»Hvordan kan det være, at nogle lande er gået over til at køre i højre side, mens andre, som f.eks. England og de tidligere kolonier, stadig kører i venstre side?«
Det har vist sig at være et rigtig godt spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben. Så godt, at ingen af de forskere vi har haft fat i, og som normalt hjælper med at finde en videnskabelig forklaring på den slags spørgsmål, har kunnet finde et entydigt svar.
Det sker ekstremt sjældent, men så er det jo godt, at vi endnu ikke har spurgt mange andre af verdens eksperter endnu – jer derude. Nu beder vi om jeres hjælp.
Her er dog først – til inspiration – historien om, hvor langt vi kom i forsøget på at besvare spørgsmålet.
Forskerne sender aben videre
På Institut for Transport på DTU er seniorforsker Claus Hedegaard Sørensen vældig interesseret i at hjælpe, men hverken han, eller de kolleger han spørger, kan finde et svar. Det nærmeste, de kan komme et bud, er, at det til en vis grad er tilfældigheder, der har drevet udviklingen.
»Men jeg vil rigtig gerne vide det, hvis du finder et svar«, bemærker Claus Hedegaard Sørensen. Seniorforskeren og hans kollegaer giver dog et par spor, som fører til Landsarkivet for Nørrejylland, hvor arkivar, seniorforsker og ph.d. Steffen Elmer Jørgensen sidder.
Oprindeligt kørte de fleste i venstre side af vejen
Steffen Elmer Jørgensen vil også gerne hjælpe, selvom han heller ikke umiddelbart har noget svar. »Men jeg mener engang at have læst en kronik af tidligere folketingsbibliotekar Kristian Hvidt om netop det emne,« siger han over telefonen, mens man næsten kan høre hjernevindingerne knage af aktivitet.
Vi finder kronikken frem fra gemmerne og lærer, at man helt tilbage til romerrigets tid færdedes i venstre side. Årsagen var, at man som gående eller ridende trak sin sabel eller kårde med højre hånd. For at beskytte sig mod overfald, skulle den arm, man holdt sværdet i – altså højre, for de flestes vedkommende – vende ud mod vejen, parat til at forsvare sværdholderen mod eventuelle overfaldsmænd. En ganske logisk forklaring.
Men her er det så, vor læser Carstens spørgsmål kommer ind i billedet. For, hvorfor valgte man så i nogen lande, at man pludselig skulle bevæge sig over i højre side?
Myten om Napoleon og højrekørsel
Hvis man afsøger nettet for svar, falder man over en del myter om turen fra venstre til højre vejbane. Den mest farverige fortæller, at Napoleon befalede højrekørsel i de lande, han besejrede, alene af den grund, at han selv var venstrehåndet.
Teorier som denne er sjove, men hvis man skal tro, hvad Kristian Hvidt skriver i sin kronik om færdselsreglernes historie, så holder de ikke vand. For ifølge ham havde mange lande bestemt, hvilken side de kørte i, længe før der overhovedet var tænkt på Napoleon.
Napoleon blev født i 1769, men i Danmark blev højrekørsel indført allerede i 1758 – i første omgang kun i København, hvor der var mest trafik. I 1780 begyndte man at bygge veje ud i landet fra København, og med dem blev loven om højrekørsel spredt til resten af Danmark.
Hestevogne til højre – gående til venstre
Men tilbage til Carsten Cleeman Larsens spørgsmål, for hvorfor valgte man nu lige højre side?
Ifølge Kristian Hvidt har det noget at gøre med, om der var flest hestevogne eller ridende og gående i landet på det tidspunkt, hvor lovgivningen blev lavet.
I hestevogne sad kusken til venstre, og derfor gav højrekørsel bedst mening, da kusken på den måde kunne sidde nærmest den modkørende trafik, og dermed bedre holde øje – præcis som i dag, hvor rattet sidder i venstre side.
For gående og ridende, derimod, var venstrekørsel mere fordelagtig, på grund af den førnævnte sværd-arms-logik.
Sad de britiske kuske til højre?
Men hvis nu højrekørsel skyldtes, at man havde hestevogne, hvor kusken sad til venstre, hvordan kan det så forklares, at briterne fortsatte med at køre i venstre side – og stadig gør det i dag?
En hurtig afsøgning af nettet (en manvøre, man kan blive nødt til at ty til, når landets kloge hoveder melder pas på at svare) afslører dette forklaringsforslag: at hestevognene i England skulle have været mindre, og at kusken skulle have siddet i højre side af vognen. Derfor var han tættere på vejen og de modkørende, når han kørte i venstre side af vejen.
Et storpolitisk magtspil – måske
Hvis vi vender tilbage til skiftet til højrekørsel, så var der tilsyneladende en del politisk magtspil indblandet. Kristian Hvidt foreslår i sin kronik, at nogle lande skiftede til højrekørsel på grund af politisk rivalisering eller fjendtlighed.
Således skulle årsagen til, at USA skiftede til højre side efter Frihedskrigen være på grund af had til England, mens både Østrig, Tjekkoslovakiet og Ungarns skifte til højrekørsel skulle være sket på Hitlers befaling.
Ved du, hvorfor vi kører i højre side? Så skriv!
Det ser ud til, at både Napoleon, Hitler og magtkampe mellem lande kan have haft en finger med i spillet, men er I stødt på andre forklaringer? Kan vi virkelig skyde skylden på måden, man byggede hestevogne på, eller måske på antallet af ridende og gående over for hestevogne, da landets vejlove blev lavet?
Kære læser, vi har brug for din hjælp. Så kom med alle de bud, du har, i kommentarfeltet herunder, så vi sammen kan hjælpe Carsten Cleeman Larsen med at få svar på sit spørgsmål.
Selvom det altså ikke endte med at være en klassisk Spørg Videnskaben med svar fra forskerne, sender vi en vejgrå T-shirt til Carsten Cleeman Larsen som tak for at stille så godt et spørgsmål. Vi siger også tak til Claus Hedegaard Sørensen og Steffen Elmer Jørgensen – og såmænd også Kristian Hvidt – for deres bidrag til at kaste lidt mere lys over sagen.
Hvis du også har et spørgsmål du går og tænker over, kan du sende det i en mail til redaktionen@videnskab.dk.
Er du typen der stiller rigtig mange spørgsmål, kan du måske få svar på nogle af dem i Videnskab.dk’s bestseller ‘Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ – eller den nye opfølger ‘Hvad gør mest ondt – en fødsel eller et spark i skridtet?’ med 77 af de bedste spørgsmål og svar fra Spørg Videnskaben; en oplagt mandelgave.
