Ny app bekæmper psykiske lidelser
Kilde: 
27 marts 2012

En af de mere udbredte pykiske sygdomme er bipolar lidelse. En patient, som lider af bipolar lidelse, er det, vi også kalder for maniodepressiv.

Nu har et forskningssamarbejde mellem IT-Universitetet og Region Hovedstadens Psykiatri netop udviklet en app, som kan blive et effektivt værktøj i behandlingen af maniodepressive.

I alt tog forskningssamarbejdet udgangspunkt i 12 patienter, som testede den nye app.

Når en maniodepressiv patient eksempelvis får for lidt søvn, kan han eller hun modtage en besked, som påminder patienten om, at han eller hun skal sørge for at få sin søvn.

Den nye app hedder Monarca. Ideen bag Monarca er kort fortalt, at patienterne hver dag blandt andet skriver, hvor mange timer de har sovet, hvor meget alkohol de har drukket og om de føler sig triste eller i godt humør. Applikationen registrerer også, hvor meget patienten bruger sin smartphone.

Alt i alt bliver oplysningerne til en slags digital logbog, som kan give patienter og behandlere et fingerpeg om, hvor patienter er på vej hen

 

Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.