Hjælp! Hvad laver denne spooky fisk i Aarhus?
En halvanden meter lang, mystisk fisk er skyllet i land ved Aarhus. En læser har sendt billeder af den og spørger: Hvad er det for en mærkelig fisk?

 

1,5 meter lang. Meget tynd og med lyserøde finner.

Det ligner næsten et spøgelse fra en fisk, der er skyllet op på en strand ved Aarhus. Men dyret er skam ganske virkeligt.

Vores læser Annika Hviid har selv fundet og fotograferet fisken. Og nu vil hun gerne vide, hvad det er for et bæst, så derfor har hun kontaktet Spørg Videnskaben.

»Min veninde og jeg gik forleden en tur ved en strand i Aarhus. Her gjorde vi et besynderligt fund, som I måske kan hjælpe os med at identificere. Det er et meget stort (ca 1,5 meter) fiskelignende dyr,« skrev Annika Hviid, som vedhæftede tre billeder.

Forsker: Det er en vågmær

Til alt held er forskere fra Zoologisk Museeum, Københavns Universitet, i færd med at kortlægge samtlige fisk i de danske farvande. I 2006 blev de færdige med et såkaldt 'fiskeatlas' over alle danske ferskvandsfisk.

I 2009 kom turen til de fisk, der lever i havet – og forskerne leder stadig.

Fakta

Hjælp forskere med at lave Danmarks Fiskeatlas: Fanger eller finder du en eller flere fisk, vil Henrik Carl og hans kollegaer fra Fiskeatlasset meget gerne høre om fundet/fangsten, så de kan registrere det i deres database. Du kan indrapportere dit fund på: info@fiskeatlas.dk, eller atlassets facebook-side: facebook.com/fiskeatlas. Har du et meget interessant og opsigtsvækkende fund, hvor fisken er sjælden og stadig i live, kan du kontakte forskerne direkte på: 35 32 11 24. I øjeblikket har forskerne registreret 825.000 enkelte fisk fordelt på over 200 arter.

Så spørgsmålet er, om de også er stødt på 'spøgelsesfisken' fra Aarhus? Det spørgsmål kan vi få svar på fra Henrik Carl, der er med til at indsamle data til det nye store atlas over danske saltvandsfisk.

»Ja, det er en af dem, man hører om, når den strander, for den er så stor og speciel. Det er en vågmær, som er en forholdsvis sjælden dybhavsfisk, der typisk bliver 1,5 til 2 meter lang. Med den størrelse bliver den ikke overset, hvis den ligger og skvulper i strandkanten.«

»Der skyller som regel 5-10 stykker op om året, og nogle gange bliver de taget som bifangst i fiskernes trawl. Det er ikke en spisefisk, men fiskehandlerne vil gerne have en vågmær liggende i vinduet alligevel. Den ser så speciel ud, at den er et rigtig godt blikfang,« fortæller Henrik Carl.

Vågmæren bliver ofte forvekslet med en sildekonge

Vågmæren kan blive op til tre meter lang og lever primært af fisk og blæksprutter.

Den lever især i det nordøstlige Atlanterhav, og hvert år får fiskere i Skagerrak og det nordlige Nordsøen vågmærer i deres trawl.

Nogle gange skyller de op – primært på Kattegat-kysterne.

Sildekonger kan blive meget længere end vågmærer. Det her eksemplar blev fanget i Stillehavet tilbage i 1996. Selvom det er en lang fisk, er den kun en årunge. De helt store sildekonger er 11 meter - den på billedet var 'kun' 7 meter. (Foto: Wm. Leo Smith)

»Den her er nok faret vild fra Skagerrak, hvor der er steder på knap 500 meters dybde, hvor der lever vågmærer. Den er død, og så har havstrømmene ført den ind til kysten, hvor den er skyllet op,« vurderer Henrik Carl.

Tit bliver vågmærer forvekslet med sildekonger, som de er nært beslægtede med.

»Når folk finder en vågmær, tror de tit, at de har fundet en sildekonge. De to fisk minder utroligt meget om hinanden. Men sildekongen kan blive meget større. Helt op til 11 meter. Og vi kender kun to eksempler på dem fra Danmark,« fortæller Henrik Carl.

 

Tak for hjælpen!

Vi håber, at Annika Hviid kan bruge svaret, og vi takker for, at hun sendte billeder og spørgsmål til Spørg Videnskaben. Vi kvitterer med en Videnskab.dk-T-shirt, som vil komme svømmende med posten.

Vi takker også Henrik Carl for det gode svar.

Har du et spørgsmål, som du går og grubler over, er du altid velkommen til at sende det til os på sv@videnskab.dk – tager vi det op, får du en flot T-shirt. Er du helt grublingsforladt, kan du også købe T-shirten - lige her.

Videnskab.dk Podcast

Lyt til vores seneste podcast herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Corona-tal

Videnskab.dk går i dybden med den seneste corona-forskning. Læs vores artikler i temaet her.

Hver dag opdaterer vi også de seneste tal.

Dyk ned i grafer om udviklingen i antal smittede, indlagte, døde og vaccinationer i Danmark og alle andre lande.

Ny video fra Tjek

Tjek er en YouTube-kanal om videnskab henvendt til unge.

Indholdet på kanalen bliver produceret af Videnskab.dk's videojournalister med samme journalistiske arbejdsgange, som bliver anvendt på Videnskab.dk.


Ugens videnskabsbillede

Se flere forskningsfotos på Instagram, og læs mere om det utroligt velbevarede dinosaur-foster, som du kan se herunder.

Hej! Vi vil gerne fortælle dig lidt om os selv

Nu hvor du er nået helt herned på vores hjemmeside, er det vist på tide, at vi introducerer os.

Vi hedder Videnskab.dk, kom til verden i 2008 og er siden vokset til at blive Danmarks største videnskabsmedie med 1 million brugere om måneden.

Vores uafhængige redaktion leverer dagligt gratis forskningsnyheder og andet prisvindende indhold, der med solidt afsæt i videnskabens verden forsøger at give dig aha-oplevelser og væbne dig mod misinformation.

Vores journalister fortæller historier om både kultur, astronomi, sundhed, klima, filosofi og al anden god videnskab indimellem - i form af artikler, podcasts, YouTube-videoer og indhold på sociale medier.

Vi stiller meget høje krav til, hvordan vi finder og laver vores historier. Vi har lavet et manifest med gode råd til at finde troværdig information, og vi modtog i 2021 en fornem pris for vores guide til god, kritisk videnskabsjournalistik.

Vores redaktion gør en dyd ud af at få uafhængige forskere til at bedømme betydningen af nye studier, og alle interviewede forskere citat- og faktatjekker vores artikler før publicering.

Hvis du går rundt og undrer dig over stort eller småt, vil vi elske at høre fra dig og forsøge at give dig svar med forskernes hjælp. Send bare dit spørgsmål til vores brevkasse Spørg Videnskaben.

Vi håber, at du vil følge med i forskningens forunderlige opdagelser her på Videnskab.dk.

Få et af vores gratis nyhedsbreve sendt til din indbakke. Du kan også følge os på sociale medier: Facebook, Twitter, Instagram, YouTube eller LinkedIn.

Med venlig hilsen

Videnskab.dk