Spørg Videnskaben

Spørg Videnskaben

Spørg Videnskaben er Videnskab.dk’s læserbrevkasse. Her kan du stille spørgsmål til forskerne om alskens emner - lige fra sjove bynavne og prutter til kvantecomputere og livets oprindelse. Du kan spørge om alt, men vi elsker især de lidt skøre spørgsmål, der er opstået på baggrund af en nysgerrig undren. Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt. Indsend dit spørgsmål i formularen herunder, eller send det via mail til: sv@videnskab.dk

Hvorfor dit og hvorfor dat? Årets mest læste spørgsmål til videnskaben

Endnu et år er gået, og ligesom det forrige har det været fyldt med gode spørgsmål fra læserne. I denne artikel kan du se top fem over årets mest læste artikler fra Spørg Videnskaben.

Igen i år blev der sendt mange gode spørgsmål til redaktionen. Men hvilke fem artikle fra 2015 blev egentlig læst mest? (Foto: Shutterstock)

Annonce:

Året har været fyldt med gode spørgsmål. Vi har samlet årets fem mest læste fra vores brevkasse Spørg Videnskaben.

I år har vi et bredt spektrum af emner, men med samme udgangspunkt: Hvad er sundest? Altså ud over, hvordan der havnede en spooky, halvanden meter lang fisk i Aarhus. Du får også muligheden for at læse om stevia eller aspartam er at foretrække i din mad, og hvad der er mindst usundt at smøre på ungernes rugbrød.

Efter madlavningen kan du så kontrollere sundheden, ved at vide om afføringen skal flyde eller synke.

Herunder kan du se årets fem mest læste artikler fra Spørg Videnskaben.

5. Skal min afføring flyde eller synke til bunds?

Alle laver stort, uanset hvor tabubelagt det er. Er det kendetegnet på en sund kost, hvis afføringen synker til bund? Uanset hvad handler det om at gå på toilettet, når trangen melder sig.

4. Hvad er mindst usundt: nutella, honning eller marmelade?

Alle produkterne indeholder over 50 gram sukker per 100 gram, så ingen af dem er jo decideret sunde. De minder faktisk mest om slik. Læs artiklen for at finde ud af hvad, der er bedst at smøre på rugbrødet.

3. Stevia eller aspartam – hvad er sundest?

Vi bruger flere og flere sødestoffer, men skal vi holde os til det kemiske aspartam eller det naturlige stevia? Det ene stof har faktisk en fysiologisk fordel over det andet, men du må læse artiklen for at finde ud af hvilket sødestof, der er sundest.

Annonce:

2. Hjælp! Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?

En halvanden meter lang, mystisk fisk er skyllet i land ved Aarhus. Hvad det er for en fisk og hvordan den havnede i Aarhus kan du læse dig til her.

Vi kan dog afsløre, at fisken ikke var en spisefisk.

1. Hvad er mest usundt: stoffer, alkohol eller cigaretter?

Nytårsaften indtages en del af disse. På førstepladsen, kan du lære hvordan det hele er et valg mellem pest eller kolera, når du skal vælge mellem alkohol, stoffer eller cigaretter.

Fra Redaktionen siger vi tak for alle de gode spørgsmål og vi håber I fortsætter med at undre jer i 2016.