Det vakte stor opsigt, overraskelse og mistro, da tidsskriftet The Open Chemical Physics Journal i april offentliggjorde en videnskabelig artikel om rester af nanotermit, der skulle være fundet i store mængder i støvet fra World Trade Center.
Én af de mest overraskede er tilsyneladende chefredaktøren for tidsskriftet. Professor Marie-Paule Pileni hører nemlig først om artiklen, da videnskab.dk skriver til hende for at bede om hendes professionelle vurdering af artiklens indhold. Mailen får hende til med det samme at smække med døren til tidsskriftet.
»I resign as the editor in chief«, lyder det kortfattede svar i en mail til videnskab.dk.
Et telefonopkald afslører, at chefredaktør Marie-Paule Pileni aldrig er blevet orienteret om, at artiklen ville blive bragt i The Open Chemical Physics Journal, der bliver udgivet af tidsskriftmastodonten Bentham Science Publishers.
»De har trykt den artikel uden min tilladelelse, så da du skrev til mig, anede jeg ikke, at artiklen var udkommet. Det kan jeg ikke acceptere, og derfor har jeg skrevet til Bentham, at jeg trækker mig fra alle aktiviteter hos dem,« fortæller Marie-Paule Pileni, der til daglig er professor med speciale i nanomaterialer på det velansete Université Pierre et Marie Curie i Frankrig.
Hun føler sig ikke bare snigløbet, men undrer sig også over, at artiklen om støvanalyserne efter terrorangrebet på USA 11. september 2001 overhovedet har fundet vej til The Open Chemical Physics Journal.
»Jeg kan ikke acceptere, at det emne bliver bragt i mit tidsskrift. Den artikel handler slet ikke om fysisk kemi eller kemisk fysik, og jeg kunne godt tro, at der ligger et politisk synspunkt bag offentliggørelsen. Hvis nogen havde spurgt mig, ville jeg sige, at artiklen aldrig burde have været publiceret i det her tidsskrift. Punktum,« konstaterer den tidligere chefredaktør.
Chefredaktørens dramatiske afgang giver kritikere en ekstra grund til at tvivle på artiklens konklusioner, men Marie-Paule Pilini påpeger, at fordi emnet ligger uden for hendes ekspertise, kan hun heller ikke bedømme, om artiklen i sig selv er god eller dårlig.
Til gengæld får offentliggørelsen hende til at give The Open Chemical Physics Journal dumpekarakter.
»Jeg var faktisk i tvivl om dem i forvejen, for jeg havde flere gange bedt om information om tidsskriftet uden at høre fra dem. Det optræder ikke på listen over internationale tidsskrifter, og det er et dårligt tegn. Nu kan jeg se, at det er, fordi det er et dårligt tidsskrift,« siger Marie-Paule Pileni og fortsætter:
»Der er heller ingen referencer til The Open Chemical Physics Journal i andre artikler. Jeg har to kolleger, som gik med til at offentliggøre en artikel, der heller aldrig er blevet citeret nogen steder. Hvis ingen læser det, er det er dårligt tidsskrift, og der er ikke brug for det,« lyder den hårde dom.
Professoren oplyser, at hun for et par år siden blev inviteret til at være chefredaktør på et tidsskrift, som ville åbne nye muligheder for nye forskere, og fordi hun støtter ideen om åbne tidsskrifter, hvor artiklerne er tilgængelige for alle, sagde hun ja tak.
»Det er vigtigt at lade folk forsøge at få succes, men man skal ikke have lov til alt, og det her er noget decideret sludder. Jeg prøver at være en seriøs forsker, og jeg vil ikke have mit navn forbundet med den slags,« slutter Marie-Paule Pileni.
Chefredaktørens beslutning ærgrer den danske kemiker Niels Harrit, som er én af forfatterne til den kontroversielle artikel om nanotermit i støvet fra World Trade Center.
»Det overrasker mig selvfølgelig, og det er ærgerligt, hvis det miskrediterer vores arbejde. Men hendes afgang ændrer jo ikke på vores konklusioner, for det er rent personalemæssige ting, hun er sur over. Jeg mener stadig, at vi har lavet kemisk fysik, og hvis der er noget i vejen med vores undersøgelse, må hun meget gerne kritisere os for det,« siger Niels Harrit, lektor på Kemisk Institut på Københavns Universitet.
Det er Niels Harrits medforfatter Steven Jones, som har stået for kontakten til Bentham, og derfor er den danske forsker ikke på stående fod klar over, hvilken ansvarlig underredaktør gruppen har kommunikeret med.
Han kender til gengæld navnene på de to forskere - såkaldt referees - der har bedømt artiklen, men han vil ikke oplyse deres navne, fordi de 'i princippet er anonyme'.
Niels Harrits overordnede på Københavns Universitet Nils O. Andersen har selv været med i puljen af forskere, som kunne blive udpeget som underredaktør - 'editor' - på en artikel, der skulle publiceres i The Open Chemical Physics Journal. Han har for nylig valgt at trække sig fra tidsskriftets 'Editorial Advisory Board'.
Han oplyser til videnskab.dk, at den beslutning intet har at gøre med Niels Harrits artikel, og at han i øvrigt ikke nåede at gøre sig nogen erfaringer med tidsskriftet, så han kan ikke kaste yderligere lys over, hvordan tidsskriftet arbejder.
»Open access er en spændende udvikling, og som princip skal man prøve ideen af, for der er ingen grund til, at de kommercielle forlag tjener penge på vores arbejde. Men fagligt lå tidsskriftets i kanten af min ekspertise, og da jeg havde takket nej til at være editor på to artikler, besluttede jeg mig for, at jeg hellere ville bruge min tid på noget andet,« fortæller fysiker Nils O. Andersen, dekan på Det Naturvidenskabelige Fakultet og editor på The European Physical Journal D.
Det har endnu ikke været muligt at få en kommentar fra Bentham Science Publishers.
Professor Pileni's resignation
After the paper entitled ”Active Thermitic Material Discovered in Dust from the 9/11 World Trade Center Catastrophe,” which I along with eight colleagues co-authored, was published in the Open Chemical Physics Journal, its editor-in-chief, Professor Marie-Paule Pileni, abruptly resigned. It has been suggested that this resignation casts doubt on the scientific soundness of our paper.
However, Professor Pileni did the only thing she could do, if she wanted to save her career. After resigning, she did not criticize our paper. Rather, she said that she could not read and evaluate it, because, she claimed, it lies outside the areas of her expertise.
But that is not true, as shown by information contained on her own website http://www.sri.jussieu.fr/pileni.htm. Her List of Publications reveals that Professor Pileni has published hundreds of articles in the field of nanoscience and nanothechnology. She is, in fact, recognized as one of the leaders in the field. Her statement about her ”major advanced research” points out that, already by 2003, she was ”the 25th highest cited scientist on nanotechnology” http://www.sri.jussieu.fr/pileni.htm.
Since the late 1980s, moreover, she has served as a consultant for the French Army and other military institutions. From 1990 to 1994, for example, she served as a consultant for the Société Nationale des Poudres et Explosifs (National Society for Powders and Explosives).
She could, therefore, have easily read our paper, and she surely did. But by denying that she had read it, she avoided the question that would have inevitably been put to her: ”What do you think of it?”
Faced with that question, she would have had two options. She could have criticized it, but that would have been difficult without inventing some artificial criticism, which she as a good scientist with an excellent reputation surely would not have wanted to do. The only other option would have been to ackowledge the soundness of our work and its conclusions. But this would have threatened her career.
Professor Pileni’s resignation from the journal provides an insight into the conditions for free speach at our universities and other academic institutions in the aftermath of 9/11. This situation is a mirror of western society as a whole---even though our academic institutions should be havens in which research is evaluated by its intrinsic excellence, not its political correctness.
In Professor Pileni’s country, France, the drive to curb the civil rights of professors at the universities is especially strong, and the fight is fierce.
I will conclude with two points. First, the cause of 9/11 truth is not one that she has taken up, and the course of action she chose was what she had to do to save her career. I harbor no ill feelings toward Professor Pileni for the choice she made.
Second, her resignation from the journal because of the publication of our paper implied nothing negative about the paper.
Indeed, the very fact that she offered no criticisms of it provided, implicitly, a positive evaluation---an acknowledgment that its methodology and conclusions could not credibly be challenged.
Niels Harrit
Artikeln är vetenskaplig
Artikeln är vetenskaplig tills någon bevisar motsatsen.
Hennes avgång är nog mer ett resultat av obekväm fakta.
Hennes avgång är lite av en skandal "100 member editorial board survived the "scandal"".
Hon ljuger när hon hävdar att ämnet ligger utanför hennes område.
http://www.sri.jussieu.fr/cv-pileni.htm
Så kom vi lidt nærmere
Så kom vi lidt nærmere sandheden om Bentham og deres "peer review". Harrit udtaler i artiklen, at han kender identiteten på de to forskere som har peer reviewed hans nanothermite artikel.
Harrit vil dog ikke delagtigegøre os andre i deres identitet da de i principet er anonyme.
Er det muligt at Hr.Harrit kan uddybe formålet med dette princip? Jeg har altid været at den opfattelse, at masked/blind peer review, Et review hvor referees er anonyme, er for at beskytte referees imod press fra forfatterne.
Hvis muligt, kunne jeg da også godt tænke mig at vide om det er normalt praksis, at hovedforfatteren af en artikel ikke har kendskab/kontakt til den editor som har ansvaret for artiklen og er det normalt at en kontroversiel artikel trykkes uden chef-redaktørens viden?
Mit sidste spørgsmål er hvordan i allverden Hr.Harrit forventer at nogle skal tage denne farce seriøst.