejde, fordi de er mindre smitsomme, mens de uvaccinerede er mere smitsomme. Dette altså, fordivi tænkerat der skal være nogle på arbejde for at varetage de her erhverv, hvor borgerne kræver øjeblikkelig pleje eller behandling,« siger Frederik Plesner Lyngse.