Hvordan påvirker kokain hjernen?

Hvis man har set den populære Netflix-serie ‘Breaking Bad’, ved man, at stoffer er sindssygt vanedannende og farlige. Kokain kan få virkeligheden til at virke mere farverig, skønnere og sjovere – og det lyder jo meget godt. Men hvorfor er det så, at man altid får af vide, at stoffer er ekstremt farlige?

For at svare på det spørgsmål henvendte Spørg Videnskaben sig til Claus Juul Løland, der er lektor og ph.d fra Institut for Neurovidenskab og Farmakologi ved Københavns Universitet.

Forskeren lagde ikke skjul på, at kokain er et stof, der simpelthen hjernevasker mennesker. For selvom det føles fantastisk at tage kokain, pointerer Claus Juul Løland, at det har fatale konsekvenser for hjernen.

Kokain dræber glæden

Skizofreni eller skizofreni-lignende tilstande er en anerkendt følgevirkning af kokain.

Kokain virker, som det gør, fordi stoffet skaber en overstimulering af vores dopaminreceptorer. Antipsykotika, der bruges i behandlingen af skizofreni, er netop hæmmere af dopaminreceptoren.

Hos nogle mennesker kræver det kun, at man prøver kokain én enkelt gang, før det får alvorlige konsekvenser, fortæller Claus Juul Løland.

Ud over følgesygdommene forklarer han, at et kokainmisbrug også kan føre til, at man holder op med at glæde sig over de små ting i livet:

Ens livret er ikke så god som den plejer. Det seneste hit i radioen er ikke interessant. Man nyder ikke en smuk forårsdag. Det er kun, når man har taget et par baner kokain, at hverdagen igen bliver interessant.

En kompleks kemisk hjernevask

I den del af hjernen, hvor alle de basale behov ligger, kalder man det ’limbiske system’, eller ’krybdyrshjernen’, fordi det ikke er meget forskelligt fra krybdyrenes. Her finder man belønningscenteret.

Det er et område i hjernen, som vi aktiverer, når vi vores sanser bliver stimuleret af noget, vi bliver glade af: Når vi spiser vores yndlingschokolade, når holdet, vi hepper på, vinder fodboldkampen, når vi dyrker sex – og også når vi tager kokain.

»Når mennesket får stimuleret belønningscenteret naturligt gennem vores sanser, virker det meget motiverende for os. For eksempel får vi lyst til at tage ét til stykke chokolade, fordi det giver os en følelse af velvære. Når man tager kokain, aktiverer man også belønningscenteret, men det sker ved en direkte kemisk proces, altså uden om vores naturlige indtryk fra sanseapparatet. Til gengæld er kokain i stand til at stimulere belønningscenteret meget mere end nogen som helst naturlig stimulans kan – selv mere end sex. Det er derfor, at man får lyst til at tage kokain igen og igen,« siger Claus Juul Løland.

For at forstå helt præcist, hvad der sker i hjernen, når vi tager kokain, skal man holde tungen lige i munden. Claus Juul Løland forklarer, at det er en kompleks proces, som sker mellem hjernens 85 milliarder nerveceller.

Nervecellerne kommunikerer med hinanden, når hjernen opfatter, at kroppen bliver udsat for forskellige ting. Det kan være smerte, glæde eller andre følelser.

Når nerverne sender og modtager disse informationer til og fra hinanden, sker det ved, at en nerve udløser et kemiske stof.

Stoffet binder til proteiner på modtagernerven, som så bliver aktiveret. Jo mere stof der binder, des mere signal vil der komme. I belønningscenteret hedder stoffet, der udløses, dopamin.

For at modtagernerven skal kunne aflæse aktiviteten fra afsendernerven, så skal det udløste dopamin fjernes igen næsten lige så hurtigt, som det er kommet. Dette sker ved nogle transportproteiner, der, som en slags molekylær støvsuger, pumper den frisatte dopamin ud af modtagernerven og tilbage ind i afsendernerven.

Alt det foregår i hjernen, når vi eksempelvis spiser chokolade. Så frigøres der dopamin mellem cellerne, og det fortæller hjernen, at det er rart at spise det lækre stykke chokolade. Det samme sker, når vi tager kokain. Men noget går dog helt galt inde i hjernen, når det er kokain og ikke chokolade, som vi indtager.

»Normalt kan transportproteinerne fjerne dopamin mellem de to nerver, men når man indtager kokain, så blokerer det for transportproteinerne, og derfor forsvinder dopamin ikke igen. Det vil i stedet ’oversvømme’ modtagernerven. Så selvom afsendernerven ikke er specielt aktiv, så vil modtagernerven tro, at den er super aktiv. Det er derfor, at alt man så oplever virker enormt spændende, simpelthen fordi hjernens dopaminniveau er ekstremt højt. Man kan kalde det for en kemisk form for hjernevask,« siger Claus Juul Løland.

Den fantastiske første gang

I et forskningsprojekt blev rotter eksponeret for rent kokain en time hver dag. Et design, der ikke er urealistisk i forhold til kokainmisbrugere.

I den første uge havde musenes dopaminniveau været tårnhøjt. Men i de følgende uger nåede musenes dopaminniveau aldrig op på samme høje niveau igen, når de fik stoffet.

Niveauet af dopamin blev derimod lavere og lavere, for hver uge musene fik kokain.

En af grundende til at musene ikke blev ved med at have den samme effekt af kokain, skyldes at deres dopamin ikke blev optaget af deres afsender-nerver. Når det sker, kan dopaminen ikke benyttes igen, og det gør, at nerven bliver udtømt for dets lager af dopamin. Kort sagt: Hjernen kommer ikke til at føle den samme rus, som den gjorde den allerførste gang, man tog kokain. Mange misbrugere snakker om den oplevelse de havde første gang de tog kokain som noget helt specielt.

»Jeg har tidligere talt med en kokainmisbruger, som sagde, at første gang han tog stoffet, føltes det helt fantastisk. Der gik et ’sus’ igennem kroppen. Alle de andre gange i han 10 år lange misbrug blev derimod jagten på den første gang. Det kom aldrig tilbage. Hjernen husker, hvor fantastisk det føltes, da man tog kokain første gang. Derfor vil den konstant jage den følelse, og det er en af grundende til at man bliver afhængig,« siger Claus Juul Løland.

Med de ord lukker vi af for denne gang. Har du et godt spørgsmål til Spørg Videnskaben, skal du sende det til sv@videnskab.dk, så har du muligheden for at vinde en af vores flotte T-shirts. Du kan også snyde og gå ind og købe T-shirten her.