Pludselig var alle i Norge bange for et lille insekt.
Hvis man fandt skægkræ i boligen, kunne du både få afslag i prisen og ringe til avisen. I dag bekymrer vi os langt mindre om dem.
Det er 10 år siden, at skægkræ fik en plads i det officielle norske register over skadedyr. Og et år senere, i 2017, fik kræet også stor opmærksomhed i Danmark.
»De fandtes ikke tidligere i Norge,« fortæller forsker Anders Aak fra Afdeling for Skadedyrskontrol ved den norske sundhedsmyndighed, Folkehelseinstituttet.
Ingen ved, hvor skægkræene kom fra.
»De kom sandsynligvis hertil med importerede varer,« siger Anders Aak.
Aldrig set i naturen
»Det interessante ved skægkræ er, at de aldrig er blevet fundet udendørs i naturen. Første gang, de blev beskrevet i den videnskabelige litteratur, var indendørs i Sydafrika i 1905,« fortæller Anders Aak.
Her blev de beskrevet som et problem i huse og bygninger. Kort tid efter fulgte Australien med rapporter om skægkræ og derefter USA i 1930'erne.
Der gik yderligere 100 år, før skægkræet blev fundet i Norge.
»Vi indså, at der var et problem, et par år før vi begyndte at føre statistik i 2016,« fortæller Anders Aak.
Det var skadedyrsfirmaerne, der opdagede det nye insekt.
Masser af insekter nye steder
Folk tog kontakt, fordi de havde fået rigtig mange sølvfisk, som dukkede op mange forskellige steder i huset.
Sølvfisk fandtes allerede i Norge.
De kan kun leve i vådrum med høj luftfugtighed, som badeværelser og vaskerum.
Skægkræ spreder sig derimod til hele huset.
Johan Mattson fra firmaet Mycoteam skrev i tidsskriftet Insekt-Nytt, at observationerne var mærkelige og overraskende. De nåede frem til, at insektet med det latinske navn Ctenolepisma longicaudatum var kommet til landet.
Insekt med trøndersk overskæg
Nu gjaldt det om at finde et forståeligt norsk navn.
Skægkræet har langt flere hår i ansigtet end sin slægtning sølvfisken. Johan Mattson syntes, at det lignede et stort overskæg.
»Derfor overvejede vi at give arten navnet trønderkre,« skriver han i Insekt-Nytt, med henvisning til Trøndelag, hvis mænd traditionelt forbindes med store overskæg.
Men navnet blev 'skjeggkre' (skægkræ), og på det tidspunkt var insektet blevet fundet i ni parcelhuse i Oslo og Akershus.
Derefter eksploderede antallet af fund. Og kort tid efter begyndte de første fund af skægkræ i Danmark i 2017 at dukke op.
»Det udviklede sig til et voldsomt hysteri,« fortæller Anders Aak.
Skægkræ i øret
Aviser og andre nyhedsmedier var fulde af historier om angreb af skægkræ.
Den første omtale kom i 2014 i en kort nyhedsmeddelelse fra det norske nyhedsbureau, Avisenes nyhetsbyrå.
Flere aviser bragte notitsen:
»Et nyopdaget insekt findes sandsynligvis i boliger over hele landet. Det ligner en sølvfisk og elsker at spise gamle bøger.«
Anders Aak og hans kolleger talte antallet af medieomtaler.
»Da det var værst, skulle man bare ringe til en journalist, hvis man fandt skægkræ. Vi fandt ud af, at der var én nyhedshistorie for hver femte bekæmpelse af skægkræ.«
Der var overskrifter som »Skægkræ invaderer norske hjem«, »Har du først fået dem indenfor, kan du nemt tabe en million kroner« og »Vågnede med skægkræ i øret«.
Til sammenligning var der næsten ingen nyheder om bekæmpelse af væggelus, selvom de ifølge Anders Aak er et langt større problem.
Lidt viden, større frygt
I 2016 blev der gennemført 511 bekæmpelser af skægkræ i huse og bygninger.
Tre år senere var tallet omkring 7.000.
Siden har det ligget på omtrent samme niveau, dog med en stigning de seneste to år til mellem 8.000 og 9.000 bekæmpelser.
I begyndelsen vidste hverken forskerne eller skadedyrsfirmaerne, hvordan man bekæmpede skægkræene, og det var med til at øge frygten.
Forsikringsselskaberne modtog bunker af krav om at få dækket udgifterne til bekæmpelse af skægkræ.
Før 2014 havde selskabet NHF, der i dag hedder Vis, ikke modtaget et eneste krav om kompensation for bekæmpelse af skægkræ.
Fem år senere handlede 43 procent af alle selskabets skadedyrssager om skægkræ. Det er omkring 2.600 sager.
Store afslag på boliger
Efterhånden begyndte boligkøbere at kræve afslag i prisen, hvis der var skægkræ i boligen, og en del gik rettens vej.
Forskerne ved FHI har undersøgt, hvordan sagerne endte. De fleste boligkøbere tabte, men i 37 procent af retssagerne fik de medhold. I gennemsnit blev sælgerne dømt til at betale 10,7 procent af købsprisen tilbage. For en bolig til fire millioner kroner svarer det til 430.000 kroner.
»De fik store beløb. Det var meget mærkeligt, men det skabte selvfølgelig ekstra frygt. Hvis man havde skægkræ, var man bange for at få skylden for, at værdien af alle lejlighederne i boligblokken faldt,« siger Anders Aak.
De store erstatningskrav stod ikke mål med det reelle problem eller de fysiske skader, som skægkræ forårsager i private boliger, skrev forskerne ved Folkehelseinstituttet i et studie fra 2021.
Gift mod kakerlakker
Så fandt Folkehelseinstituttet frem til en effektiv, enkel og billig metode til at bekæmpe skægkræ.
»Vi afprøvede gift, der bruges mod kakerlakker, på skægkræ. Det virkede i laboratoriet og derefter ude i virkeligheden og blev godkendt i 2019,« siger Anders Aak.
Behandlingen er enkel, men skal udføres af professionelle.
Det tager en tekniker omkring en halv time at lægge giften ud i en lejlighed, og derfor er behandlingen blevet langt billigere. Ét gram lokkemad med gift er nok til 100 kvadratmeter.
Den effektive behandling dæmpede både boligkøbernes frygt og antallet af retssager, viser studiet.
I dag fylder skægkræ ikke meget i forbindelse med køb og salg af boliger, fortæller Oliver Bruksås fra EiendomsMegler 1 Østlandet, afdeling Gamle Oslo.
»Folk bliver selvfølgelig betænkelige, men slet ikke i nærheden af, hvordan det var. For ti år siden gik folk helt i panik,« siger Oliver Bruksås.
Sælgere skal oplyse i deres egenerklæring, hvis de har skægkræ, men det skræmmer ikke køberne.
»Nu findes der jo gift, som tager det meste af problemet,« siger Bruksås.
Gør kun lidt skade
Skægkræene er kommet for at blive, ifølge Folkehelseinstituttet.
I dag ved vi, at de kun gør begrænset skade på boliger, bortset fra på museer og i arkiver med gamle dokumenter og bøger.
Det er svært at slippe helt af med skægkræ.
De er gode til at gemme sig, så selv efter en bekæmpelse kan nogle være tilbage. Og de spreder sig let, så nye skægkræ kan komme ind i huset med varer og papkasser.
Det vigtigste er derfor at holde antallet nede, ifølge Folkehelseinstituttet, for der kan let blive for mange.
Har du først fået et stort angreb, må du regne med, at de har spredt sig mellem rummene i dit hus eller i hele boligblokken. I så fald bør hele boligen eller boligblokken behandles, anbefaler Folkehelseinstituttet.
©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark. Læs den oprindelige artikel her.
