B12-vitamin-gennembrud kan hjælpe tusindvis af danskere
Danske forskere har fundet ud af, hvordan kroppen opsamler B12-vitamin. Den nye viden gavne folk med B12-mangel og kaste lys over receptorer i mange andre biologiske systemer.

Med det nye fund kan de mange mennesker, der lider af B12-mangel i fremtiden undgå at skulle have indsprøjtet vitaminet hver tredje måned. (Foto: Colourbox)

Med det nye fund kan de mange mennesker, der lider af B12-mangel i fremtiden undgå at skulle have indsprøjtet vitaminet hver tredje måned. (Foto: Colourbox)

Mangel på B12‐vitamin kan hos mennesker medføre skader på centralnervesystemet samt alvorlig blodmangel, der i værste fald kan medføre døden, hvis mangelsygdommen ikke behandles.

Vitamin B12‐sygdommen er en af de hyppigste vitaminmangeltilstande - ikke på grund af manglende tilførsel i kosten, men fordi kroppen har problemer med at opsamle det.

I Danmark har mange tusinde B12‐mangel, og på verdensplan drejer det sig om millioner af mennesker. Eneste måde at behandle B12‐vitaminsygdommen på er at indsprøjte vitaminet hver tredje måned. Men den nye viden kan nu måske hjælpe til med at udvikle nye behandlingsformer.

Atomare detaljer giver afsløringer

Resultatet af forskningen ses i en molekylær struktur, som viser, hvordan det nødvendige B12‐vitamin, som hos mennesker kun tilføres i få milliontedele gram per dag i føden, optages.

Vitaminet bindes til et hjælpeprotein (kaldet »intrinsic factor«), og en såkaldt receptor - der findes på overfladen af tarmceller - genkender hjælpeproteinet, bundet med B12.

De nye forskningsresultater viser i atomare detaljer, hvorledes receptoren genkender det vitamin‐bindende protein.

»Gennembruddet kom pludseligt efter mange mislykkede forsøg, hvor håbet om, at det kunne lykkes, var ved at forsvinde. Derfor er det en meget stor tilfredstillelse, at vi nu rent faktisk kan se, hvordan vitaminmolekylet opfanges af kroppen,« siger professor Søren K Moestrup fra Institut for Medicinsk Biokemi, Aarhus Universitet.

Søren K. Moestrup har har stået i spidsen for projektet sammen med sin kollega lektor Gregers Rom Andersen.

Andre receptorer har samme opbygning

Figuren viser den molekylære struktur, som de århusianske forskerne har bestemt med en teknik kaldet røntgenkrystallografi. Atomernes indbyrdes placering forklarer, hvordan vitamin‐B12 genkendes i tarmen. Vitaminet (vist i rødt) indkapsles af hjælpeproteinet "intrinsic factor" (vist i blåt), som derved beskytter vitaminet mod nedbrydning i mavesækken og i tarmen. De to stoffer genkendes på overfladen af tarmcellerne af receptoren (vist i grønt), og vitaminet optages efterfølgende i kroppen. (Illustration: Aarhus Universitet)

De to forskningsledere er enige om, at den molekylære struktur - som blev endeligt løst af adjunkt Christian Brix Folsted Andersen - giver dem et væld af informationer.

Udover at kunne forklare og forudsige forskellige former for vitamin B12‐mangelsygdom, fortæller denne struktur også noget helt fundamentalt om, hvordan receptorer i mange andre biologiske systemer kan fungere.

En del andre receptorer, som optager næringsstoffer eller proteiner fra omgivelserne, har nemlig en opbygning, som ligner den, de århusianske forskere nu har bestemt for vitamin‐B12‐receptoren.

På grund af denne lighed kan resultaterne fra Århus bruges til at forudsige, hvorledes disse receptorer genkender deres »last«. Det åbner nye muligheder for at påvirke disse receptorer i f.eks. behandlingsøjemed.

Skabt på solidt grundlag

Aarhus Universitet og Århus Universitetshospital har igennem en lang årrække været førende inden for vitamin‐B12 forskning, og forskerne nævner, at dette fundament har været helt afgørende for det nye gennembrud.

Fundet bliver beskrevet i en artikel i det førende videnskabelige tidsskrift Nature.

Lavet i samarbejde med Det Naturvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet

Annonce

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs om, hvorfor denne 'sort hul'-illusion narrer din hjerne.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk