Er nogle flyselskaber bedre end andre, hvis man som rejsende er bekymret for sit CO₂-aftryk?

Flere af verdens store flyselskaber har annonceret planer om at blive 'CO₂-neutrale', mens andre afprøver forskellige brændstoffer. Men kommer de forskellige klimatiltag til at gøre nogen som helst forskel?

Det er blot nogle af spørgsmålene, vi satte os for at finde svaret på for et år siden, da vi startede med at analysere, hvad de 58 største flyselskaber i verden - der står for 70 procent af de samlede 'sædekilometer' - gør for at leve om til deres klimaløfter.

(Sædekilometer er, hvad det koster et flyselskab at flyve et sæde en kilometer, inklusiv samtlige omkostninger, herunder brændstof til flyet og løn til personale, red.)

De gode nyheder er, at nogle flyselskaber tager skridt i den rigtige retning.

De dårlige nyheder er, at selv de bedste flyselskaber overhovedet ikke gør nok, når vi sammenligner med, hvad der ellers bliver gjort i forsøget på at bekæmpe den forsatte stigning i udledningen af CO₂.

Mere effektive flyveture udleder stadig

Vores forskning fandt, at 75 procent af verdens største luftfartselskaber har forbedret deres CO₂-effektivitet målt som CO₂ per disponibelt sæde.

Men det er ikke det samme som en samlet reduktion af mængden af udledning.

Det spanske luftfartselskab Iberia er et godt eksempel. Iberia reducerede udledningen per sæde med cirka 6 procent i 2017. Men den samlede udledning af CO₂ steg med cirka 7 procent.

Sammenlignet med 2017 udgjorde effekten af samtlige klimaforanstaltninger, der var iværksat af de 58 største flyselskaber, i 2018 en forbedring på 1 procent.

Det er mindre end flyindustriens målsætning på en 1,5 procent effektivitetsforbedring, og forbedringerne blev totalt udraderet af branchens samlede 5,2 procent årlige emissionsstigning.

Udfordringen er endnu tydeligere, når vi kaster blikket endnu længere tilbage.

Her afslører tallene, at de globale luftfartsselskaber producerede 733 millioner tons CO₂-emissioner i 2014.

Faldende priser og flere flyrejsende fik udledningsmængden til at stige med 23 procent på blot 5 år.

Hvad gør luftfartselskaberne?

Luftfartselskaberne rapporterede, at de ville igangsætte klimainitiativer på tværs af 22 områder, heriblandt en ny luftflåde, forbedret motoreffektivitet, vægtreduktioner og optimering af flyveruterene. Eksempler i vores studie inkluderer:

• Singapore Airlines modificerede Trent 900-motorerne på deres A380-fly og sparede 26.326 ton CO₂ (svarende til 0,24 procent af flyselskabets årlige udledning)
• KLM's bestræbelser på at reducere vægten om bord førte til en CO₂-reduktion på 13.500 ton (0,05 procent af KLM's udledning)
• Etihad rapporterer besparelser på 17.000 tons CO₂ som følge af optimering af flyveplanerne (0,16 procent af flyselskabets årlige udledning)

19 ud af de 58 store flyselskaber, som jeg granskede, investerede i alternative brændstoffer. Men omfanget af deres forsknings- og udviklingsprogrammer er stadig lillebitte.

Et eksempel er Air Canada, der i anledning af Earth Day 2018 annoncerede en udledningsbesparelse på 160 ton ved at blande 230.000 liter 'biojet' brændstof i forbindelse med 22 indenrigsture.

Hvor meget brændstof var der mon tale om?

Ikke engang nok til at fylde den mere end 300.000 liter store kapacitet på blot ét A380-fly.

CO₂-neutrale løfter

Visse flyselskaber - blandt andet Qantas - stiler mod at være CO₂-neutrale i år 2050.

Selv om det nok ikke bliver helt let, er Qantas i det mindste begyndt med bedre klimarapportering; Qantas er blot ét ud af 8 luftfartsselskaber, der adresserer deres klimarelaterede risici gennem den globale, brancheledede og systematiske Task Force on Climate-related Financial Disclosures-proces.

Cirka halvdelen af alle de store luftfartselskaber deltager i CO₂-kompensation (på engelsk; off-setting), men blot 13 offentliggør information om målbare effekter; blandt andet Air New Zealand, der med FlyNeutral-programmet forsøger at bidrage til genoprettelse af  oprindelige skovområder i New Zealand.

Mangler på information betyder, at vi kan stille spørgsmålstegn ved mange CO₂-kompensationstiltag.

Selv om de bliver korrekt forvaltet, undviger CO₂-kompensation-tiltagene stadig det faktum, at vi ikke kan gøre et ordentligt indhug i vores udledning af CO₂, hvis vi bliver ved med at flyve ligeså meget, som vi gør i dag. 

Hvad flyselskaberne og regeringerne bør gøre

Vores forskning afslører, at de store flyselskabers klimaindsats overhovedet ikke opnår noget, der bare ligner det, der skal til.

For at reducere luftfartens udledninger er der drastisk behov for tre store ændringer: 

1) Alle luftfartselskaber skal implementere alle foranstaltninger på tværs af 22 kategorier, der er beskrevet i vores rapport, for at blive så effektive som muligt.

2) Langt mere forskning er nødvendig for at udvikle alternative brændstoffer, der virkelig kommer til at gøre en forskel på udledningsmængden.

I betragtning af det, vi har set indtil nu, er det usandsynligt, at det er biobrændstoffer. Metoder, der bruger kuldioxid og brint som byggesten for bæredygtige, flydende brændstoffer, er muligvis en løsning, men der er en hel del udfordringer forbundet med dette, heriblandt høje omkostninger.

3) Regeringerne kan indføre skat på CO₂-udledning (nogle europæiske lande har allerede gjort det) og derefter investere i alternativer med mindre CO₂.

De kan også indføre incitamenter, der tilskynder udviklingen af nye brændstoffer og alternativ infrastruktur som tog eller elektriske fly til kortere rejser.

Sådan gør du selv en forskel

Vores studie blev publiceret i slutningen af 2019 ved en World Travel & Tourism Council-event (et forum for rejse- og turistbranchen, red.) i forbindelse med klimatopmødet COP25 i Madrid.

Den svenske klimaaktivist Greta Thunberg brugte knap tre uger på at krydse Atlanten, efter Spanien tilbød at være vært for COP25.

Velhavende rejsende fra hele verden har haft en uforholdsmæssig stor indflydelse på at forøge lufttrafikkens udledning af CO₂.

Det betyder, at alle os, som er priviligerede nok til at flyve - hvad enten det er i forbindelse med ferie eller arbejde - kan spille en rolle ved at:

1. Flyve mindre - eller helt lade være med at flyve.
2. Gennem CO₂-kompensation.
3. Hvis de er nødvendigt at flyve, bør vi vælge det flyselskab, der gør mest for at reducere deres udledning.

Men hvis det virkelig skal batte noget, skal langt flere af os gøre alle tre ting.

Susanne Becken er medlem af Sustainability Advisory Panel i Air New Zealand. Paresh Pant er medforfatter af rapporten 'Airline initiatives to reduce climate impact', der blev udført i samarbejde med rejseteknologiselskabet Amadeus. Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.