Det er hippiernes fortjeneste, at vi i dag har personlige computere og internet, skrev Stewart Brand i et essay i Time i foråret 1995.
Som grundlægger af det indflydelsesrige Whole Earth Catalog i 1968 – kendt som hippiebevægelsens bibel og som Google i katalogform – var Brand selv en del af San Franciscos blomstrende ungdomsliv. I sit essay argumenterede han for, at det ikke er livstilen, men derimod teknologien, der i dag er vores allervigtigste arv fra ungdomsoprøret.
Demonstrationer mod krig, langt hår og ‘sex, drugs and rock’n’roll’ var vigtige elementer af hippiebevægelsen. Men det er ifølge Brand intet at regne i forhold til hippiernes eksperimenter med ny informations- og kommunikationsteknologi, som har fået en mere gennemgribende og længerevarende betydning for eftertidens samfund og økonomi.
Hippier i cyberspace
Hippierne lod sig inspirere af nye teknologi- og medieguruer som Marshall McLuhan, en canadisk medie- og kommunikationsfilosof, der blandt andet er kendt for udtrykkene: ‘Mediet er budskabet’ og ‘den globale landsby’.
McLuhan og andre leverede informationsteoretisk tankestof til hippiebevægelsens antiautoritære ideologi. Kombination af frihedstrang, eksperimenterelyst og kybernetiske utopier om teknologiens frigørelsespotentiale var ifølge Brand med til at lægge grunden for nutidens viden- og netværks-økonomi:
Digitale hippedrømme til revision
Stewart Brands essay var inspireret af 1990’ernes nærmest ubegrænsede tro på informationssamfundets velsignelser. I 1990’erne opstod internettet, som vi i dag kender det. Dets hastige udbredelse, fremmet af nye teknologier som World Wide Web, gav mange forhåbning om, at overgangen fra industri- til viden- og netværksbaseret økonomi ville medføre en realisering af hippiebevægelsens ideologi om globalt fællesskab og ultimativ frisættelse af mennesket.
Det var en digital utopi, som i dag – efter internet-boblens brist omkring år 2000, og sager omkring krigsførelse og massiv overvågning på internettet – klinger underligt hult.
Det er dog ikke bare den utopiske optimisme i Brands essay, der i dag bør revideres. Også ideen om, at det var hippierne, der stod fadder til internettet og computerrevolutionen, er en sandhed med mange modifikationer.
Det er rigtigt, som Brand skriver, at nogle computerpionerer som Steve Jobs og Steve Wozniak, grundlæggere af Apple-koncernen, var langhårede ‘drop-outs’, inden de for alvor fik gang i deres computerforretning.
Mange andre tidlige computerudviklere havde endda mere radikale politiske synspunkter og dyrkede mere specielle livsfilosofier, som for eksempel den tidligere underviser i transcendental meditation Mitch Kapor.
\ Fakta
Denne artikel stammer fra bogen ‘Forandringens vinde’, som fortæller ni historier, der udspiller sig efter år 1900, hvor otte foregår efter anden verdenskrig. Bogen er inddelt i tre vigtige teknologiområder: Energiteknologi, kommunikations- og it-teknologi samt militærteknologi. Bogen kan købet hos Praxis/Nyt Teknisk Forlag.
Kapor udviklede i begyndelsen af 1980’erne det populære regnearksprogram Lotus 1-2-3 og var derved med til at sikre IBM en stor del af markedet for personlige computere, der på det tidspunkt ellers var domineret af Apple.
Militæret var der først
Disse enkelteksempler til trods var det ikke holistiske hippier, udsyrede ungdomsoprørere eller ansvarsløse anarkister, der i 1950’erne og 1960’erne stod bag de virkelige teknologiske og organisatoriske gennembrud inden for computer- og internetteknologi. Det var USA’s militær.
Under den kolde krig investerede det amerikanske militær massivt i forskning og udvikling inden for mange forskellige teknologiområder lige fra rumfart over atomenergi til computersystemer og netværksteknologi.
Mange af de nye teknologier, som blev undfanget og udviklet i militære projekter, kunne anvendes til mange formål, ikke kun de militære. Computeren og internettet er gode eksempler på bredt anvendelige teknologier, hvis tidlige udvikling modtog stor finansiel og teknologisk støtte fra militæret.
Den amerikanske økonom Vernon W. Ruttan har i sin bog fra 2006 om militærets betydning for en række teknologier argumenteret for, at uden militærets tilskyndelse til udvikling og kommercialisering af computere og internet ville vi ikke kunne drage de samme sociale og økonomiske fordele af disse teknologiområder, som vi nu gør.
Computere og den kolde krig
Militærets indflydelse på de nye teknologiområder strækker sig længere endnu. Ifølge den amerikanske teknologihistoriker Paul N. Edwards var militæret og dets tilknyttede forskere og ingeniører i høj grad med til at forme samtidens opfattelser af teknologien, og de lever til en vis grad stadig videre den dag i dag.
Det var den kolde krig, der ikke alene satte dagsorden for militærets brug og udvikling af computere og computernetværk, men også for den måde, som de nye teknologier blev præsenteret og forstået i en bred offentlighed.
Perioden var præget af de to supermagters atomare oprustning og gensidige magtspil. I USA var det i begyndelsen af den kolde krig ønsket om at dæmme op for Sovjetunionen og den kommunistiske indflydelse i verden, der havde altoverskyggende betydning for militærets strategi og dermed også for den militære teknologiudvikling.
Inddæmning betød en ideologisk afgrænsning i forhold til kommunismen, som blandt andet kom til udtryk i en form for kommunistforskrækkelse, kendt som McCarthyisme efter den amerikanske senator Joseph McCarthy, der første an i kampen mod kommunismen og jagten på (formodede) kommunister. Inddæmningspolitikken havde også en geografisk dimension, som gik ud på at afholde Sovjetunionen fra at indtage nye lande eller landområder.
Og endelig havde inddæmning også betydning for militærteknologi, eftersom den strategisk-teknologiske inddæmning af Sovjetunionen havde til formål at sikre USA mod atomangreb med brug af avancerede og sikre overvågnings- og modangrebssystemer baseret på computere og kommunikationsnetværk mellem computercentraler.
Verdens første internet
Verdens første internet blev bygget af det amerikanske Advanced Research Projects Agency (ARPA), der var én blandt mange forskningsorienterede tænketanke oprettet under den kolde krig med militære formål for øje. ARPA sponsorerede en række computerfaciliteter ved mange forskellige universiteter.
I slutningen af 1960’erne igangsatte ARPA et projekt, som havde til formål at forbinde alle disse computere med kommunikationslinjer. Projektet blev ledet af Lawrence Roberts, der blev inspireret af en forsker ved en anden koldkrigstænketank, RAND, Paul Baran.
Baran havde netop udviklet en netværksteknologi, som skulle sikre netværkets overlevelses i tilfælde af en atomkrig. Barans distribuerede kommunikationsnetværk havde i modsætning til et centraliseret system ingen overordnet styring af informationsstrømmen, men var fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Det gjorde netværket mere robust.
Første udgave af ARPANETTET var operationsklart i 1971 med 15 knudepunkter, der hver især bestod af mindre computernetværk på nogle af de største amerikanske universiteter, fordelt fra øst- til vestkysten i USA. Der var mange tekniske udfordringer forbundet med konstruktionen og driften af ARPANETTET, men det er en anden historie.
Militæret og internetgalaksen
Grundet de enorme forsvarsbudgetter under anden verdenskrig og langt ind i den kolde krig var militæret absolut førende, hvad angår forskning og udvikling i computere og computernetværk. Det var derfor i vid udstrækning militæret, der satte en overordnet dagsorden for, hvad forskere og ingeniører skulle og kunne beskæftige sig med.
Det var militærets fortjeneste, at computernørder som Steve Jobs m.fl. senere kunne udvikle de små personlige computere, som har dannet grundlag for en efterfølgende spredning af den oprindeligt militære computer- og internetteknologi til store dele af verden.
Men er det sådan, at militærets indflydelse på teknologien stadig gør sig gældende, selv nu mange år efter den kolde krigs ophør?
Både ja og nej. Afgjort nej, fordi der ikke er en skjult militær mening med, at vi alle bruger computere til diverse kommunikations- og databehandlingsformål.
Men også lidt ja, fordi det var militæret, der var med til at fremme udviklingen af den digitale computerteknologi og computerbaserede kommunikations- og styringsnetværk midt i det 20. århundrede, hvor det på ingen måde stod klart, at disse teknologier ville få den altdominerende rolle i moderne information- og vidensamfund, som de har fået.
Uden militærets behov for og støtte til denne udvikling, ville det ikke have været muligt at lave nutidens vidtforgrenede og mangesidige internet. Det kan godt være, at udviklingen ville være kommet senere, men militæret havde en helt afgørende betydning for, at det netop var i den anden halvdel af det 20. århundrede, at vi flyttede ind i internetgalaksen.
Ovenstående er et uddrag af bogen Forandringens vinde: Nye teknologihistorier, der er udkommet 30. januar 2015 på forlaget Praxis/Nyt Teknisk Forlag.
