Hvorfor blev giraffen Marius aflivet?
Mange synes, det er synd, at den 1 1/2-årige giraf Marius skulle aflives i København Zoo. Men hvad var egentlig den rationelle begrundelse for det? Og hvad viser sagen om vores forhold til dyr?
Det sker, at for mange dyr kommer til verden i de zoologiske havers avlsprogrammer. Derfor er man nogle gange nødt aflive dem, der i overskud, for at holde genpuljen ved lige, lyder det fra København Zoo. Girafungen på billedet er ikke havens afdøde Marius, men et modelfoto. (Foto: Colourbox)

Direktøren i København Zoo er blevet truet på livet og har i de seneste dage fået indbakken fyldt med hademails.

Zoo tog nemlig i weekenden livet af en 1½-årig girafunge med navnet Marius. Herefter fodrede man løverne med kadaveret. Det har vakt forargelse, især i udlandet, og svulstige følelsesladede overskrifter har præget medierne.

Her på Spørg Videnskabens redaktion har vi dog undret os lidt mere på det rationelle plan. Hvad er egentlig Zoo’s argumenter for at slå en ung og frisk giraf-han ihjel? Vi har spurgt manden, der tog livet af giraffen Marius dyrlæge Mads Frost Bertelsen, som er ansat i Zoo.

Positivt med aflivning: Bestand klarer sig godt

Mads Frost Bertelsen siger, at det på et overordnet plan faktisk er en rigtig positiv situation, som forårsagede, at Marius måtte lade livet.

»Man har endnu ikke opereret med aflivninger i forhold til girafbestanden. Men nu er vi nået dertil, at det går så godt med dem, at en giraf som Marius ikke kunne omplaceres. Så er den bedste løsning at aflive,« siger Mads Frost Bertelsen.

Dyrlægen forklarer, at en central europæisk koordinator holder styr på stamtavlerne og hvilke gener, der er repræsenterede hos de enkelte giraffer i de europæiske zoologiske haver. Koordinatoren vurderede ud fra disse data, at Marius’ gener var godt repræsenteret. Koordinatoren anbefalede derfor, at Marius blev aflivet for at sikre bestanden bedst muligt i forhold til genpuljen.

»Hvis Marius blev placeret i en anden zoo, så ville han optage pladsen for et bedre dyr. Der var ikke noget i vejen med Marius som dyr. Der var bare andre, der i genietisk forstand var bedre,« siger Mads Frost Bertelsen.
Marius’ gener var altså velrepræsenteret blandt giraffer i de europæiske zoologiske haver, og han måtte vige pladsen for en ung giraf med sjældnere gener.

Naturlig alder at dø i

Marius fik lov til at leve i 1 ½ år, men så var det også slut. I den alder kan man nemlig ifølge Mads Frost Bertelsen betegne ham som ’teenager’, og hans far var begyndt at give ham nogle knubs.

»I naturen ville han forlade flokken. Hvis han så var heldig, ville han møde og slå sig sammen med en gruppe andre unge girafhanner. Var han uheldig ville han blive slået ihjel af løver,« siger Mads Frost Bertelsen og forklarer, at der således ikke er noget unaturligt i, at Marius har forladt livet i en ung alder.

Faktisk er det typisk de unge hangiraffer, som har størst risiko for at blive ædt på savannen, fordi de ikke har flokken til at beskytte sig i den periode, hvor de skal finde sig en flok hunner.

Giraffer skal leve så naturligt et liv som muligt

I København Zoo vælger man at give dyrene mulighed for at yngle, fordi en af de største udfordringer ved at have dyr i fangeskab er, at de keder sig. De skal nemlig hverken finde eller jagte mad, frygte fjender eller sygdomme.

Det er derfor en rigtig god aktivitet for dyrene at skulle finde partner, bygge rede, føde unger, opfostre unger og bruge energi på at smide ungerne ud af flokken.

»Biproduktet er, at vi har et overskud af dyr. Det er så lykkeligt, at vi så kan fodre med dem. I stedet for at slå 20 geder eller en ko ihjel, så har vi slået en giraf ihjel, der opfylder den funktion,« siger Mads Frost Bertelsen. Han påpeger, at der i en zoologisk have bliver fodret med tusindvis af rotter, mus, kyllinger, grise, køer m.m. hvert år.

Zoo i Aalborg dyrene skal have et normalt liv

Chefzoolog ved Aalborg Zoo Jens Sigsgaard fortæller, at der ikke er noget udsædvanligt ved, at man i København Zoo har aflivet en giraf, der var til overs. Det sker ifølge Jens Sigsgaard i alle zoologiske haver også i Aalborg Zoo.
»Vores funktion er ikke at holde det enkelte dyr i live, men at holde arten i live,« siger zoologen og fortsætter:

»Vi har valgt at sige, at selvom et dyr er overrepræsenteret i genpuljen, vil vi hellere lade det yngle og have et så normalt liv som muligt. Vi vil hellere aflive overskudsdyr, end at sende dem til zoologiske haver vi ikke kan godkende,« siger han og forklarer, at overskudsdyr biologisk set er døde i og med, at de ikke bidrager til den næste generation.

Aalborg Zoo har flere argumenter for at lade dyrene yngle, som der kan komme for mange unger ud af det. Som eksempel nævner Jens Sigsgaard oryxantiloperne:

Fakta

Slanger bliver i amerikanske zoologiske haver ofte fodret med pølser lavet af rotter og mus i stedet for at få døde men hele rotter og mus. Årsagen er, at publikum bliver forargede over at se den del af dyrenes naturlige adfærd.

Løver bliver i USA ligeledes kun fodret inde bagved eller fodret med hakket kød, hvilket er dårligt for deres tænder i længden.

Kilde: Mads Frost Bertelsen

»Vi har en flok oryxantiloper, som yngler. Nogle af kalvene er genetisk mindre værd end andre og vil derfor med mindre sandsynlighed komme i avlen, men det er sket at det pludselig er muligt at afsætte dem til en anden have. Det afhænger hele tiden af den nuværende gen-pulje (summen af antilope-gener i de zoologiske haver, hvilket ændrer sig hele tiden). Derfor lader vi dem yngle, og er der dyr der ikke kan placeres, dvs. er i overskud, vil de blive brugt som foder,« siger Jens Sigsgaard.

Yngelpleje er livskvalitet for dyrene

Det er også en vigtig del af hunnernes liv at få unger. Unger, som de også i naturen vil skulle sige farvel til, når de har vokset sig store nok.

»Dyrene får lov til at yngle, fordi det er en vigtig del af deres naturlige adfærd, at de får unger og får erfaringer med yngelpleje. Yngelpleje er en af de bedste og mest naturlige måder at beskæftige dyrene på,« siger Jens Sigsgaard og fortsætter:

»Men i naturen kommer der et tidspunkt, hvor ungen er stor nok til at løsrive sig for moderen og måske blive en del af en anden flok. Så er det, at vi forsøger at finde en anden zoologisk have til den, og hvis det ikke kan lade sig gøre, så skal ungen aflives.«

Dårligt for dyr ikke at få unger

Dyrene kan også blive påvirket negativt, hvis man ikke tillader dem at yngle og få unger. De kan nemlig få svært ved at begynde at yngle igen.

Og hvis ikke der er unger i flokken, så får de yngre dyr ikke erfaringer med, hvordan man passer unger. Derudover er præventionsmidler til dyr, som for eksempel p-stave (et præventionsmiddel, hvor en hormonstav bliver sat ind under huden), slet ikke så gennemprøvet som hos mennesker, og ungerne kan som resultat deraf blive født med misdannelser.

Vanskeligt at sætte dyrene fri

Det er også sjældent en mulighed at sætte overskudsdyrene fri i den vilde natur igen. Det kræver nemlig tre ting.

  • Ressourcer – penge og mandskab: Det er et stort og dyrt projekt at sætte dyr fri.
     
  • Det rigtige dyr: Det enkelte dyr skal være i stand til at klare sig i naturen. Det er langt fra alle ’overskudsdyr’, der er egnede til det. Dyrene skal være de bedst egnede til den population, man ønsker at opbygge eller supplere.
     
  • Sted: Zoologer skal finde et egnet sted at sætte dyrene ud, og lokalbefolkningen skal være med på idéen, hvilket ikke altid er muligt for eksempel løver, som folk sjældent ønsker skal luske rundt i nabolaget.

I Aalborg Zoo har man senest været nødt til at aflive nogle vortesvin, som var i overskud. Det var der dog ikke nogen større reaktioner på hos publikum.

Dyreunger er kære som babyer

Grunden til, at aflivningen af giraffen Marius har vakt så stor opstandelse, kan måske være, at han ligner mere en baby end for eksempel et vortesvin gør.

I Videnskab.dk’s arkiv har vi en artikel liggende om, hvorfor dyreunger er søde. Her fortæller en forsker i dyreetik ved Afdeling for Systematisk Teologi, Aarhus Universitet, at dyreunger er søde, fordi vi opfatter vores egne unger som kære.

»Der er lavet undersøgelser, som viser, at babyers store hoveder og store øjne trigger et omsorgsgen hos voksne,« siger Jes Harfeld i artiklen.

Dyrebørn har ofte de samme træk, som babyer har.

Det er ikke så synd for øgleunger

Det er altså en nuttethedsfaktor, som gør, at vi har lyst til at ae og passe på de små dyreunger.

»Det vil især typisk gælde for dyr, der ligner os. For eksempel vil folk nok ikke synes, at en lille øgleunge er sød,« konstaterer Jes Harfel i artiklen.

Aflivningen af en øgleunge med navnet Morten ville altså nok ikke have sat så store følelser i kog, som det er sket i Marius-sagen.

Har du et spørgsmål til Spørg Videnskaben, så send det til redaktionen@videnskab.dk. Tager vi dit spørgsmål op, så har du chancen for at vinde en lækker T-shirt med en lille sød abe på.

Sådan hjælper Marius forskningen

Zoo fortæller på sin Facebook-side, at giraffen Marius’ jordiske rester blev brugt til forskning efter aflivningen.

Det kan se voldsomt ud, når en giraf bliver obduceret. Men når giraffen alligevel skal aflives, ønsker Zoo, at den skal bruges til forskning. Her er, hvad giraffens dele er blevet brugt til:

  • Strubehovedet er sendt til et internationalt forskningsprojekt, der skal undersøge, hvad giraffen siger, hvordan gør den det, og hvilken betydning det har for gruppedynamikken.
     
  • Maveindholdet er sendt til et forskningsprojekt for flere danske universiteter. Projektet skal undersøge, om vi kan få køer til at producere mindre metan ved at lære af giraffen.
     
  • Giraffens penis, testikler og kønskirtler er sendt til et internationalt forskningsprojekt om beskrivelse af den normale anatomi og udvikling over tid i han-giraffer.
     
  • Tarmindholdet er sendt til et studium, der beskriver, hvor hurtigt foder passerer gennem giraffen.
     
  • Mave og tarme er sendt til et ph.d.-projekt om giraffens fordøjelse.

Herudover blev giraffens nakke og hals undersøgt af en rygkirurg fra Glostrup Hospital. Der blev taget prøver af giraffens maveflora til en mikrobiolog fra Aalborg Universitet, og en lektor i patologi, samt otte veterinærstuderende fra Science på Københavns Universitet deltog i obduktionen som led i sidstnævntes uddannelse.

Kilde: Zoologisk Have Facebook