Uddannelse: Tradition styrer opfattelsen af kvalitet

Undervisningskvalitet er noget helt andet for en matematikprofessor end for en pædagogikprofessor, som underviser i uddannelsesledelse.

Det er lektor Line Wittek og professor Laurence Habib kommet frem til efter at have studeret undervisningskvalitet som variation over det, de kalder kulturelle mønstre.

»Hvad der betragtes som kvalitet i undervisningen, defineres i lokale akademiske kulturer, og det spillerum, som studerende og undervisere har, begrænses og stimuleres af traditioner, konventioner og historie inden for den enkelte disciplin,« mener forskerne.

Resultatet af undersøgelsen tyder på, at undervisningskvalitet ikke er et entydigt begreb, og at det ikke nemt lader sig standardisere på tværs af fagområder, fordi fagenes forskelligheder lægger retningslinjerne for, hvad der er god undervisning.

Fagene er meget forskellige

Undersøgelsen er foretaget på et stort, forskningsintensivt universitet i Skandinavien, hvor forskerne har studeret tre studieprogrammer på kandidatniveau: Matematik, historie og uddannelsesledelse.

Gennem observationer og interviews har de nærstuderet undervisning og læring som de praktiseres og omtales af studerende og undervisere.

Annonce:

»Alle de fire måder at forholde sig til undervisningskvalitet kan genkendes i alle fagkulturer, men de kommer til udtryk på meget forskellige måder,« forklarer Laurence Habib.

»Der er også stor forskel på, hvilke af kategorierne, der dominerer,« siger han.

Matematiklærere ser sig selv som rollemodeller

»Mødet mellem de studerende og læreren er den klart vigtigste dimension af undervisningskvalitet inden for alle de tre kandidatuddannelser, vi har undersøgt,« understreger Wittek.

Lærerne inden for alle tre programmer er oprigtigt optaget af at stimulere de studerendes læringsprocesser, men der er stor forskel på, hvad lærerne i de forskellige miljøer lægger i det.

»Matematiklærerne ser først og fremmest sig selv som rollemodeller. De skal formidle og demonstrere fagstoffet, gerne med et personligt præg,« fortsætter hun.

»Historielærerne er mere optaget af at vise de studerende 'de rigtige tænke- og handlemåder', og de er optaget af, at de studerende selv skal være aktive, mens lærerne i uddannelsesledelse lægger stor vægt på, hvordan de som team definerer lærings- og vidensforståelse,« siger Wittek.

Akademiske stammekulturer hersker

»Spørgsmålet om, hvad der er god undervisningskvalitet bringer os ind i et kompliceret og sammensat område,« siger Habib.

Annonce:

Habib og Wittek tager udgangspunkt i andre forskeres bidrag og etablerer fire kategorier, som kan bidrage til at tydeliggøre forskellige indfaldsvinkler, nemlig undervisningskvalitet, som:

Demonstration af en enestående fagkultur
Synliggørelse af procedurer, handle- og tænkemåder
Kvalificerende, erhvervsforberedende og samfundsrelevant
Kognitiv transformation hos de studerende

Forskerne kategoriserer det, de kalder akademiske stammekulturer eller discipliner, i bløde rene, hårde rene, bløde anvendte og hårde anvendte discipliner, hvor de hårde discipliner handler om teknologi om naturens lov, mens de bløde fokuserer på forskellige aspekter af samfundet.

»Rene fag handler om at tilegne sig abstrakte begreber uden nødvendigvis at referere til nogen form for professionel praksis, mens anvendte fag fokuserer på de praktiske aspekter af viden, ofte inden for rammen af en professionskvalificering,« forklarer Habib.

Matematik-studerende opfatter sig som lærlinge

Kvalitet, defineret som en demonstration af en enestående fagkultur, indebærer, at underviseren ønsker at vise de studerende, hvordan man ræsonnerer, handler, argumenterer og konkluderer inden for den aktuelle disciplin.

»Det vigtige er, at man viser, hvordan man arbejder inden for fagkulturen på en enestående måde, og det er så op til de studerende at 'tage demonstrationen til sig',« understreger Wittek.

»Det er i matematikfaget, at man er mest optaget af undervisning som en demonstration af det enestående,« fortsætter hun.

»Idealet for læreren er musikeren, som skal spille melodien helt færdig uden at blive afbrudt. Melodien er, at man skal lære sig at tænke som en matematiker, og de studerende opfatter sig selv som lærlinge.«

Annonce:

»Både lærere og studerende er bekymrede for masseuniversitetet, fordi det kun er et fåtal af studerende, der 'tænker ligesom en matematiker',« siger Line Wittek.

Undersøgelsen viser, at historiestuderende også føler sig som lærlinge, og de bliver inviteret med på forskerseminarer og konferencer, fordi de 'er på vej til at blive selvstændige forskere'

I kandidatuddannelsen i uddannelsesledelse er den opfattelse af undervisningskvalitet meget lidt fremtrædende.

Matematik er et håndværk

Kvalitet, defineret som synliggørelse af procedurer, handle- og tænkemåder er fremtrædende i alle de tre programmer, forskerne har undersøgt, men ideerne kommer til udtryk på meget forskellige måder.

»Matematikstuderende og deres lærere er optaget af at understrege betydningen af præcision, nøjagtighed og et højt detaljeniveau,« forklarer Laurence Habib.

»Undervisningen er derfor gennemsyret af demonstrationer og andre procedurer, som følger en kendt formel,« siger han.

»Også i historiefaget er man optaget af det akademiske håndværk, og store dele af undervisningen har fokus på kildebehandlingen. Derudover er der stort fokus på kandidatopgaven.«

Annonce:

»I uddannelsesledelse bliver der til gengæld lagt stor vægt på, at de studerende skal lære at forholde sig analytisk til egen praksis. De 'skal lære at gå fra fortælling til analyse',« siger Habib.

Den vigtigste forskel mellem dette program og de to andre er, at lærerne diskuterer og forhandler om undervisningspraksis i fællesskab, og at helheden i undervisningen anses som et kollektivt anliggende.

Lærerne er i udvikling som gruppe og ønsker ikke at stivne i en etableret praksis.

Matematik er ikke altid jobrelevant

Når forskerne spurgte de matematikstuderende, hvad de vil bruge deres uddannelse til, svarede de fleste 'har ingen anelse', mens en af dem siger 'Det er matematik det her, det er meget sjældent netop det emne, vi arbejder med, er specielt jobrelevant. Det handler jo om at lære at tænke. Det er meningen.'

»Historiestuderende har også primært fokus på udforskning af faget, men flere af dem nævner undervisningsstillinger, eller at det, de laver, også har relevans uden for universitetet, for eksempel det at kunne give og modtage respons på skriftlige tekster,« siger Wittek.

Både studerende og lærere på uddannelsesledelse understreger, at det er praksisfeltets relevans, som er det afgørende kvalitetskriterium.