Flere multietniske medarbejdere i virksomheder kan øge dansk eksport
KOMMENTAR: Danske virksomheder gør det unødigt svært for sig selv at komme igennem coronakrisen, når de ikke inkluderer migrantarbejdere og multietniske danskere.
etnicitet virksomheder udelandsk arbejdskraft styke eksport viden innovation

Dansk erhversliv lader i mange tilfælde til helt at overse værdien af den multikulturelle og multietniske arbejdsstyrke i Danmark. Det mener forfatterne bag denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Dansk erhversliv lader i mange tilfælde til helt at overse værdien af den multikulturelle og multietniske arbejdsstyrke i Danmark. Det mener forfatterne bag denne artikel. (Foto: Shutterstock)

Den 14. marts lukkede Danmark sine grænser og sluttede sig dermed til gruppen af lande, der indstillede al flytrafik for at mindske spredningen af coronavirus.

Det fik mange virksomheder til at lukke deres danske kontorer rundt omkring i verden og kalde deres medarbejdere hjem.

I andet kvartal af 2020 faldt Danmarks direkte investeringer i udlandet med 9 milliarder kroner. Men kunne en del af løsningen findes i at fortsætte planlagte vækstplaner og investeringer trods COVID-19?

Og hvad skal der omvendt til for at holde driften kørende, minimere tab og sikre den fremtidige position på de udenlandske markeder, selvom de fastansatte danskere er sendt hjem for en stund?

Svaret på disse spørgsmål, mener vi, kan være et øget fokus på multietnicitet, når danske virksomheder skal ansætte nye medarbejdere og takle nye udfordringer på nye markeder.

Forskningen viser nemlig, at der er en række uudnyttede potentialer ved en sådan strategi, der kan hjælpe de danske virksomheder igennem krisen her og nu og styrke den danske eksport i fremtiden.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra Lundbeckfonden. Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af Lundbeckfonden. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.  

Multietniske danskere kan være nøglen

Udenrigsminister Jeppe Kofod udtalte i marts, at man ville benytte sig af udlandsdanskere til at nå ud til de mange danskere, der var strandet i udlandet. Det skulle fungere som supplement til den indsats, der allerede foregik ad traditionelle diplomatiske kanaler.

En lignende strategi kan bruge til at holde gang i de danske kontorer verden over og dermed mindske tabet på eksportmarkedet.

Nøglen til at fortsætte forretningen kunne nemlig ligge hos multietniske danskere.

Det kan både være herboende, der kan hjælpe virksomheder med nødvendig information om de enkelte landes status, men også danske statsborgere med anden etnisk baggrund, der opholder sig i de respektive lande.

De kan med deres multikulturelle baggrunde og ofte uvurderlige forbindelser og viden om forretningsmiljøet i deres oprindelseslande hjælpe danske virksomheder med at fortsætte driften og navigere gennem de udfordringer, corona-pandemien har bragt med sig.

Forskning viser, at virksomheder reducerer lokale informations- eller adgangsbarrierer væsentligt ved at ansætte danske medarbejdere med oprindelse fra det pågældende land. Det giver slet og ret danske virksomheder lettere fodfæste på markedet.

I denne situation kan det betyde, at virksomhederne får lettere ved at komme igennem den nuværende og måske også kommende krise.

Viden om oprindelseslande kan mindske risikoen ved eksport

Multietniske danskere – for eksempel på længere ferie eller permanent bosat i deres oprindelige hjemland – er med deres forbindelser og viden om forretningsmiljø med til at fjerne nogle af de usikkerheder og risici, der kan være forbundet med at drive en forretning i et eksportland uden udsendte danskeres tilstedeværelse – som direktøren for Arla Foods forklarede i 2013.

Dermed kan virksomheder fortsat sikre sig, at den oprindelige strategi bliver ført ud i livet.

Det kan være alt fra logistik til praktiske tiltag i perioden, indtil danskere igen kan føle sig trygge ved at flyve ud i verden.

Dette er også bekræftet af internationale virksomheder, både i Danmark og i udlandet – heriblandt Toshiba, Lawson og førnævnte Arla Foods, der bevidst øger deres medarbejderstab med udenlandsk arbejdskraft i deres hovedsæder med det formål at fastholde og/eller udvikle globaliserende initiativer.

Multietnicitet er en overset kompetence

I denne coronatid vil vi begynde at se værdien af danskere med anden etnisk baggrund.

Potentielt manglende danske sprogkundskaber vil blive opvejet af flersprogede kompetencer, og en bopæl i udlandet vil pludselig blive en stærk fordel, i en tid hvor man har begrænset mulighed for at flyve.

Danske virksomheder gør det unødigt svært for sig selv at komme igennem den nuværende krise, når de ikke inkluderer den mangfoldige palette af ressourcer, som mange migrantarbejdere og multietniske danskere kan byde ind med, hvis blot der skabes plads til det i virksomhederne.

Vi antyder ikke, at virksomheder skal til at ansætte mennesker alene på baggrund af deres etniske baggrund og relationen til et specifikt marked.

Alligevel undrer det os, hvordan dansk erhvervsliv i mange tilfælde lader til helt at overse værdien af den multikulturelle og multietniske arbejdsstyrke i Danmark.

Forskningen understøtter ligeledes, at en arbejdstager med rødder udenfor Danmark giver danske virksomheder uudnyttede muligheder ved for eksempel at bidrage til markedstilpassede forretningsmodeller med udgangspunkt i lokal know-how.

Det er altså ikke kun lige nu, hvor fri bevægelighed af varer og mennesker er blevet udfordret, at multietnicitet kan blive en stærk kompetence. Det vil den også blive ved med at være i fremtiden.

Lad multietnicitet blive en del af fremtiden

Multietniske og multikulturelle personer findes på tværs af forskellige uddannelser og bliver særligt tildelt de relevante værktøjer på specifikke studieretninger som eksempelvis Københavns Universitets kandidatuddannelse i African Studies eller Business & Development Studies på CBS.

Der findes ligeledes et bredt udbud af formelle og uformelle netværksgrupper og endnu flere muligheder for individuelle konsulenter.

Vi anbefaler rekrutteringsbureauer at øge deres fokus på kandidater med multietniske baggrunde, således at virksomheder ikke blot ansætter på baggrund af oprindelsesland/nationalitet alene, men også på baggrund af faglige kompetencer, kultur og motivation.

Globalisering har været nøgleordet i erhvervslivet i mange år, men fremtidens globalisering består også af fokus på kulturel globalisering. For eksempel ved at optimere vores nuværende positioner i udlandet gennem eksekvering og strategiplanlægning tilpasset de enkelte markeder. 

Her kan virksomheder få succes med at bruge diversitet til at inddrage nye perspektiver og måder at løse problemer på med henblik på effektivisering og forbedring.

Vi håber, at denne artikel kan inspirere danske virksomheder til at være mere inkluderende i deres ansættelser, men også i deres praksisser og kulturer, og ikke mindst i forhold til at opsøge disse multikulturelle kandidater.

Forskning viser, at de bedste resultater opstår, når der både er diversitet i organisationen, og at denne diversitet bliver opfattet som en værdifuld fordel.

Vi mener også, at diversitet kan bruges med fordel i danske integrationspolitikker, som bør tilskynde migranters inklusion på det danske arbejdsmarked på baggrund af deres kompetencer og ikke deres status.

Alle må bruge og viderebringe Forskerzonens artikler

På Forskerzonen skriver forskere selv om deres forskning. Vi mener, det er vigtigt, at alle får mulighed for at læse om forskning fra forskerens egen hånd.

Alle må derfor bruge, kopiere og viderebringe Forskerzonens artikler udfra følgende enkle krav:

  • Det skal krediteres: 'Artiklen er oprindelig bragt på Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler'. Hvis artiklen bringes på web, skal der linkes til artiklen på Forskerzonen.
  • Artiklen må ikke redigeres og skal bringes i fuld længde (medmindre andet aftales med forskeren).
  • Du skal give forskeren besked om, at du genpublicerer.
  • Artikler, som er oversat fra The Conversation, skal have indsat en HTML-kode til indsamling af statistik i bunden. HTML-koden finder du i den originale artikel på The Conversations hjemmeside ved at klikke på knappen "Republish this article" ude til højre, derefter klikke på 'Advanced' og kopiere koden. Du finder linket til artiklen på The Conversation i bunden af Forskerzonens oversatte artikel. 

Det er ikke et krav, men vi sætter pris på, at du giver os besked, hvis du publicerer vores indhold (undtaget indhold fra The Conversation). Skriv til redaktør Anders Høeg Lammers på ahl@videnskab.dk.

Læs mere om Forskerzonen i Forskerzonens redaktionelle retningslinjer.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Danske corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte og døde i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab, klima og sundhed henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's Center for Faglig Formidling med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om Hubbles utrolige billeder her.