Forsker: Derfor er det en god idé at give abekopper et helt nyt navn
KOMMENTAR: Det nye navn for abekopper skal tilpasses bedste praksis inden for navngivning af infektionssygdomme for at undgå uoplyste, negative narrativer.
Abekopper virus smitte zoonotisk navngivning Verdenssundhedsorganisationen spredning smitte navn Pango-systemet

En forskergruppe råbte for nylig vagt i gevær: Der et brug for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom, den forårsager, som hverken er diskriminerende eller stigmatiserende. (Foto: Shutterstock)

En forskergruppe råbte for nylig vagt i gevær: Der et brug for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom, den forårsager, som hverken er diskriminerende eller stigmatiserende. (Foto: Shutterstock)

Partner The Conversation

Videnskab.dk oversætter artikler fra The Conversation, hvor forskere fra hele verden selv skriver nyheder og bringer holdninger til torvs

I sin seneste opdatering om abekopper i midten af  juni skrev Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at der er rapporteret tilfælde i 42 medlemslande på tværs af organisationens 5 regioner - Amerika, Afrika, Europa, det østlige Middelhav og det vestlige Stillehav.

I alt 2.103 laboratorietilfælde er blevet rapporteret, heriblandt et dødsfald.

Udbruddet har hovedsagelig ramt mænd, der har haft sex med andre mænd, eller som har rapporteret nylig sex med nye eller flere partnere.

WHO påpeger, at den uventede opdukken af abekopper i flere regioner, hvor der ikke tidligere er rapporteret tilfælde, indikerer, at smitten muligvis er fløjet under radaren i et stykke tid.

Verdenssundhedsorganisationen fortæller, at man betragter risikoen på globalt plan som moderat.

Navneskifte er et 'presserende behov' 

Debatten, der dominerede overskrifterne, har imidlertid centreret sig omkring Verdenssundhedsorganisationens melding om, at de samarbejder med partnere og eksperter fra hele verden for at finde et nyt navn til virussen og den sygdom, den forårsager.

Meldingen kommer, efter at en gruppe på 29 forskere for nylig i et fælles opråb skrev, at der er 'et presserende behov' for at finde et nyt navn til virussen, som 'hverken er diskriminerende eller stigmatiserende'.

Forskerne efterlyste en term eller et navn, der er neutralt og mere acceptabel for det globale sundhedssamfund.

De foreslog et navngivningssystem svarende til Pango-systemet (som er en forkortelse for et software – Phylogenetic assignment of named global outbreak lineages, red.) der globalt bliver brugt af forskere og folkesundhedseksperter til at spore smitteoverførslen og spredningen af SARS-CoV-2, heriblandt bekymrende varianter.

Fakta
Om Forskerzonen

Denne artikel er en del af Videnskab.dk’s Forskerzonen, hvor forskerne selv formidler deres forskning, viden og holdninger til et bredt publikum – med hjælp fra redaktionen.

Forskerzonen bliver udgivet takket være støtte fra vores partnere: Lundbeckfonden, Aalborg Universitet, Roskilde Universitet og Syddansk Universitet.

Forskerzonens redaktion prioriterer indholdet og styrer de redaktionelle processer, uafhængigt af partnerne. Læs mere om Forskerzonens mål, visioner og retningslinjer her.

Undgå uvidende, negativt narrativ

Jeg er afrikansk forsker, og jeg er enig i forskergruppens opråb.

Det nye navn for abekopper skal tilpasses bedste praksis inden for navngivning af infektionssygdomme for at undgå uoplyst, negativt narrativ, der knytter sygdomme til regioner.

Der er ingen vilde ikke-menneskelige primater i Europa. Der er mange aber i Afrika, Asien og i Central- og Sydamerika, og aber er almindeligvis forbundet med det globale syd, især Afrika.

Derudover er der en lang sørgelig historie, hvor sorte mennesker bliver sammenlignet med aber. Ingen sygdomsterminologi bør udløse dette rædselsfulde fænomen.

Historien bag abekopper

Abekopper skyldes en sjælden virus, som er i familie med koppevirus og medlem af samme familie af vira (Poxviridae) som kopper. 

Abekopper er en zoonotisk sygdom, hvilket betyder, at det er en sygdom, der findes hos visse dyr og derfra kan overføres til mennesker.

Virussen blev først identificeret hos laboratorieaber i 1950'erne - deraf navnet. Dog menes gnavere, egern og ikke-menneskelige primater også at være reservoir-værterne.

Det første tilfælde af abekopper hos mennesker blev bekræftet i 1970 i Den Demokratiske Republik Congo. Siden da har der været periodiske udbrud i det vestlige og centrale Afrika, hvor virussen er endemisk i 11 lande.

Vi kender ikke den reelle udbredelse af sygdommen.

Kan minde om skoldkopper

Næsten alle abekoppeudbrud i Afrika før 2022 kom fra smitte fra dyr til mennesker. Kun sjældent har der været rapporteringer om vedvarende overførsel fra menneske til menneske, men det har ikke været tilfældet med de indberettede tilfælde siden maj 2022.

De tilfælde, der dukkede op på sundhedsfaciliteter, involverede personer, der var rejst til lande uden for Afrika.

Symptomer på abekopper er små blærer, som kan minde om skoldkopper. Abekopper kan spredes gennem tæt kontakt med en inficeret persons kropsvæsker, luftvejsdråber og kontaminerede materialer.

Abekopper er sjældent kritisk for folkesundheden. Abekopper betragtes ikke som meget smitsom, da smitte kræver tæt fysisk kontakt med en person, der er smittet.

Infektionen er almindeligvis mild sammenlignet med kopper eller skoldkopper.

Navnekonventioner

Verdensundhedsorganisationens retningslinjer anbefaler, at man undgår dyrenavne eller geografiske områder, når man navngiver virusser og sygdomme.

Ifølge den nuværende klassificering af abekoppevirussens genetiske mangfoldighed er der to virusstammer:

  • En virusstamme fra DR Congo, som er den mest alvorlige med en dødelighed på 10 procent
  • En stamme fra Vestafrika med en dødelighed på 1 procent

En del genomsekvenser i NCBI Genbank-databasen bruger 'vestafrikansk' i feltet 'stamme' eller 'genotype'.

Godt, at folk lytter

Indvendinger mod at kalde B.1.1.529-varianten (omikron) af SARS-CoV-2 for den 'sydafrikanske variant' stod bag brugen af  Pango-systemet for SARS-CoV-2.

Navngivningen af infektionssygdomme baseret på lokationen af den første opdagelse er vildledende som følge af begrænset diagnostik eller prioriteter i forskellige regioner.

Det kan også forsinke rapporteringen af nye varianter af infektioner opdaget i Afrika.

I takt med, at Afrikas førerposition inden for forskningen i infektionssygdomme vinder anerkendelse, arbejder afrikanske forskere også på at sikre, at fremskridt ikke bliver overskygget af historiske fordomme. 

Det er godt at vide, at folk lytter.

Denne artikel er oprindeligt publiceret hos The Conversation og er oversat af Stephanie Lammers-Clark.

 

The Conversation

Nyhed: Lyt til artikler

Du kan nu lytte til udvalgte artikler herunder. Du kan også lytte til de oplæste artikler i din podcast-app, hvor du finder dem under navnet 'Videnskab.dk - Lyt til artikler'.

Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på vores Instagram-profil, og læs om de nedenstående prisvindende billeder af stjernetåger og stjernefabrikker her.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med omkring en million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk