Mere end halvdelen af de patienter, som får ADHD-medicin, tager den uden at kende virkninger og bivirkninger.
Når lægen skriver recept til en af de over 14.000 voksne danskere, som fast tager ADHD-medicin, sker det uden godkendelse af præparatet til den gruppe og uden afsæt i faglige retningslinjer, skriver jp.dk.
»Det er problematisk, fordi vi ikke kender virkningerne på kort og langt sigt hos voksne, ligesom der ikke er ret megen viden om bivirkningerne,« siger farmaceut, ph.d. Søren Ilsøe Moreno, Institut for Rational Farmakoterapi (IRF) under Sundhedsstyrelsen.
IRF har sammen med Syddansk Universitet undersøgt brugen af ADHD-medicin, og det viser sig, at over halvdelen af de ca. 25.800 patienter, som i 3. kvartal 2011 var i fast behandling med medicin, er over 17 år og dermed falder uden for målgruppen.
»Det giver anledning til at spørge, om medicinen bliver rigtigt anvendt – ikke mindst fordi der er en fare for, at medicinen kan handles og ende som misbrug,« siger han, der også peger på det bekymrende i, at en stor del af de nye recepter til voksne udskrives af praktiserende læger; ikke af speciallæger, som reglerne foreskriver.
Sundhedsminister Pia Olsen Dyhr (SF) skriver i en mail til Jyllands-Posten, at »der er grund til at overveje et sæt nationale retningslinjer for udredning og diagnostik«.
ADHD-foreningen nuancerer dog billedet lidt.
»Det er vigtigt, at vi som forbrugere kender bivirkningerne af medicinen, men samtidig skal vi også have fokus på virkningerne, og vi ser mange voksne, som ville have et liv i kaos uden medicinen. For mange voksne er der ikke noget alternativ til medicinen,« siger Jytte Myglegaard, formand for ADHD-foreningen ifølge jp.dk.
