Hvordan finder man 0,00000000005 gram doping?
Spørg VidenskabenCykelrytteren Alberto Contador havde 0,00000000005 gram af dopingmidlet clenbutarol i sin urinprøve. Men hvordan man kan måle så lille en mængde?

Cykelrytteren Alberto Contador er blevet testet positiv for doping, efter kontrollanter har sporet 50 billiontedele af et gram eller 50 picogram af stoffet clenbutarol. Mængden er så lille, at man næsten ikke kan forestille sig det.
Det gælder også vores læser Mona Mogensen.
»Som "gammel" laborant, har jeg svært ved at forstå, hvordan man vejer 0,00000000005 gram af stoffet clenbutarol. Kan I give mig et svar?« spørger hun. Contadors dopingprøve er analyseret på Institut für Biochemie på Deutsche Sportshöchschule i Köln.
På instituttets hjemmeside oplyser de, at de primært bruger teknikken gaskromografi-massepektrometri (GC-MS) til deres analyser.
Hvordan sådan en prøve fungerer, kan Lektor Kristian Fog Nielsen fra Institut for Systembiologi på DTU hjælpe med at svare på.
Fra urin til gas
Meget forenklet foregår analysemetoden på denne måde:
Første del af analysen kaIdes gaskromografi og udføres ved, at urinen hældes i et rør, der filtrerer det meste af urinen fra indholdsstofferne.
Stoffet, der er tilbage, tilsættes en række kemikalier, der gør det muligt at opvarme stoffet til de høje temperaturer, hvor det forvandles til en gas. Prøven injiceres i den såkaldte gaskromatograf, hvor stofferne adskilles efter deres kogepunkt.
Molekyler går i stykker som legeklodser
Når urinens indholdsstoffer er kommet igennem gaskromatografen, begynder anden del, massespektrometrien.
I et kammer bombarderer man gassen med elektroner. Molekylerne i gassen får slået elektroner af og bliver til positive ioner.
Metoden fungerer, fordi molekyler af det samme stof altid fragmenterer på samme måde under et elektron-bombardement. Ved at kigge på typen af ioner, kan man se hvilken type stof der er tale om.
»Man kan sammenligne det med legoklodser, som altid går i stykker på den samme måde, hver gang man slår til dem. Clenbutarol-ioner vil f.eks. altid blive til "to røde og én blå legoklodser", som kan skelnes fra andre ioner,« siger Kristian Fog Nielsen. Ioner rammer til sidst en detektor, der kan måle typen og mængden af ioner. På den måde kan kemikerne meget præcist se hvilket stof, som prøven indeholder.
Mængder helt ned til en milliontedel af en milliontedel af en gram kan måles, forklarer Kristian Fog Nielsen. Han understreger dog, at forklaringen her er meget forsimplet, men at den kan give et indtryk af teknikken.
Metoden er skudsikker
Kristian Fog Nielsen mener, at gaskromografi-massepektrometri er en meget troværdig metode.
»Teknikken er ekstremt sikker. Jeg mener ikke, at en kemiker kan fejltolke resultatet. Men der kan opstå tekniske fejl under prøveoparbejdningen fra urin til det glas hvorfra prøven injiceres i instrumentet, men der foretages en masse kontrolforsøg, der udelukker sådanne fejlkilder,« siger han. Teknikkens troværdighed fremgår også af Alberto Contador og hans advokaters reaktion på dopingprøven.
»De har ikke angrebet analysemetoden. Den holder ikke længere, nu hvor resultaterne er så præcise. De har kun forsøgt at forklare hvordan Contador har fået stoffet,« siger Kristian Fog Nielsen.
Relaterede artikler
Seneste fra Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44Vi æder, danser og kommer hinanden ved til jul og påske. Det samme kan man ikke sig om pinsen, men hvorfor egentlig ikke? En læser undrer sig – her er svaret. -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28Hunde spiser lort, konstaterer en læser. Vi søger et svar på, hvorfor menneskets bedste ven ikke kan holde sig fra bæ. -
Kan man dø af grin?
20. maj 2012 kl. 16:24CLASSIC: 'Jeg dør af grin' er et udtryk, de fleste bruger af og til. Men kan der være sandhed bag ordene?
Spørg videnskaben

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.
Opret en profil på Videnskab.dk
Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk
Mest læste på Videnskab.dk
-
20/05
-
25/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
21/05
-
19/05
-
22/05
-
19/05
-
24/05
Det læser andre lige nu
-
Dansk forsker baner vej for bedre antibiotika
24. juni 2011 kl. 14:29 -
Mobning er et symptom på social angst
13. februar 2009 kl. 04:00 -
Mænd tror, kvinder vejer for meget
22. november 2011 kl. 09:54
Spørg Videnskaben
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
24. maj 2012 kl. 14:44 -
Hvorfor spiser hunde lort?
21. maj 2012 kl. 13:28
Abonner på vores nyhedsbrev
Seneste nyheder
Seneste kort nyt
-
10:03
-
10:03
-
10:00
-
09:33
-
09:30
Mest sete video
-
Løft en tændstik uden at røre den
18. maj 2012 kl. 09:28 -
Tænd et lys på afstand
25. maj 2012 kl. 10:11 -
Verdens mest sjældne gorilla fanget på video
17. maj 2012 kl. 05:58
Seneste kommentarer
-
Af Tom Frandsen for 5 minutter 46 sekunder siden
[Hvorfor sker der så lidt i pinsen?]
-
Af Kenneth Nielsen for 1 time 26 minutter siden
[Tosprogede tager klogere beslutninger]
Seneste blogindlæg
-
Relativisme
Af Jakob Rachmanski, Cand.mag. i filosofi -
Mænd har flere neuroner end kvinder, men det betyder ikke noget
Af Jonas Kristoffer Lindeløv, ph.d. studerende i kognitiv neurovidenskab
På forsiden lige nu
-
Diskrimination af ’os i provinsen’? - Om afslag til filmstøtte af film med ’brun’ i hovedrollen
-
Gennembrud i fysik kan føre til nyt syn på magnetisme
-
Så alvorlig er mobning for børns helbred
-
Hvorfor sker der så lidt i pinsen?
-
Vægtløshed er en unik følelse
-
Hvorfor rammer modermærkekræft især rødhårede?
Seneste nyheder
Abonner på vores nyhedsbrev
| Videnskab.dk | Redaktion | Oversigt | Abonnér |
|---|---|---|---|
| Skelbækgade 4 | Ansvarshavende chefredaktør: | Om Videnskab.dk | RSS feed |
| DK-1717 København V | Vibeke Hjortlund | Ansatte på Videnskab.dk | |
| Tlf: 70 70 17 88 | redaktionen@videnskab.dk | Privatlivspolitik | YouTube |
© Ophavsretten tilhører Videnskab.dk



















