Siden 1990’erne er uddannelsesniveauet i Danmark steget i en grad, så man kan tale om en uddannelseseksplosion. Stigningen er sket i alle dele af landet, og det er især kvinderne, der fører an.

Generelt er de 30-34-årige kvinder i 2021 højere uddannet end mænd i samme aldersgruppe, uanset hvilken landsdel de bor i.

Det viser vores kortlægning af uddannelsesniveauet i alle danske kommuner. Kortlægningen er en del af projektet TRAP Danmark, der er et stort værk med et væld af fakta om alle landets kommuner.

Meget mere uddannelse

I forbindelse med den markante stigning i uddannelsesniveauet, er det især værd at bide mærke i tre ting:

1. Flere får en uddannelse ud over grundskolen
2. Kvinderne er kommet så eftertrykkeligt ind på uddannelserne, at de nu er højere uddannet end mændene
3. Der er en tydelig geografisk forskel i uddannelsesniveauet

I det følgende gennemgår vi de to første punkter hver for sig. Den geografiske forskel vil blive vist under hvert punkt.

Flere får en uddannelse

I alt havde 31 procent af de 30-34-årige i 1991 grundskolen som højeste uddannelse, i 2019 er den andel stort set halveret. Det er også tydeligt, at andelen med en erhvervsuddannelse er faldet til kun at udgøre knap en tredjedel.

Til gengæld er der sket en meget stor stigning i andelen med videregående uddannelser. Hvor kun 23 procent af de 30-34-årige i 1991 havde en videregående uddannelse, er det i 2019 tilfældet for 50 procent af dem.

Andel af 30-34-årige mænd og kvinder i 1991 og 2019 med henholdsvis grundskole, erhvervsuddannelse og videregående uddannelser som højeste uddannelse. (Kilde: Trap Danmark)

Danskerne har dermed allerede indfriet en del af den uddannelsespolitiske målsætning fra 2017 om, at mindst 50 procent af de 30-årige inden 2030 skal have en videregående uddannelse, og at andelen skal øges i alle regioner. Stigningen er sket i alle kommunerne, om end ikke lige meget i dem alle sammen.

Den kun delvise indfrielse hænger sammen med en af de andre parametre i målsætningen.

Der skal nemlig være tale om uddannelse med tæt sammenhæng til det, der er brug for i samfundet.

Især de lange uddannelser er steget

I den forbindelse kan det være en god idé at skelne mellem typerne af videregående uddannelser:

• Korte videregående uddannelser (KVU) som typisk er toårige akademiuddannelser til for eksempel markedsføringsøkonom eller produktionsteknolog
• Mellemlange videregående uddannelser (MVU) som er tre-fire-årige professionsuddannelser til for eksempel lærer og sygeplejerske
• Lange videregående uddannelser (LVU) som er 5 – 6 årige universitetsuddannelser

En inddeling i typer af videregående uddannelser viser, at stigningen især er sket på de lange videregående uddannelser.

Hvor kun fem procent af de 30-34-årige i 1991 havde en universitetsuddannelse, er den procentandel i 2019 steget til 22 procent.

I 1991 var andelen med en professionsuddannelse over dobbelt så stor som andelen med en universitetsuddannelse. Den andel er næsten fordoblet til 2019 til at være på niveau med andelen med en universitetsuddannelse.

Andel af 30-34-årige mænd og kvinder fordelt på typer af videregående uddannelser i 1991 og 2019. (Kilde: Trap Danmark)

Flest universitetsuddanede i region hovedstaden

En inddeling i regioner viser andelene af de tre typer af videregående uddannelser.

Her bliver det tydeligt, at andelene med akademiuddannelser og professionsuddannelser ligger nogenlunde lige i de fem regioner. Det fremgår også, at uddannelsesniveauet samlet set er lavere i Region Sjælland i forhold til de øvrige regioner.

Det bliver også meget tydeligt, at de universitetsuddannede fortrinsvis bor i Region Hovedstaden. Billedet afspejler i høj grad, hvordan arbejdsmarkedet ser ud, og hvor størstedelen af de akademiske jobs ligger. 

Fordeling af korte, mellemlange og lange videregående uddannelser fordelt på regioner. (Kilde: Trap Danmark)

Erhvervsuddannede er flyttet til landkommunerne

I 1991 var andelen af erhvervsuddannede på 40 procent i kommunerne inde omkring København, Vallensbæk og Tårnby, samt store bykommuner som Favrskov, Rebild og Greve. Samtidig havde kommuner som Gentofte, Frederiksberg, Rudersdal, København og Lyngby-Taarbæk havde en andel på mellem 20 og 25 procent.

Der er imidlertid sket et dramatisk fald frem mod 2019. Andelen i Gentofte, Frederiksberg og København er faldet til mellem 9 og 11 procent, og til mellem 15 og 17 procent i Rudersdal, Aarhus, Furesø og Lyngby-Taarbæk.

Nu er det hovedsageligt i yder- og landkommuner, hvor andelen af erhvervsuddannede er over 40 procent. Det gælder for eksempel Norddjurs, Langeland, Frederikshavn, Tønder, Nordfyn, Odsherred og Faxe.

Universitetsuddannede indtager byerne

De store byer og en række nordsjællandske kommuner har til gengæld fået en højere andel af universitetsuddannede. København, Aarhus, Gentofte, Rudersdal, Furesø og Lyngby-Taarbæk har alle en andel på omkring 40 procent, mens Frederiksberg topper med helt op til 50 procent universitetsuddannede.

I næsten halvdelen af landets kommuner (48 ud af 98) er andelen med en universitetsuddannelse på under 10 procent; det er kommuner som Odsherred, Lolland, Assens, Faaborg-Midtfyn, Tønder, Varde, Lemvig, Morsø, Hjørring og Frederikshavn.

35 kommuner har en andel af universitetsuddannede på mellem 10 og 20 procent, mens kun 9 kommuner har en andel på mellem 20 og 30 procent. Blandt dem finder man blandt andet universitetsbyerne Aalborg, Odense og Roskilde samt nogle omegnskommuner som Skanderborg, Hørsholm og Dragør.

Kvinderne uddanner sig mest

Som tidligere nævnt har især kvinderne fået mere uddannelse.

I 1991 var grundskolen den højeste uddannelse for mere end en tredjedel af de 30-34-årige kvinder, mens knap en tredjedel havde en erhvervsuddannelse, og kun fire procent havde en lang videregående uddannelse.

Andel af 30-34-årige kvinder fordelt på højeste uddannelsesniveau i 1991 og 2019. (Kilde: Trap Danmark)

I 1991 havde næsten en femtedel af den kvindelige arbejdsstyrke en professionsuddannelse.

De boede fortrinsvis i de store byer København, Aarhus, Aalborg og Odense og kommunerne nord for København.

Sådan er det ikke længere – udbygningen af velfærdsstaten med blandt andet pasningsgaranti og distriktspsykiatri med mere har skabt et behov på tværs af landets kommuner, og den geografiske spredning er blevet større.

I 2019 finder man i kommuner som Norddjurs, Horsens og Svendborg andele på over tredive procent med en professionsuddannelse.

I 1991 havde kun i gennemsnit 4 procent af de 30-34-årige kvinder en universitetsuddannelse, og de boede også fortrinsvis i kommunerne nord for København.

Den geografiske spredning er dog ikke blevet helt så omfattende, så de universitetsuddannede kvinder bor stadig fortrinsvis i Københavns Kommune og i kommunerne nord for København, i Aarhus, og i Frederiksberg Kommune, den sidste som en absolut topscorer med en andel på 53 procent.

Billedet er dog mere nuanceret og i kommuner som Aalborg, Skanderborg og Fredensborg har omkring en fjerdedel af kvinderne en universitetsuddannelse.

Uddannelse - men stadig ikke for alle

Selv om andelen med grundskolen som højeste uddannelse er halveret siden 1991, er det i 2019 stadig 17 procent af de 30-34-årige, som ikke får en uddannelse.

Andelen af 30-34-årige med grundskoleuddannelse som sin højeste gennemførte uddannelse i 1991 og 2019, fordelt på køn. (Kilde: Trap Danmark)

At have grundskolen som højeste uddannelse betyder, at man ikke har en anden kompetencegivende uddannelse.

Det dækker over mange forskellige ting som for eksempel psykiske sygdomme, som tallene ikke siger noget om. Men som ovenstående tabel viser var det i 1991 mest kvinder, og i 2019 fortrinsvis mænd.

Et nærmere kig på kommunerne viser, at mændene uden uddannelse i 2019 findes i alle kommuner, både universitetsbyerne og de store omegnskommuner nord for København.

Kun Københavns Kommune og Frederiksberg har en andel på under 10 procent, mens andelen i Gentofte er på 12 procent.

I den anden ende har seks kommune en andel på mere end 30 procent. Blandt kommunerne er ikke kun yderområder som Odsherred og Langeland men også Albertslund.

I alt er der 37 kommuner, hvor mellem 20 og 30 procent af de bosatte mænd ikke har en uddannelse, og 35 kommuner har en andel mellem 10 og 20 procent.

Hvad så nu?

I vores kortlægning af uddannelsesniveauet går især tre historier igen i alle kommuner.

1. Uddannelsesniveauet er eksploderet indenfor de seneste 30 år, og det stiger forsat
2. Kvinderne er i 2019 højere uddannede end mændene
3. Der er fortsat en stor gruppe med grundskolen som højeste uddannelse, og som altså ikke har en kompetencegivende uddannelse

Der er også en geografisk faktor, hvor man kan se, at alle regioner har en forholdsvis stor andel af professionsuddannede, og at der stadig i 2019 er cirka en tredjedel erhvervsuddannede i alle regioner, undtagen Region Hovedstaden, hvor den andel er næsten halveret.

Til gengæld har Region Hovedstaden langt de fleste universitetsuddannede. Først og fremmest peger historierne dog fremad, og stiller flere spørgsmål end de giver svar.

Tallene giver stof til nye undersøgelser

Det kunne være interessant at se, hvor alle de veluddannede kvinder er henne på arbejdsmarkedet. Følger deres arbejdsliv deres uddannelser?

Et andet spørgsmål handler om, hvilke historier der gemmer sig bag de mennesker, som ikke får en uddannelse. Hvor er det, vores uddannelsessystem ikke helt slår til? Kan den ’nye elev’ i klassen, den Forberedende Grunduddannelse, få en rolle her?

Et tredje spørgsmål handler om stigning i uddannelsesniveauet. Med den statslige udflytning af arbejdspladser, kunne man forestille sig, at uddannelsesniveauerne vil fordele sig anderledes geografisk.  At andelen af universitetsuddannede vil stige i andre dele af landet, og at der måske bliver et behov for at skabe efter- og videreuddannelser i nærheden, en udflytning af uddannelsespladser på diplom, master og andre niveauer?

Spørgsmålene vidner, ligesom talmaterialet, om, at det er langt lettere at lægge planer for uddannelse, end at se dem realiseret.

Ingen havde set, at kvinderne ville være de højst uddannede i begyndelsen af det 21. århundrede – og kun de færreste havde gættet på, at andelen, som alene har fuldført grundskolen, har været så svær at rokke. På trods af mange ihærdige forsøg herpå.

Denne artikel er baseret på teksten om uddannelse, der også optræder i opslagsværket TRAP Danmark.