Tøj, cykeldele, solcreme, maling, strømper, golfkøller, bilvoks, rynkecreme.
Nanopartikler rykker ind i en lang række produkter i vores hverdag, og det kan ende med at sætte sig tydelige spor i vores helbred.
To af de mest udbredte nanomaterialer viser sig nu at kunne ødelægge dna og på den måde måske også øge risikoen for alvorlige sygdomme som kræft og hjertekarsygdomme. Nanopartiklerne kan samtidig sætte gang i åreforkalkning.
Sådan lyder meldingen fra forskere fra Københavns Universitet, som har lavet forsøg på mus og rotter.
»Vi kan sige, at nanopartiklerne har iboende egenskaber, der gør, at vi må betragte dem som farlige. Vi er især bekymret for kræft og hjertekarsygdomme, men jeg kan ikke sige noget om, hvor stor risikoen er. Så skal man kende eksponeringen, og i øjeblikket ved vi reelt intet om, hvor meget mennesker bliver eksponeret for nanopartikler,« forklarer Peter Møller, lektor i miljømedicin på Institut for Folkesundhedsvidenskabs Afdeling for Miljø og Sundhed.
Peter Møller og en håndfuld kolleger har undersøgt, hvordan mus og rotter reagerer på nanopartikler af typerne C60-fullerener (formet som fodbolde) og 'single-walled carbon nanotubes' (formet som aflange rør - se illustrationsvideo i bunden af artiklen).
I det ene studium blev rotter fodret med begge slags nanopartikler ved hjælp af en opløsning i saltvand eller olie. Efter 24 timer blev rotterne slået ned, og lever, lunge og tyktarm blev undersøgt. Analyserne viste skader på lunge- og lever-dna, fremkaldt af ødelæggende molekyler kaldet frie radikaler, som blev dannet af nanopartiklerne. Tyktarmen viste ingen tegn på skade.
»Vi fandt oksidative dna-skader i både lever og lunger, men ingen effekt i tyktarmscellerne, og det overraskede os lidt, fordi det meste nanomateriale passerer den vej igennem,« siger Peter Møller.
En forklaring kan ifølge Peter Møller være, at tyktarmsceller bliver udskiftet hurtigere end celler i lever og lunge, men det er for nu kun en hypotese.
Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Environmental Health Perspectives.
I det andet studium fik mus sprøjtet C60-fullerener ind i bughulen for at se, hvor gode blodkarrene ville være til at trække sig sammen og slappe af igen, når de bliver udsat for nanopartikler.
Musene var i forvejen genetisk ændret, så de manglede et protein, som er involveret i omsætningen af fedtstoffer. Det betød, at de bl.a. havde et højt kolesterolindhold i blodet. Peter Møller kalder dem »en fin model for den jævne, danske mand«.
C60-fullerener bliver brugt i kosmetik og kan sandsynligvis også bruges til at sende medicin rundt til de rigtige steder i kroppen.
Single-walled carbon nanotubes (enkeltvæggede kulstof-nanorør) er et stærkt materiale, som kan bruges i bl.a. cykler, tennisketsjere og golfkøller.
Vi ved endnu ikke, hvad der sker, når vi kasserer produkter med nanopartikler - hvor lang tid de eksisterer, om de bliver nedbrudt eller opløst, eller om de svæver af sted i luften som f.eks. dieseludstødningspartikler.
Frygten er, at de ophober sig i kroppen, bl.a. i maven, fordi fimrehår i luftvejene opfanger snavs fra luften, som vi hoster op og derefter synker.
Forsøget viser, at C60-fullerener ikke skader dna, men de ser til gengæld ud til at øge risikoen for åreforkalkning.
»Vi har fundet ud af, at musene ret akut efter en enkelt indsprøjtning har mindre evne til at afslappe deres aorta og deres blodkar. Vi har en teori om, at det er et skridt på vejen i udviklingen af åreforkalkning. Jeg vil sige det sådan, at hvis jeg fik at vide, at mine blodkar var dårlige til at slappe af, ville jeg være bekymret,« siger Peter Møller.
Resultatet er offentliggjort i tidsskriftet Particle and Fibre Toxicology.
De to studier er lavet efter et særligt design, så forskerne kan sammenligne resultaterne direkte med tidligere studier, hvor mus og rotter er blevet fodret med partikler, der kommer fra dieseludstødning.
Sammenligningen mellem nanopartikler og dieseludstødningspartikler viser, at nanopartikler generelt virker mindre kraftigt på dna end dieseludstødningspartikler, men at de to slags partikler påvirker dna på samme måde.
»Derfor må det også forventes, at nanopartikler giver de samme sygdomme som dieseludstødningspartikler, hvilket vil sige primært cancer og hjertekarsygdomme,« forklarer Peter Møller.
'Nano' af afledt af det græske ord for 'dværg' og betyder en milliardtedel - 10(-9) - af en enhed. En nanometer (nm) er f.eks. 0.000,000,001 meter.
En struktur er nanostørrelse, når den er fra 0,1 til 100 nm.
Nanomaterialer er generelt attraktive at bruge, fordi de i forhold til traditionelle materialer er stærkere, mere robuste og kan trænge dybere ind i en overflade - f.eks. menneskets hud.
Peter Møller taler 'kun' om bekymringer for og forventninger til nanopartiklernes effekt på mennesker, fordi forskerne har begrundet formodning om - og ikke sikkerhed for - at mennesker reagerer på samme måde på nanopartikler som dyr. Samtidig er omfanget af den skadelige effekt af nanomaterialer afhængig af, hvor mange partikler et menneske bliver udsat for.
I forsøgene på Københavns Universitet blev både rotter og mus udsat for en koncentreret dosis nanopartikler, der groft sagt svarer til, hvad man ville blive udsat for af dieselpartikler, hvis man opholder sig i 100 dage på Jagtvej i København.
Ifølge en undersøgelse fra Miljøstyrelsen var omkring 250 produkter markedsført med nanomaterialer på det danske marked allerede i 2006. Det drejede sig om bl.a. køleskabe, luftrensere, vaskemaskiner, høreapparater og displays på videoer, mobiltelefoner og fjernsyn.
For hovedparten af produkterne var det ikke muligt for Miljøstyrelsen at få oplysninger, hvilke konkrete stoffer der var tale om.
Video-grafik af en C60-fullerene, som bliver trukket gennem et carbon-nanotube
De kronisk bekymrede
Der står altid en hær parat til at kritisere nye teknologier som farlige.
Jeg er også sikker på, at stenaldermenneskerne protesterede, da ilden blev opfundet og kødet kogt.
Siden nåede vi frem til togteknologi, hvor hæren stod parat til at love, at mennesket krop ikke kunne tåle hastigheder over 60 km/t, da kødet ville blive flået fra knoglerne.
Nu er det pesticidreducerende GMO-farer, der råbes op om. Man får den tanke, det er pesticidlobbyens fortjeneste.
Forsøget med fodring af nanopartikler til mus er ikke relevant for mennesker, da vi ikke har planer om at spise tennisketsjere, køleskabe og andet fra indledningens liste eller sprøjte knuste køleskabe ind i bughulerne på hinanden.
Tæpper i offentlige børneinstitutioner ville jeg have troet var ryddet op i, da hysteriet om støvmider og bakterier i tæpperne og "dunster fra tæppematerialer" var på sit højeste. Men nu er det så fugerne i dørene, hæren er bekymret for.
Vi venter spændt på næste kapitel.
Ja ikke så sundt
Det skulle være så smart.
MEN jeg tror at økonomien kommer langt for helbredet. Så længe vi ikke dør på stribe og at dødsfaldene er "fornuftige" vil nano teknologi komme på market.
Personligt troede jeg også på nano-ideen, og tænkte Waaaw. Senere læste jeg om det gav problemer med helbredet. Og så røg min "støtte" til den ide.
Så Ralf Frimand
hvis du ikke vil have nano i dine børns børnehaver kan du blive nødt til at stemme på et parti der ikke vil have dette nano, folk fravælger ikke nano, fordi nano giver nogle uhyrlige gode muligheder, og folk vil tage chancen Og industrien gør det også, de tænker i dollars.
Jeg er bange for at tobaksrygning ville være langt sundere end eks. et nanoimpræneret gulvtæppe. Der ska lforske meget mere i sikkerheden omkring dette produkt.
Endelig
Endelig bliver nanoteknologien undersøgt, ikke bare for hvad den bringer af positive muligheder, men også for hvilke konsekvenser den har for menesker og miljø.
Jeg har i de sidste 2 år stillet spørgsmål om konsekvenser ved brug af nanocover mm. i vores omgivelser, men ingen svar fundet.
De vil inprægnere tæpper mm. i mine børns børnehave med nanoimprøgnering, jeg er bare ikke tryg ved at børn risikerer at indånde det.
Ralf Frimand