Du har sikkert prøvet det. En person, der ellers ligger fredeligt og sover, begynder pludselig at tale.
Det er ellers ikke helt oplagt, da sovende mennesker normalt er meget lidt udadvendte, men det sker altså af og til.
Således også for flere af vores læsere. Både Jonas Henriksen og Martin Laursen har skrevet ind og spurgt om det samme spørgsmål: Hvorfor taler nogle mennesker i søvne?
Det er jo et godt spørgsmål, og vi har derfor taget fat på professor og leder af Dansk Center for Søvnmedicin på Glostrup Sygehus, Poul Jennum.
Han starter med at understrege, at det er et fuldstændig normalt fænomen, som sker hos både børn og voksne. Men som så ofte med søvnrelaterede spørgsmål er svaret lidt kompliceret.
»Søvnsnak er formentlig et udtryk for de hjerneprocesser, som sker, mens vi sover. En form for automatadfærd, hvor vi udfører bestemte handlinger. Som vågen etablerer man jo en række input, som så bearbejdes, mens man sover. Det er det, vi på godt dansk kalder for ‘memory consolidations’,« fortæller Poul Jennum.
LÆS OGSÅ: Hvorfor kan jeg være vågen og sove på samme tid?
Hæmningerne svigter under søvnen
Men det betyder ikke i sig selv, at man begynder at snakke, mens man sover. Der skal mere til.
»Når man sover, foregår der i hjernen en aktiv hæmning af motoriske udtryk. Det er den hæmning, der gør, at vi for eksempel ikke begynder at bevæge os, når vi sover, og den forhindrer os også i at tale,« siger Poul Jennum.
Men nogle gange svigter den hæmning, og så kan kroppen komme til at gøre nogle af de ting, den ellers ikke burde.
»Når folk snakker i søvne, er det fordi, der en gang imellem kommer noget igennem hæmningen,« fortæller han.
»Det er det samme, der sker, når folk ligger og bevæger sig, mens de sover. Men det kommer altså også til udtryk i lidt mere komplekse aktiviteter som at snakke i søvne eller søvngængeri,« siger Poul Jennum.
Ifølge mange historier om folks søvnsnakken hænger den sovende talestrøm ofte sammen med den sovendes drømme. Men rent faktisk er det sædvanligvis ikke tilfældet i virkeligheden.
»Almindelig søvnsnakken sker i non-REM-søvn og derfor altså ikke i drømmesøvnen. Tankeindholdet er mere rigidt og formelt under non-REM-søvnen og ikke så fantasifyldt og frit som i drømmesøvnen. Snakken og bevægelserne under søvnen er derfor som regel udtryk for automathandlinger, som styres i basale dele af hjernen og er ikke udleven af drømmene,« siger Poul Jennum.
»I visse dele af psykoanalysen forsøgte man ellers at bruge søvnsnakken. Ideen var, at man kunne danne sig et indtryk af de dybere underliggende processer i hjernen. Men det var dog uden succes,« siger han.
LÆS OGSÅ: Du kan lære, mens du sover
Søvnsnakken giver ikke mening
Det store spørgsmål er nu, hvad man så egentlig kan bruge disse verbale udgydelser fra sovende mennesker til?
Svaret er imidlertid relativt nedslående. Man kan nemlig ikke bruge dem til ret meget.
»Hvis man forsøger at få noget, der giver mening ud af folk, der snakker i søvne, kan man lige så godt opgive. Her er der måske nogle psykologer, der vil være uenige med mig, men det er altså meget sjældent, at der kommer noget meningsfyldt ud af det,« siger Poul Jennum.
»Hjerneprocesserne, når man sover, er ganske vist ikke tilfældige; de afspejler jo de erfaringer, vi gør os i løbet af dagen. Men de kommer alligevel i en form for uorden, og søvnsnak giver derfor næsten aldrig mening,« fortæller den danske søvnforsker.
Og hvis man forestiller sig, at man kan lokke nogle hemmeligheder ud af sin kæreste eller venner, mens de sover, må man også tro om igen.
»Man kan heller ikke regne med at få hemmeligheder eller andre særlige oplysninger ud af folk, mens de sover. Det kan man også lige så godt opgive,« siger Poul Jennum.
Vi takker for svaret og sender en Videnskab.dk-T-shirt til både Martin og Jonas. Husk, at du kan læse flere spørgsmål og svar i vores arkiver eller sende en mail med dit eget spørgsmål til sv@videnskab.dk.
LÆS OGSÅ: Sexomni: Du har sex i søvne – men glemt det, når du vågner
LÆS OGSÅ: 10 fakta om god søvn, søvnbesvær og mærkelige søvnvaner
Denne artikel blev oprindeligt bragt på Videnskab.dk 21. juni 2010.
