Alt, hvad du skal vide om vaccination mod RS-virus

Lad os starte ved begyndelsen. Hvad er RS-virus egentlig?

RS-virus står for respiratorisk syncytial virus. Navnet henviser til, hvordan virussen blev opdaget i 1950’erne. Men det vigtige at bide mærke i er ordet ’respiratorisk’. RS-virusen er nemlig en respiratorisk virus. Det vil sige, at den primært inficerer vores luftveje, og det gør den tit.

RS-virussen er faktisk en af de mest almindelige forkølesesvira i Danmark. Den er særlig udbredt i vinterhalvåret, og både du og jeg har højst sandsynligt været smittet med RS-virus flere gange.

Selvom en forkølelse sjældent er rar, så kommer både voksne og ældre børn hurtigt over det. Vi har nemlig et veludviklet og velfungerende immunforsvar.

Desværre er det samme ikke tilfældet for små børn og ældre. Særligt spædbørn (op til 6 måneder) er i risiko for at blive alvorligt syge af RS-virus.

Et stort europæisk studie har vist, at selv blandt raske spædbørn vil 1 ud af 56 blive indlagt med RS-virus i løbet af deres første leveår. Desuden vil stort set alle børn være blevet smittet med RS-virus, inden de fylder 3 år.

Det kræver derfor national handling, hvis vi skal kunne beskytte vores spædbørn mod RS-virus.

De første vacciner mod RS-virus er endelig blevet godkendt

En af de bedste metoder til at bekæmpe virusinfektioner er vaccinationer.

Siden RS-virussen blev opdaget, har der derfor været stort fokus på at udvikle en vaccine. RS-virussen har dog vist sig at være en besværlig størrelse.

Det er først i nyere tid, at teknologiske fremskridt har gjort det muligt for forskere at studere RS-virussen på molekylært niveau. Det vil sige at studere de enkelte byggeklodser (molekyler), som virussen er opbygget af.

Takket være disse studier, er de to første vacciner mod RS-virus (kaldet RSV-vacciner) blevet godkendt i 2023. Den ene vaccine er fra Pfizer, den anden er fra GSK. Begge vacciner er såkaldte fragment-vacciner. Det betyder, at de består af udvalgte molekyler fra RS-virussen.

Molekylerne er kunstigt fremstillet, og de kan ikke gøre os syge. Til gengæld er molekylerne rigtig gode til at aktivere vores immunforsvar, så immunforsvaret lærer at genkende den rigtige RS-virus, hvis den skulle prøve at smitte os.

Mens den ene RSV-vaccine bruges til ældre mennesker, så er den anden RSV-vaccine, kaldet Abrysvo, også blevet godkendt til gravide kvinder.

RSV-vacciner til gravide beskytter nyfødte

Det er netop RSV-vaccinen Abrysvo, som regeringen vil give gratis til gravide i Danmark.

I første omgang skal vaccinen være sæsonbaseret. Det vil sige, at den vil blive tilbudt til gravide, der forventes at føde i vintermånderne, hvor smitten med RS-virus er på sit højeste.

Men hvordan kan en vaccine givet under graviditeten hjælpe spædbørn, efter de er blevet født? Det skyldes såkaldt maternel immunisering.

Spædbørn fødes med et komplet, men utrænet immunforsvar. I de første måneder vil deres eget immunforsvar derfor ikke være særlig godt til at bekæmpe infektioner.

Men naturen er smart, og den har sørget for, at spædbørn får hjælp fra deres mors immunforsvar. Hjælpen består primært af antistof-molekyler, der overføres fra mor til barn.

Antistoffer hjælper med at genkende og bekæmpe patogener (sygdomsfremkaldende virus og bakterier). Hver gang, vi bliver smittet med eller vaccineret imod et patogen, så vil vores krop danne antistoffer specifikke mod patogenet.

Når gravide kvinder vaccineres mod RS-virussen, danner deres immunforsvar altså antistoffer mod virussen, som vil blive overført til og beskytte deres barn.

Antistofferne overføres både under graviditeten via moderkagen og efter fødslen via modermælken.

Ud over antistoffer overføres også immunceller fra mor til barn. Nyere forskning tyder på, at disse celler også kan have en vigtig rolle i maternel immunisering.

Vaccination af gravide er allerede i brug, og det virker godt

At vaccinere gravide kvinder mod sygdomme er altså en effektiv måde at beskytte nyfødte børn på, som først selv kan vaccineres i Danmark, fra de er tre måneder gamle.

Metoden er også allerede i brug i Danmark, hvor gravide blandt andet tilbydes en samlet vaccine mod kighoste, difteri og stivkrampe (tetanus) fra 2. trimester.

Planen er, at RSV-vaccinen skal gives i 3. trimester, så den ikke overlapper med kighoste-difteri-stivkrampe vaccinen, og fordi overførslen af antistoffer fra mor til foster er særligt høj i netop 3. trimester.

Blandt de mange studier, som blev udført, inden RSV-vaccinen blev godkendt til brug, bekræftede et klinisk studie med gravide forsøgspersoner, at RSV-vaccinen fører til effektiv overførsel af RSV-specifikke antistoffer fra mor til barn.

Selvom RSV-vaccinen er ny, så er den grundigt testet

RSV-vaccinen er generelt blevet testet meget omhyggeligt, inden den blev godkendt. Det største kliniske studie med RSV-vaccinen blev for eksempel udført med over 7.000 gravide forsøgspersoner fra 18 forskellige lande.

Studiet viste blandt andet, at vaccinen mindsker risikoen for alvorlig RSV-sygdom hos spædbørn med omkring 70 procent, og at vaccinedækningen kan blive højere, hvis vaccinationsprogrammet optimeres.

Desuden blev der primært observeret milde bivirkninger såsom ømhed ved vaccinationsstedet, hovedpine og muskelsmerter.

RSV-vaccinen er derfor vurderet til at være både effektiv og sikker. Vaccinen er også allerede taget i brug i blandt andet England, Frankrig, Australien og USA.

Ligesom med alle andre godkendte vacciner fortsætter man med at overvåge RSV-vaccinen, efter den er taget i brug. Et amerikansk studie rapporterer blandt andet om ingen øget risiko for alvorlige bivirkninger såsom for tidlig fødsel ved brug af RSV-vaccinen.

Når tilbuddet om RSV-vaccination til gravide i Danmark træder i kraft, vil vaccinen også blive fulgt her i landet af læger, forskere og myndigheder.