Der er masser af fordomme og bekymringer, når det kommer til børn og computerspil. ‘Spillene skader øjnene’, ‘voldelige spil gør børn aggressive’ og ‘iPhone-spil narrer børn til at bruge dine penge’ – er blot nogle af dem.
Der er også et hav af international forskning på området, men vi ved endnu alt for lidt om de danske skolebørns spilvaner til at kunne overføre konklusioner til vores lille land.
Hvert år laver den amerikanske brancheforening for computerspil, ESA, en stor opgørelse over salgstal og kundegrundlag. Den har i årevis været min primære kilde, når jeg har haft brug for data om spiltendenser til forskning eller formidling.
For eksempel er ‘morsegmentet’ af kvinder over 30 stadig den hastigst voksende kundegruppe for computerspil takket være smartphones, og de fleste mødre giver deres børn spil i gave. Men det er altså kun amerikanske tal.
| HJÆLP FORSKERNE: Forskerne har brug for DIN hjælp, hvis du er forælder til et barn i skolealderen. Du kan hjælpe dem ved at besvare et hurtigt spørgeskema via dette link. |
Vi ved nok om de voksne
De fleste videnskabelige eksperimenter er lavet med universitetsstuderende, hvilket gør det svært at generalisere.
Vi har derfor prøvet at blive klogere på voksne danskeres spilvaner, blandt andet for at finde ud af hvor meget tid nogle folk bruger på spillene i livets små mentale pauser, som for eksempel i bussen eller i skolen, og hvordan dig der spiller meget adskiller sig, fra dig der ikke spiller ret meget (voksne kan stadig hjælpe, ved tage undersøgelsen her).
Men det hjælper stadig ikke på vores viden om børnene.
Manglende viden om skolebørns spilvaner handicapper lærerne
Problemet er, at de største indgreb og mediediskussioner er samlet om skolebørnene, som vi på grund af forskningens hidtidige natur ikke ved ret meget om!
Man er bekymret over deres tidsforbrug, skærmøjne, manglende bevægelse til fordel for e-sport, og spillenes negative effekter på opfattelsen af andre mennesker (hvilket jeg og min kollega fra Iowa State Doug Gentile har fortalt mere om på P1).
Derudover arbejder blandt andet det nye spilforskningscenter CEAGAR hårdt for at forstå spillenes rolle i skolen. Faktisk er der så meget forskning, at det kan blive forvirrende.
Men vi har ikke de data, der skal til for at tegne et retvisende billede af danske skolebørn (!) – som helhed eller i specifikke grupper som for eksempel køn, socialgruppe og alder. Det handicapper både forskningen og lærere og forældres viden gevaldigt.
Ny undersøgelse kan revolutionere – hvis vi hjælper!
Derfor har den Tysk-Danske psykolog Patrick Bender fra Københavns Universitet fået en stor pose penge, til at lave The Youth Gaming Project:
En storstilet landsdækkende undersøgelse af skolebørn og deres familiers forhold til spil.
Undersøgelsen kører i disse dage via skolerne, men »undertiden kan det være svært at fange forældrenes opmærksomhed i alle de andre indtryk på forældreintra og nyhedsbreve fra skoler og klubber,« fortæller Lektor Thorkild Hanghøj fra Aalborg Universitet.
»Forældre bliver simpelthen bombarderet med informationer,« hvilket kan drukne vigtige undersøgelser som Youth Gaming Project.
Skolebørns forældre kan kaste lys i datamørket
Hvis du har børn i skolealderen eller arbejder i folkeskolen, vil jeg, din ydmyge videnskabsskribent, invitere dig til at deltage i undersøgelsen. Det er et hurtigt spørgeskema, og den enkelte elevs data analyseres ikke på individnivau.
Kun ved at samle store gryder med data fra tusindvis af forskellige familier, kan forskerne få gode retvisende resultater, der også repræsenterer lige dig og din befolkningsgruppe. Der er ingen tid at spilde, for undersøgelsen lukker snart.
Følg dette link nu, og send det videre til alle de forældre, du kender. Projektet er også på Facebook. Lige nu kan vi gøre en forskel for forskningen, som vil have betydning langt ud i fremtiden.
