DR’s radioarkiv har lydoptagelser helt tilbage fra 1931, få år efter Danmarks Radio gik i æteren for første gang. Siden da er det blevet til ufatteligt mange timers lyd. Næsten én million faktisk.
Men radioarkivet er en rodebutik, for DR har ikke det fulde overblik over, hvad hver enkelt lydoptagelse indeholder. Man kan godt se, at en optagelse eksempelvis indeholder radioavisen fra 17. april 1978, men hvad der blev sagt i netop denne radioavis står hen i det uvisse – medmindre man lytter den igennem.
Derfor har danske forskere fra blandet andet Aalborg Universitet og Danmarks Tekniske Universitet i samarbejde med DR og en række andre partnere lavet værktøjet CoSound.
Værktøjet gør det blandt andet muligt at søge og finde de optagelser, man søger og kunne oversætte lyd til tekst.
»Lyd er tidskrævende og større mængder kan virke uoverskueligt, fordi vi traditionelt kun kan lytte til én kilde ad gangen i realtid. Derfor er CoSound-projektet enormt væsentligt, fordi det tilbyder nogle værktøjer, så man kan arbejde med den radiofoniske kulturarv. Der er mange fagretninger inden for humaniora såvel som samfundsstudier, der kan have glæde af det her, fordi man gennem værktøjerne får mulighed for at inddrage en stor, central kildesamling i forskningssammenhænge,« siger Anna Lawaetz, der er ph.d. i moderne kultur fra Københavns Universitet.
Hun har blandt andet lavet en afhandling om DR’s radiostemmer, hvor hun har været tæt tilknyttet CoSound-projektet.
CoSound kan finde Poul Schlüter
Det nye værktøj CoSound gør brug af matematiske algoritmer. Algoritmerne kan kort fortalt høre de mange timers lydoptagelser igennem for dig og lytte efter netop de ord eller personer, du søger. Om det så er optagelsen, hvor daværende statsminister Poul Schlüter forsikrer, at der ikke er fejet noget under gulvtæppet, eller et interview med den danske rapper Sivas.
»Én million timer er utroligt meget, og hvis man skal bruge det til noget, skal man have adgang til mere end bare lydfilen. For hvis du leder efter et bestemt klip, hvordan skal du så lige finde det uden at lytte alt igennem? Netop derfor skal vi have beriget radioarkivet med et miks af data, så det bliver nemmere at finde rundt i,« siger Jan Larsen, der er lektor ved Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet. Han er koordinator på forskningsprojektet og har været med til at udarbejde CoSound-programmet.
Algoritmerne kan finde nærmest alt, men de har brug for lidt af din hjælp. Jan Larsen forklarer, at dem, der kommer til at bruge værktøjet, indimellem skal lytte en lille lydsekvens igennem og skrive, hvem der medvirker. På den måde er man 100 procent sikker på, at det er Poul Schlüter og ikke rapperen Sivas, der taler i klippet.
Algoritmerne bliver klogere
Selvom algoritmerne skal have lidt starthjælp, så er de faktisk ganske kloge.
Når man skriver, hvem der taler i lydsekvensen, gemmer algoritmerne oplysningen, og på den måde kan de finde alle lydklip med for eksempel Sivas eller Poul Schlüter.
Radioarkivet bliver altså klogere og klogere på sig selv, for hver gang værktøjet bliver brugt, fordi der kommer nye oplysninger om indholdet af optagelserne. Det betyder ifølge Jan Larsen, at det bliver nemmere at bruge radioarkivet med tiden.
Værktøjet bliver tilgængeligt i år
Men hvad kan man egentlig bruge det nye værktøj til?
»Det kommer virkelig an på, hvad din opgave er. Hvis du for eksempel skal lave en opgave om dansk politik i 1980’erne, så kan du underbygge din undersøgelse med klip og udtalelser fra radioarkivet, men det kan også være, du bare gerne vil høre nogle optagelser igennem for fornøjelsens skyld,« siger Jan Larsen.
Forskerne derimod kan bruge radioarkivet og værktøjet til forskningsprojekter, hvor optagelserne er i centrum, forklarer Anna Lawaetz.
»Det er jo fantastisk, at der også er interviews med helt almindelige mennesker i arkivet. Det betyder, at vi forskere blandt andet kan undersøge socio- og dialekter gennem tiden. Vi kan på den måde gennem stemmerne få en slags DNA af en given tid, og det er virkelig interessant,« siger hun.
Værktøjet bliver senere i år tilgængeligt for forskere og demonstreret gennem et samarbejde med DR. Når værktøjet er prøvekørt, bliver det åbnet op for alle. Aftalen indebærer også at DR vil afprøve værktøjet i nogle spil på dr.dk – i spillene vil indgå radiolyd fra samlingen.
\ Nyt værktøj åbner op for den mørke musik
Ud over arbejdet med DR’s radioarkiv ser lektor Jan Larsen også på, hvordan man kan optimere navigationen i almindelige musiktjenester som iTunes og Spotify.
Ifølge ham lyttes nemlig kun til omkring omkring fem procent af den musik, de faktisk tilbyder. Det skyldes, at vi oftest kun bliver præsenteret for det musik, der er populært, og derfor er der en masse musik, som der næsten aldrig lyttes til.
»Der er potentielt en stor masse, som man kan kalde den ’mørke musik’, som man ikke har let adgang til. Vi arbejder derfor med at lave nogle værktøjer, hvor vi kan finde den ’mørke musik’, så vi ikke cirkler rundt i det samme,« siger Jan Larsen.
Grunden til, at vi oftest kun præsenteres for det mest populære musik, når vi søger i musiktjenester, er, at der er en masse kommercielle interesser blandet ind. Pladeselskaberne forsøger for eksempel ifølge Jan Larsen at pushe bestemte kunstnere frem via reklamer.
»Det er klart, at det slet ikke er et transparent marked, vi har med at gøre her,« siger han.
Værktøjet til musiktjenesterne vil blandt andet bygge på følelserne, der er udtrykt i musikken, som en anden måde at søge i musik på. Det vil sige, at du kan søge på følelser som glæde, vrede eller melankoli og finde musik, som passer til disse følelser.
