Bruger vi kun 10 procent af hjernen?
Det er en sejlivet myte, at vi kun bruger 10 procent af vores hjerne. Den fascinerende sandhed er, at hele vores hjerne konstant er aktiv og bruger ekstremt meget energi.

Måden hjernen tænker er kvalitativt anderledes, og ikke mere eller mindre hjerneaktivitet. (Foto: Shutterstock)

Måden hjernen tænker er kvalitativt anderledes, og ikke mere eller mindre hjerneaktivitet. (Foto: Shutterstock)

Myten om, at vi kun bruger 10 procent af vores hjerne, overlever fordi den intuitivt forklarer, hvorfor vi oplever så mange begrænsninger i hverdagen. Samtidig passer den på den opfattelse, at vi alle sammen har et kæmpe potentiale, som bare skal tages i brug. Hvem ville ikke gerne kunne tage en universitetsuddannelse på 2 år eller kunne huske pi med 30 decimaler?

Jeg vender tilbage til det med potentialet lidt senere. Men først kigger vi nærmere på, hvor meget af hjernen der er aktiv.

Hjernens energiforbrug er konstant

Vores hjerne bruger en kolossal mængde energi. Faktisk bruger den i gennemsnit 20 procent af kroppens energi, selvom den kun vejer 2-3 % af kroppens masse. 20 procent er meget. Når vi hviler, bruger hjernen lige så meget energi, som en maratonløbers lægmuskel! Det helt specielle ved hjernen er, at metabolismen (energiomsætningen) er nogenlunde konstant, uanset om vi er vågne, i drømmeløs søvn, løser kvantemekaniske ligninger eller løber en maraton.

Der er altså ikke nogen sammenhæng mellem den subjektive oplevelse af at 'bruge hjernen' og hjernens metabolisme. Selvom du glaner åndeløse amerikanske TV-shows, omsætter hjernen lige så meget ilt og glukose, som hvis du løser andengradsligninger.

Små forskydninger i energiforbrug

Der sker naturligvis små forskydninger i, hvor meget energi de forskellige områder i hjernen bruger i forhold til hinanden – ellers ville fMRI eksperimenter ikke vise lokale aktiveringer. fMRI er en teknik, der indirekte måler ilt-forbruget i forskellige dele af hjernen og det er den teknik, som en stor del af neurovidenskaben bygger på.

Men de største forskelle i ilt-forbruget på 'aktive' og 'ikke-aktive' områder, som man ser i fMRI, er normalt kun i omegnen af 5 procent. Det er disse små forskydninger som mit første indlæg her på hjernebloggen handlede om. Der er altså igen tale om et konstant energiforbrug med relativt små forskydninger.

Kvalitet frem for kvantitet

Hvis man tænker på hjernen som en meget stor virksomhed, kunne man godt fristes til at tro, at energien må gå til administration, teknikere osv. I hjernen er den slags opgaver fx. vedligeholdelse af cellepolarisering, re-balancering af ioner og neurotransmittere. Men størstedelen af energien (75-85 procent) går faktisk til 'rigtigt arbejde' i form af aktionspotentialer, dvs. kommunikation mellem neuroner. Hjernen holder simpelthen aldrig pause, hvad energiforbrug angår. Og det er hele hjernen der bruger energien – ikke bare 10, 20 eller 50 procent.

Når du tænker skarpt, er det altså ikke et spørgsmål om mere eller mindre hjerneaktivitet. Det er derimod måden som hjernen arbejder som er kvalitativt anderledes.

Så hvis det føles som om hjernevindingerne er gået i stå, er de altså i virkeligheden i gang med at lave høje knæløftninger eller at løbe i små cirkler. De går ikke i stå.

Har hjernen et uudnyttet potentiale?

Vi kan ikke finde et uudnyttet potentiale kvantitativt i hjernen. Jeg har tidligere fortalt, at hjernestørrelsen ikke er afgørende. Og nu kan vi se, at der heller ikke er noget at hente i myten om de 10 procent. Man kan spekulere over, om det i virkeligheden ikke er mærkeligt at kigge efter potentialer i hjernen?

Hjernevæv, energiforbrug og hjerneaktivitet er ekstremt vigtigt når det handler om hjerneskade og koma. Her er der vitterligt et potentiale i at få disse fysiologiske egenskaber tilbage til normalområdet. Men for disse patienter henviser 'uudnyttede potentialer' jo til noget meget mere basalt end for almindelige mennesker.

For almindelige mennesker handler det som regel om noget helt andet end hjernen: det handler om at vi kan tænke og agere mere hensigtsmæssigt i forhold til nogle kulturelle normer. Og her vil psykologiske forklaringer nok sige noget mere meningsfyldt end forklaringer, der udelukkende peger på hjernen, som fx myten om de 10 procent.

Denne artikel er oprindeligt publiceret som et blogindlæg.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med over en halv million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk