Annonceinfo

Hvordan får man omega-3 uden at spise harsk fiskeolie?

Fiskeolien i de små, gule kosttilskudskapsler kan være fordærvet og uden virkning. Men findes der andre kilder til omega-3-fedtsyrer i vores almindelige kost?

Emner: ,
Fiskeoliekapsler er det mest populære kosttilskud i Danmark efter vitaminpiller. Men smiler stivner nok lidt på herren her, hvis han bider i den gule gelatinekapsel. Fiskeolien kan være meget harsk. (Foto: Colourbox)

Omega-3-fedtsyrer er enormt vigtige for at holde kroppen på toppen. Fedtsyrerne kan man blandt andet få ved at sluge en lille kapsel med fiskeolie, som bugner af omega-3.

Men så skal man nok ikke tænke alt for meget over, hvad det er man sluger.

DR1-programmet Kontant kunne for nylig afsløre, at de små kapsler er fyldt med harsk fiskeolie, lavet af peruviansk skidtfisk, der kan have ligget i knap 30 grader op til 36 timer, inden de er blevet omdannet til olie. Det siger sig selv, at forrådnelsesprocessen kan nå langt på den tid.

Ydermere kan olien få lov at stå og oxidere i store tanke i 60 til 90 dage, inden den bliver eksporteret.

Ud over at det er klamt, så forsvinder alle de gode egenskaber ved fiskeolien også, efterhånden som den bliver harsk eller fordærvet.

Derfor har vores læser Kirsten Valentin skrevet ind og spurgt:

»Hvor får man omega-3-fedtsyrer via kosten? Jeg ved fra fisk og fiskeolie, men fiskeolie er vi nok mange, der smider i skraldespanden efter Kontant-programmet på DR1. Jeg vil især gerne vide om jeg kan finde det i den vegatariske/veganske kost,« skriver hun.

Det har vi sat os for at finde ud af.

Fed fisk er den bedste kilde til omega-3

Fakta

Fisk indeholder også andre gode sager, såsom D-vitamin, jod og selen

Det kommer nok ikke som den største overraskelse, at den bedste kilde til omega-3-fedtsyrer er fisk.

»Den allerenkleste metode at få omega-3 er ved at spise fed fisk, som også indeholder en række andre gode ting. De bedste fisk er laks og sild, der er vildtfanget,« forklarer Nina Skall Nielsen, der er cand.scient. i cellebiologi, ph.d. og seniorforsker hos DTU Fødevareinstituttet.

Vil man være sikker skal fisken helst være vildtfanget, fordi de lever naturligt og ikke får foder. Omega-3 ophobes nemlig i fiskens kød gennem det, de spiser, og i naturen spiser de alger, der indeholder omega-3-fedtsyren.

Det anbefales, at man spiser fed fisk to gange om ugen. Jo federe fisken er, jo flere omega-3-fedtsyrer er der også i.

Man kan godt få omega-3 ved at spise dåsemakrel og tun. Tun er bare ikke specielt fed, så makrel er bedre.

Hvis man er afskrækket fra fiskeolien og fisk får det til at vende sig i maven, så er der andre veje til omega-3:

»Alternativt kan man tage levertran på flaske, som man fik i gamle dage. Det er nemt at lugte til og konstatere, om det er harsk. Nogle er dog tilsat citron, som kan dække over den harske lugt,« siger Nina Skall Nielsen.

Alternative kilder til omega-3

Der findes også måder, man kan få omega-3 på, som ikke koster fiskeliv. Blandt andet er der omega-3 i nogle vegetabilske olier, frø, nødder og nogle grøntsager.

Det eneste man med sikkerhed kan sige, er en god kilde til omega-3 er fed fisk. Det er også nemmere at afkode, om fisken er frisk. Det er bedst, hvis den er vildtfanget, fordi den så har haft lejlighed til at guffe masser af omega-3-fedtsyreholdige alger i sig. (Foto: Colourbox)

I DTU’s Fødevaredatabank kan man se oversigten over indholdet af en bestemt omega-3-fedtsyre i forskellige fødevarer

Men:

Der skelnes mellem langkædede fedtsyrer og meget langkædede fedtsyrer, hvoraf de sidste er de sundeste. 

»De meget langkædede umættede omega-3-fedtsyrer kan man kun få fra fisk. Der findes også langkædede fedtsyrer i planter, men det er meget omdiskuteret, om de i tilstrækkelig mængde kan omdannes i kroppen til meget de meget lange kæder og dermed har samme gavnlige effekt,« siger Nina Skall Nielsen.

På mange vegetabilske fedtstoffer reklameres der med, at de indeholder omega-3. Men Nina Skall Nielsen opfordrer til, at man tager den slags oplysninger med et gran salt.

»Hvis der står omega-3 på et vegetabilsk produkt, kan det både være langkædede eller kortere fedtsyrekæder. Det er ikke bevist, at de kortere fedtsyrekæder virker,« siger hun.

Hvis man virkelig ikke vil have fisk, fremhæver Nina Skall Nielsen hørfrø, som også har et højt indhold af de lange omega-3-fedtsyrer, som i begrænset omfang kan omdannes til de meget lange omega-3-fedtsyrer.

Desuden dyrkes der også marine alger - dem, der danner de meget lange omega-3-fedtsyrer - til blandt andet olieproduktion.

Smag på fiskeolien

Fakta

Omega-3 er godt, fordi det i forvejen er i vores krop, og medvirker til at få kroppen til at fungere. Det medvirker for eksempel til at forbedre synet. Det er indbygget i øjet og i hjernen. Det er med i en række processer og virker som foregangsmolekyler for hormonstoffer, vi har brug for.

Selvom fiskeolien kan være meget harsk, allerede når du køber den, så kender Nina Skall Nielsen og DTU Fødevareinstituttet ikke langtidseffekterne.

»Vi kan ikke sige præcist, om det er farligt. Men hvis olien er helt ekstremt harsk, så har den ikke den gode virkning. De sunde fedtsyrer bliver nedbrudt, jo mere harsk den bliver,« understreger hun.

Hun råder folk til at smage på olien i fiskekapslerne. Hvis de smager af rådden fisk, eller som havn lugter, så er det, fordi de er blevet harske.

»Man kan godt forlænge holdbarheden af dem, og undgå at de bliver harske ved at stille dem på køl. Så holder de sig bedre. Men det kræver også, at dem man køber, er af tilstrækkeligt god kvalitet og ikke er blevet harske i produktionen eller butikken,« siger hun.

Vi takker Nina Skall Nielsen for svaret. Kirsten Valentin modtager en fiskefarvet t-shirt for hendes spørgsmål.

Hvis du selv søger et svar på noget, du har grublet over længe, så smid spørgsmålet til os på redaktionen@videnskab.dk, så kan det være, vi tager det op.

Du kan også se, hvad vi allerede har svaret på i vores arkiv eller i bøgerne ’Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?’ og ’Hvad gør mest ondt… En fødsel eller et spark i skridtet?’.

Det er vel også vigtigt at

Det er vel også vigtigt at spise fiskeolie som er udvundet fra fisk langt nede i fødekæden, så man undgår alt for meget tungmetal

Fiskeolien skal beskyttes mod oxidering

Beskyttele imod oxidering kan også ske med Olivenolie, så man derved ikke behøver indkapsling med gelle.

80% af alle livsstilssygdomme starter med inflammation.

Inflammationer kan opstå ved at der ikke er balance imellem fedtsyre i kroppen.
Se Nobelpris forskning 82: http://bit.ly/prostaglandin

Se denne video om fedtsyre: http://bit.ly/fedtsyre

WHO anslår at Kina over de næste 10 år vil miste 558 milliarder dollars i nationalindkomst alene på hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes

Omega3 skal beskyttes imod oxidering

Beskyttele imod oxidering kan også ske med Olivenolie, så man derved ikke behøver indkapsling.

80% af alle livsstilssygdomme starter med inflammation.

Inflammationer kan opstå ved at der ikke er balance imellem fedtsyre i kroppen.
Se Nobelpris forskning 82: http://bit.ly/prostaglandin

Se denne video om fedtsyre: http://bit.ly/fedtsyre

WHO anslår at Kina over de næste 10 år vil miste 558 milliarder dollars i nationalindkomst alene på hjertesygdomme, slagtilfælde og diabetes

Vidste du at du kan få din test gratis hvis du vil bruge et produkt som kan få dig i balance med fedtsyre?

3 typer : Alge-, krill- og fiske-olie

Hej.

Jeg vil bare lige oplyse om, at man nu kan købe et eller flere produkter med olie, der er lavet v.h.a. alger.

Denne alge-olie indeholder betydelige mængder af n-3-fedtsyrerne, der også findes i fiskeolie.

Så nu findes der m.h.t. tilskud 3 kilder til n-3-fedtsyrerne EPA og DHA. De 3 kilder er alger, krill og fiskeolie.

Måske er nogle af produkterne, der er lavet på alger eller krill, harske. Det har jeg ikke undersøgt.

Som privatperson tør jeg ikke skifte min fiskeolie ud med krill-olie eller alge-olie. Der er jo højst sandsynlig langt mere videnskabelig forskning og dokumentation bag fiskeolie end ved krill- og algeolie.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

hørfrøolie

Det er rigtigt at meget fiskeolie er harsk pga en uhensigtsmæssig produktion og distribution. Det må være den varmeste opfordring aldrig at tage fiskeolie i kapsler eller fiskeolie hvis smag er camoufleret af citron mm.

Det samme kan siges om hørfrøolie. Meget hørfrøolie - læs næsten alt hørfrøolie - er harsk når man køber det. De fleste forbrugere tror at hørfrøolie skal have en markant og skarp bitter smag. Det skal den ikke. Hørfrøolie skal være frisk.

VAREDEKLATIONER. - FISKEOLIE I JAMA. - BRUG AF GOOGLE.

(1) VAREDEKLARATIONER.
Ve er ganske enige om det hensigtsmæssige i af deklarere indholdet af n3 og n6 i fedtstoffer, hvilket jeg da også allerede har foreslået Danmarks største og førende margarine-fabrik.
---
(2) FISKEOLIE/HJERTE-ARTIKLEN I JAMA.
Det er så epokegørende, at man tilsyneladende ikke nedsætter hjerte/kar-dødeligheden ved indtagelse af fiskeolie, at GOOGLE foreslog denne artikel hele 3 gange, da jeg søgte på JAMA (med det fulde navn), da jeg ville søge efternoget helt andet.
Måske viser undersøgelsen i JAMA, at hele n3/n6 (fiskeolie) problematikken kun er hysteri ???
---
(3) BRUG AF GOOGLE.
Til Jan Hervig.
Hvis du skriver: "Fødevarestyrelsen, Hørfrøolie" i søgefeltet på GOOGLE" og trykker enter, så får du en hel side med LINKs, både Fødevarestyrelsens oprindelige advarsel og nedenstående fra LIFE, hvori giftigheden af hørfrø kraftigt nedtones af LIFE:
http://www.foodoflife.dk/artikler/klumme/alle/999_horfro.aspx
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Hørfrøolie, rapsolie og n-6/n-3-forhold

Hej.

A. HØRFRØOLIE:

Steen Ahrenkiel. Jeg tror ikke, at problemet er så stort som nogle vil gøre det til, dersom man kun indtager en MINDRE mængde af denne hørfrøolie. Den er jo godkendt som fødemiddel.

Men jeg kan godt se problemer, hvis man indtager en STØRRE mængde hørfrøolie. Det er nemlig - efter min mening - halvdumt at få for mange n-3-fedtsyrer.

Kan du give os andre et link til myndighedernes / Fødevarestyrelsens advarsel m.h.t. hørfrøolie?

Mener du, at der er betydelige mængder af cyanogene glycosider i hørfrøolie?

2. HØRFRØOLIE VERSUS RAPSOLIE:

Steen. Du skriver ordret: "Personligt har jeg intet begreb om sagen, men hvorfor risikere noget, når Rapsolie er lettilgængeligt, både som madolie og i hovedparten af de danske smøremagariner baseret på planteolie".

Som tidligere nævnt er jeg stor tilhænger af ren rapsolie eller produkter, der indeholder uhærdet rapsolie i betydelige mængder. Jeg er trofast bruger af sådanne produkter.

Ligeledes er jeg heller ikke overbevist om, at det er alle mennesker, som vil have betydelig gavn af brug eller tilskud af hørfrøolie.

Men omvendt vil jeg sige, at rapsolie kun har et BEHERSKET indhold af n-3. Hvis man har et meget uheldigt og skævt n-6/n-3-forhold i kosten, er en noget hørfrøolie mere effektiv end rapsolie til at genskabe et godt forhold.

C. N-6/N-3-FORHOLDET:

Jeg så gerne, at der på fedtrige varer stod en ekstra oplysning i varedeklarationen.

Oplysningen skulle være varens n-6/n-3-forhold.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

ALVOREN I n-6 (omega-6) VS, n-3 (omega-3) PROBLEMATIKKEN.

ER n3/n6 ET AF NUTIDENS STØRSTE SAMFUNDSPROBLEMER ???
---
HYPOTESE 1.
Det menneskelige stofskifte kan ikke selv regulere hormon/signalstof-dannelsen, men danner disse i forhold til forholdet mellem n6 og n3 (altså forholdet imellem disse, ikke mængderne heraf).
---
HYPOTESE 2.
For meget n6 giver overskud af hormoner/signalstoffer, der giver "generel inflammation" i legemet.
---
HYPOTESE 3.
"Generel inflammation" er overordentligt farligt, idet det medfører bl.a. fedme, sukkersyge, hjerte/kar-sygdomme, og psykiske problemer (fx depression og ADHD).
---
SÅFREMT HYPOTESERNE ER KORREKTE ER PROBLEMETS OMFANG ENORMT !!!
Så kan omtrent samtlige moderne livsstils-sygdomme forklares ud fra et forkert n6/n3 forhold.
I den sammenhæng må det siges, at det er ret katastrofalt, at ingen har begreb om, hvad det optimale n6/n3 forhold i virkeligheden er. Der foreslås tal lige fra 1:1 til 10:1. (Tallet 10:1 synes at komme af "bekvemmelighedsgrunde", idet det ligger nær det nuværende tal i Vesten, og så behøver man ikke gøre noget.)
---
ALA-PROBLEMATIKKEN.
Hvis hypoteserne er korrekte, så er det også ret katastrofalt, at man ikke har bedre styr på næringsværdien af plante-n3 (ALA) i forhold til "fiske"-n3 (EPA, DHA). ["Fiske"-n3 er i virkeligheden alge-n3.]
Fordi aber i vid udstrækning er planteædere, er der stor sandsynlighed for, at mennesket kan udnytte ALA.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

ADVARSEL MOD HØRFRØOLIE, IKKE MOD RAPSOLIE.

HØRFRØOLIE INDEHOLDER MERE ALA END RAPSOLIE.
Prof. Göran Petersson er praktiker, der siger, hvad man skal gøre, han spilder ikke tiden med at forklare, hvorfor man skal gøre (eller undlade) noget.
Fordi både Hørfrø og Raps indeholder ALA, så kan man jo undre sig over, hvorfor Raps-olie anbefales og Hørfrø-olie frarådes.
Personligt undrede jeg mig naturligvis også, og derfor gjorde jeg mig den ulejlighed at undersøge sagen på nettet.
Det første, der kommer op (flere steder), er, at Fødevarestyrelsen også fraråder Hørfrø. De gør sig dog den ulejlighed at forklare, at advarslen skyldes indholdet af cyanogene glycosider i Hørfrø. Da man normalt ikke tilråder folk at spise hverken Blåsyre eller Cyankalium, er rådet forståeligt set fra den synsvinkel.
Risikoen ved at spise Hørfrø er måske reelt ikke så stor, da en del mennesker rent faktisk spiser Hørfrø uden at dø af det.
Personligt har jeg intet begreb om sagen, men hvorfor risikere noget, når Rapsolie er lettilgængeligt, både som madolie og i hovedparten af de danske smøremagariner baseret på planteolie.
---
Med venlig hilsen . Steen Ahrenkiel.

Hørfrøolie, grønlæbet musling og fisk samt fiskeolie

Hej igen.

Ifølge Steen Ahrenkiel advarer Prof. Göran Petersson mod fedt med hørfrøolie.

Hørfrøolie indeholder betydelige mængder af n-3-fedtsyren ALA, der i begrænset omfang i menneskekroppen kan omdannes til n-3-fedtsyrerne EPA og DHA, som findes i fiskeolie. (Forkortelsen ALA bruges også om et andet stof).

Under denne omdannelse dannes der et stof, som - MÅSKE - er vigtigt for mennesket. Det er det samme stof, som findes i den grønlæbede musling. Istedet for at betale dyre domme for at få en lille mængde af dette stof via den grønlæbede musling, kan man billigt få større mængder via hørfrøolie.

Derfor har man - MÅSKE - ikke kun nytte af fisk og fiskeolie, men også af hørfrøolie eller andre ting, som indeholder ALA.

Det er vel 15 år siden, at jeg fandt ud af dette med den grønlæbede musling. Så jeg huskeikke helt i detaljer længere. Men hvis nogen ønsker det, kan jeg finde ud af, hvad dette stof hedder. Eller rettere indkredse det, da jeg altid har været i tvivl om, hvilke stof, som det egentlig er.

Godt nytår til os alle- og det med eller uden den grønlæbede musling.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Lecithin-granulat

Hej.

Ronnie Bukholt. Du skriver om lecithin-granulat.

Jeg har derfor idag tjekket et af de mest kendte mærker på det danske marked.

En dagsdosis er 3 top-teske-fulde af dette svarende til 10,5 gram. Dette indeholder kun 268 mg linolensyre /n-3-fedtsyrer. Dette er utrolig lidt. Det er jo måske kun 10-15 % af dette, som omdannes til n-3-fedtsyrerne EPA og DHA, der findes i fisk.

Så hvis der ikke er tale om en skrivefejl, kan dette mærke med lecithin-granulat ikke betegnes som en god kilde til n-3. Hvad der gælder for andre mærker af lecithin-granulat, ved jeg ikke.

LIgeledes er n-6/n-3-forholdet i den lecithin-granulat, som jeg kiggede på, utroligt dårligt.

Hvis n-3- er det samme som den mono/enkelt-umættede oliesyre, tvivler jeg på, at det er nødvendigt at få denne i kosttilskud..

Godt nytår til os alle - og det med eller uden fisk som kogt nytårstorsk.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

KAOS'TISKE MULTIGENIER.

SPØRGSMÅLET ER IKKE HVAD MAN UDTALER SIG OM, MEN OM DET YTREDE ER KORREKT.
Prof. Göran Petersson er ikke den eneste forsker, der advarer kraftigt imod for meget n-6 polyumættet fedt !!!
Begrundelsen er, at hvis de ud fra n-6 syntetiserede hormoner/signalstoffer kommer i overvægt, så resulterer det i, st kroppen kommer i en tilstand af "generel inflammation". Dette skulle igen forårsage fedme, diabetes-2, astma og andre immundefekter, depression og ADHD m.m.
Det øgede indtag af n-6 fedt skulle altså kunne være årsag til Vestens øgede livsstilssygdomme.
HVIS MAN TROR PÅ DENNE SAMMENHÆNG, SÅ ER DER GOD GRUND TIL AT VÆRE PÅ VAGT.
---
Ang. fx Prof. Göran Peterssons klima-udtalelser, så synes der ved en hurtig gennemlæsning at være tale om kontrollerbare facts (som kun inkarnerede IPCC tilhængere benægter). Selv om atmosfærekemi må anses som en naturlig del af en miljøkemikers arbejdsområde, så er klimadebatten en hvepserede, hvor man altid kommer i klemme, når man holder sig til facts. [Det eneste, der dur, er efter manges opfattelse de computer-animationer, der allerede har vist sig at være forkerte, idet temperaturstigningen ophørte for 10-15 år siden.]
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Prof. Göran Petersson

Prof. Göran Petersson er professor i kemisk miljøvidenskab og har for vane at udtale sig om alt - en slags Arne Astrup med samme grad af troværdighed.

Der er mange i Sverige der er mistroiske over for hans skriverier

http://westerstrand.blogspot.dk/2008/06/gran-petersson-frvirrare.html

http://tranastyrka.se/professorn-valj-godis-med-socker/

FOR MEGET N-6 (omega-6) FEDT ER GIFT !!!

SVENSK PROFESSOR VED CHALMERS ADVARER KRAFTIGT IMOD N-6 FEDT.
---
En masse kostråd findes på nettet ved at google "Chalmers fett". De er udarbejdede af prof. Göran Petersson, der i begrænset omfang giver forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan.
---
Fx SMØR OG MARGARINE - fra december 2010:
http://publications.lib.chalmers.se/records/fulltext/local_130971.pdf
der giver en vejledning (med begrundelser) for det svenske fedtstof-marked.
Andre af hans tilsvarende net-publikationer (der er mange) behandler også fx cholesterol og antioxidanter.
---
DEN DYBERE VIDENSKABELIGE BEGRUNDELSE EGNER SIG IKKE SOM DEBAT-INDLÆG.
Prof. Göran Petersson advarer kraftigt imod for meget n-6 polyumættet fedt samt fedt med linolie (hørfrøolie).
Han anbefaler n-3 (EPE og DHA) fra fisk, og han har ikke den store tiltro til den menneskelige biosyntese af de livsvigtige n-3 ud fra plante n-3 (ALA).
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Anbefaling

Lecithin granulat skulle efter sigende være et fremragende kosttilskud der både indeholder omega 3 6 9 køb det rigtige uden gmo :)

Check det ud engang.

Gro din egen mad

Smør, blandingsprodukter, margarine og minarine

Hej igen.

Nu vil jeg vende tilbage til trådens og artiklens egentlige emne; det vil sige N-3-FEDTSYRER. Jeg vil nemlig skrive om smør, faste og flydende margariner og minariner samt faste og flydende blandingsprodukter. Med blandingsprodukter mener jeg blandinger af smør og andet fedtstof/olie.

Igennem de sidste cirka 20 år har jeg af og til beskæftiget mig meget med overnævnte produkter. Jeg har været i kontakt med fagfolk, institut og producenter. Jeg har fået tilsendt smøraroma og lecithin fra producenter og lavet flere køkkenbords-forsøg.

I mit speciale lavede jeg et blandingsprodukt af smør og et 6½ år gammelt fast fedtstof. Det hed vist noget i retning af sheabutter. Der var måske også rapsolie i. Selvom der var tale om et meget naturligt blandingsprodukt, er jeg gået væk fra fra denne ide.

Istedet for er jeg gået over til en anden ide. Og dette selvom den nye ide ikke er helt så naturlig som den gamle, så er den efter min mening bedre.

Man kunne lave et fast blandigsprodukt, som - populært sagt - består af 50 % smør og 50 % rapsolie. For at gøre det mere fast skal der et tilsætningsstof i. Men dette stof er muligvis naturligt, dersom de spises i små mængder. Det har jeg lidt svært ved at vurdere. Der skal også tilsættes en lille bitte smule smøraroma for at gøre produktet fin i smagen. Det vil indeholde N-3-FEDTSYRER fra rapsolien. Det kan bruges som smørelse til brødet og til varme formål såsom stegning og bagning.

Desværre svarede en kendt producent mig, at de ikke er positive overfor ideen. Æv.

Hvad gør man så?

Hvis man kun bruger det i små mængder, kan smør eller faste blandingsprodukter godt indgå i en sund kost. Blandingsprodukter er som sagt blandinger af smør og fedtstof/olie.

Men hvis man bruger større mængder fedtstof, kan faste og flydende margariner og minariner være en god mulighed.

Radiodoktoren og læge Carsten Vagn Vansen er meget imod margariner. www.radiodoktoren.dk

Flere margariner har da også gjort brug af - og gør måske stadig af - flere kunstige krumspring.Og dersom man indtager større mængder margarine med et højt indhold af n-6 og et lavt indhold af N-3-FEDTSYRER, kan det måske være usundt.

Men en eller flere margariner og minariner kan have et godt forhold mellem n-6-fedtsyrer og N-3-FEDTSYRER. F.eks bruger jeg en flydende oliemargarine med et godt forhold til både smørelse på brødet og til stegning og bagning.

Jeg har kigget på flere faste margariner og minariner, der gør opmærksom på deres indhold af N-3-FEDTSYRER. Man kan selv tjekke sådanne produkter næste gang man gør indkøb. Der er flere spændende produkter på markedet.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Sidste indlæg om vitaminer og mineraler

Hej Kim.

Nu har jeg kraftig kritiseret dit synspunkt om, at dersom man spiser en sund og varieret kost, så får man - med undtagelse af vitamin D - alle de vitaminer og mineraler, som man har brug for. Og så er der ikke brug for tiskud udover D-vitamin.

Men omvendt vil jeg sige, at det - efter min mening - heller ikke er bevist, at man har behov for tilskud, dersom man spiser sundt og varieret. Der er - efter min mening - ikke dokumentation for at sige, at det vil være godt og sundt at tage tilskud af vitaminer og mineraler, dersom du spiser sundt og varieret. Her er stadig undtaget D-vitamin.

Og det er da muligt, at din påstand bliver bevist engang i fremtiden, når forskerne og videnskaben er blevet klogere. Omend jeg ikke er helt enig med dig, så har han da en god pointe. M.h.t. vitaminer og mineraler kan man nå langt med en sund og varieret kost. Det er jeg meget enig med dig i. Eksemplet med en dagskost på Harvards hjemmeside viser da også, at man får pænt store mængder af fler vitaminer og minerael

Min pointe er, at videnskaben og forskningen stadig ved for lidt til at kunne afklare overstående 100 %.

Så når jeg på dette og andre debat-forummer/fora har fortalt om min 2 strategier, er de ikke bevist. De er blot et forslag, som jeg gør opmærksom på. Disse to er den såkaldte "Den Gyldne Middelvej" og den lidt misvisende men meget rammende betegnelse "Light-vitaminer".

Jeg forstår ikke, at folk tør tage de relativ store mængder af visse vitaminer og mineraler, som findes i mange multi-vitamin/mineral-piller. Jeg tager selv kun små mængder af mange vitaminer og mineraler, da jeg er bange for skadelig overdosering.

Man bør tænke på langtidsbivirkninger efter årelangt forbrug af disse. Det vil ikke undre mig, at det en dag viser sig, at visse multi-vitamin/mineral-piller er skadelige. Det har både Christian Gluud og Susanne Bugel været inde på.

I løbet af dette år undersøgte jeg det danske marked for multi-vitamin/mineral-piller ved at læse på varedeklarationerne og ved at kontakte producenter. Jeg synes, at ALLE er dårlige. Enten indeholder de for meget af et vitamin eller mineral. Eller også indeholder de for lidt eller intet af dette.

Tilskud kan heller ikke erstatte en sund og varieret kost, dersom man vil have et godt helbred. De kan højst supplere en sund kost. Det er da stort set også dette, som nogle producenter skriver på deres produkter.

De kilder som jeg nævnte i sidste indlæg er jeg ikke altid enige med. F.eks synes jeg, at læge Knut Flytlie har taget - og måske stadig gør - alt for store mængder af flere vitaminer og mineraler. Det er utroligt, at han tør.

Venlig hilsen
Jan, Projekt D og T

Årlig

Min læge er heldigvis ikke af den kedelige ind og ud type – men er ganske grundig og følger godt med hvad der sker af nyt.

Da jeg fik diabetes fik jeg den helt store tur hos klinikkens sygeplejerske og hver år gentager vi det vi kalder den store tur – dvs. jeg får foretaget ca. 10 forskellige blodprøver mv. og en uge efter kommer der en meget lang liste tilbage som vi så gennemgår sammen.

Uden at komme ind på en masse detaljer så får jeg hvert år en komplet undersøgelse hos ham plus jeg opsøger nogle speciallæger og har haft kontakt med en diætist.

Og selv om jeg nu er helt rask så forsætter jeg med den årlige undersøgelse – bare for at være på den sikker side.

Læger og alternative behandlere

Hej igen

Tak for den interessante debat, Kim. Det er som altid spændende at diskutere med dig.

Jeg tvivler på, at ens almindelige privatpraktiserende læge har den fornødne viden og de fornødne evner til at give en god vitamin/mineral-undersøgelse og vejledning.

For det første kender han måske ikke forskel på aminokelerede, ikke organisk bundne og organisk bundne mineraler. Og kender han/hende mon problematikken m.h.t. de forskellige typer af E-vitamin? Har han nogensinde hørt om indvendingerne mod at komme 100 % ADT af jern i multi-vitamin/mineral-piller til mænd? O.S.V.

For det andet kan han måske ikke tjekke for alle de 20-25 relevante vitaminer og mineraler, som findes i flere multi-vitamin/mineral-piller. Mon ikke det vil være så dyrt at undersøge for alle disse stoffer, at det er urealitisk.

For det trejde kopierer han måske bare myndighedernes synspunkt om, at man stort set ikke har brug for tilskud, dersom man spiser sundt og varieret. Her er selvfølgelig undtaget D-vitamin . (Det samme er der nok en del af de etablerede diætister samt ernærings- og husholdningsøkonomer, der siger).

I tilfælde af at jeg har ret, er der måske tale om en falsk tryghed, hvis man får foretaget en vitamin/mineral-undersøgelse hos sin læge.

MEN MEN MEN: Nu har jeg af ren nysgerrighed henvendt mig til min almindelige privatpraktikserende læge og bedt om sådan en vitamin/mineral-undersøgelse. Så det kan jo være, at jeg er langt mere positiv stemt, når jeg er kommet igennem denne.

Hvilke vitaminer og mineraler bliver du undersøgt for i den årlige store undersøgelse, Kim? Hvordan foregår den?

Hvem kan man så gå til, hvis man ikke har tillid til ens egen almindelige, privatpraktiserende læge?

Men kan gå til alternative behandlere. Der findes f.eks biopater, ernæringsterapeuter og vist det, som kaldes noget i retning af naturopather.

Man kan også besøge den alternative læge Claus Hancke fra Institut For Orthomolekylær Medicin. www.iom.dk . Men da han har sin klinik i Lyngby, er det jo ikke alle, som kan besøge ham.

Claus Hancke har iøvrigt været - og er måske stadig - en af hovedkræfterne bag Vitalrådet. www.vitalraadet.dk

Fælles for alle disse alternative fagfolk er, at dem tror jeg ikke på.

Venlig hilsen
Jan Projekt S og T

Seriøst

Jeg er glad for at du tager tingene seriøst - men skal vi ikke blive enige om at vi begge kan opremse en masse eksperter og finde frem til lige så mange forskellige holdninger som der er eksperter.

Det generelle billede er at via kosten er det ikke svært at får det kroppen har behov for - måske er det ikke lige så nemt som hvis man hiver et par piller indenbords - til gengæld så får man hver dag en spændende og varieret menu.

Hvis man mener at disse eksperter tager fejl så kan folk jo selv vurdere om de vil supplere deres kost med piller - personligt så spiser jeg lidt fra alle hylder - læser på stoffet og finder nye spændende ting jeg kan prøve at spise - hvert år får jeg den store tur hos lægen og indtil nu så er det generelle billede at jeg er sund og rask og ikke umiddelbart skulle mangle hverken det ene eller det andet. Men igen jeg spiser også alt og gør meget ud af at spise så varieret som muligt.

Manglende dokumentation

Hej Kim.

Du har flere gange påstået i denne tråd, at en sund og varieret kost kan give en de nødvendige mængder af alle vitaminer og mineraler med undtagelse af D-vitamin.

Jeg har nu læst de lektier, som du har givet mig for. HiHi. Her tænker jeg på nogle af de kilder, som du støtter dig til, når du siger, at en sund og varieret kost giver dig nok af alle de de vitaminer og mineraler, som man har brug for.

Så jeg læste også, hvad de såkaldte "eksperter" fra Harvard har sagt. Den dagskost, som der står på Harvard, ser da fornuftig ud. Men man kan diskutere, om man bør have et tilskud af E-vitamin, nogle B-vitaminer m.m., dersom man spisser denne dagskost.

Tak for alle disse interessante links, Kim. Det var spændende læsning.

Som du selv er inde på, kan der findes flere kilder, som siger det samme. Her tænker jeg på bl.a. de danske myndigheder, der vist siger stort set det samme. Fødevarestyrelsen har sagt nogenlunde det samme i for nogle år siden.

Men det gør det ikke nødvendigvis mere rigtigt af den grund. Jeg mener, at du kun har taget den ene gruppe af fagfolkene. Hvad med den anden gruppe, som siger, at man bør tage tilskud? Disse har jo også en mening om emnet.

Du må da vide lige så godt som mig, at det er langt fra alle, der er enige i det, som dine kilder påstår.

Vitalrådet med lægerne Niels Hertz og Claus Hancke, Radiodoktoren og læge Carsten Vagn Nielsen, læge Knut Flytlie, andre såkaldte "orthomolekylære" foretagender, Naturli, kostvejleder Anette Harbech Olesen, Sund Forskning og Helse med Helsedebatten er ikke nødvendigvis enige i dit synspunkt. Nogle er måske, men ikke alle.

Nogle af de, som jeg nævner, kan have økonomiske interesser i industrien. Andre har ikke. Det kan man selv undersøge.

De eksempler, som jeg kom med, var nogle, som jeg kom i tanke om på 5 minutter. Der er givetvis mange andre.

Så jeg mener ikke, at du er kommet med ordentlig dokumentation af din påstand.

Til slut vil jeg nævne, at jeg ikke er en person, der er u-kritisk , når det kommer til tilskud af vitaminer og mineraler.

F.eks har jeg 2 gange meldt en producent til Lægemiddelstyrelsen, fordi denne førte den travle forbruger uden fagviden bag lyset i dens reklame for en bestemt multi-vitamin/mineral-pille.

Tak for nogle spændende link, Kim.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

ADT måske, måske ikke

som jeg nævnt tidligere er adt baseret på mere eller mindre tilfældige meninger fra amerikanske læger og man kan umuligt lave langtidsbaseret forskning på hver enkelt vitamin eller mineral... jeg mener hvordan skulle man udelukke alle andre faktore så som livstil, arbejde osv..
Jeg tror man kan tage ADT som en vejledning og så ellers lytte til sin krop. Hvis du fx er overdrevet træt eller i ubalance kan man jo få tjekket ens vitaminoptag hos en læge. Der kan også være enæringsmæssige grunde til dårligt vitamioptag eks. for meget gluten i kosten.
Men vil aldrig blive tilænger af kosttilsskud uden en grund.

De tvivlsomme ADT-værdier

Hej.

I efteråret 2012 kom kostvejleder Anette Harbech Olesen med en meget kraftig kritik af ADT. Disse er som bekendt myndighedernes etablerede Anbefalet Daglig Tilførsel.

På den ene side er jeg ikke enig med Anette i, at disse værdier er helt så ubrugelige, som hun vil gøre dem til. Der ligger jo forskning og videnskab bag.

Men på den anden side mener jeg, at der idag år 2012 er enorm meget tvivl om, om ADT-værdierne er de optimale mængder for en længere række af vitaminer og mineraler. Så jeg tror ikke på ADT-værdierne for flere stoffer.

Det gælder bl.a. for stofferne E- og C-vitamin samt selen, der alle indgår i antioxidant-forsvaret. Et andet stof er f.eks D-vitamin. Der tvivler jeg også på ADT-værdien.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

GAVNLIGT SELENTILSKUD.

HELSE bringer bl.a. følgende om SELEN:
http://www.helse.dk/helsedebatten/category/vitaminer-og-mineraler/selen/
---
(1) Forskning i næringsstoffer giver håb til barnløse:
Selen
Når det gælder sædcellernes fremadrettede bevægelighed, det der også kaldes motilitet, har forskning vist at et dagligt tilskud af sporstoffet selen er af afgørende betydning for dannelse af normale sædceller og er i stand til at øge deres motilitet, samt at et lavt selenindhold i sædvæsken øger risikoen for nedsat frugtbarhed. Det skyldes at selenafhængige enzymer beskytter sædcellen under dannelse og dermed også dens halestruktur, hvis piskebevægelser bringer sædcellen fremad. Selen er desuden en vigtig antioxidant der beskytter sædcellen mod oxidative skader. Undersøgelser har vist, at færre skader på DNA fører til en højere frugtbarhed.
---
(2) Flere overlever brystkræft med selen:
Selen reducerer dødeligheden
Forskernes analyse viste, at dødeligheden af brystkræft var mere end 30 procent lavere blandt den fjerdedel af kvinder, der fik mest selen i forhold til den fjerdedel, som fik mindst. Dødelighed af andre årsager var ligeledes lavere hos de kvinder, der fik mest selen. På denne baggrund konkluderer forskerne forsigtigt, at selenindtagelsen før udvikling af brystkræft både kan øge chancen for at overleve brystkræft, men også øge den generelle overlevelse. For nylig så vi den samme tendens i den kontrollerede Kisel-10-undersøgelse, hvor ældre mennesker fik tilskud af selen og Q10 (2).
---
(3) Ældre nedsætter deres dødelighed med selen og Q10:
En velkontrolleret videnskabelig undersøgelse fra Sverige viser, at længere tids tilskud med selen og coenzym Q10 nedsætter ældres risiko for at dø af hjerte-karsygdom med cirka 50% i forhold til dem, der ikke indtager disse tilskud.
Resultater
Forskerne konkluderer, at tilskud med selen og Q10 medfører en statistisk sikker nedsættelse af dødsfald forårsaget af hjerte-karsygdom hos ældre på 44 – 55% alt efter målemetode. EKG-målinger og biokemiske markører støtter disse data. Undersøgelsen kaldes også kisel10.
---
(4) Europæere mangler vigtigt sporstof: Ny forskning viser store sundhedsfordele ved selen-tilskud:
En helt ny videnskabelig vurdering fastslår, at næringsstoffet selen er afgørende for vores helbred. Den afslører samtidigt, at de fleste europæere er nødt til at øge deres indtag for at kunne få optimal nytte af stoffet.
Problemer med skjoldbruskkirtlen, nedsat immunfunktion, barnløshed, visse kræftformer og en række andre helbredsproblemer, som er udbredte blandt europæere, kan være forårsaget af vores lave indtag af et mikronæringsstof, der hedder selen. En af verdens førende eksperter på området, professor Margaret Rayman, University of Surrey, Guildford i England, har netop offentliggjort en videnskabelig oversigtsartikel, som peger på det lave selenindtag som en årsag til en række sygdomme. Rayman fremhæver samtidig, at det især synes at være europæere, som har behov for selen-tilskud, da vi i modsætning til eksempelvis den amerikanske befolkning har et betydeligt lavere selen-indtag fra kosten. Faktisk er selen-indholdet i dansk kost så lavt, at det ifølge mange eksperters vurdering, ikke er i stand til at give den optimale beskyttelse.
-------------------------------------------------------------------------------
ABSTRACT FRA THE LANCET
http://www.thelancet.com/journals/lancet/article/PIIS0140-6736(11)61452-9/abstract
---
Selenium is incorporated into selenoproteins that have a wide range of pleiotropic effects, ranging from antioxidant and anti-inflammatory effects to the production of active thyroid hormone. In the past 10 years, the discovery of disease-associated polymorphisms in selenoprotein genes has drawn attention to the relevance of selenoproteins to health. Low selenium status has been associated with increased risk of mortality, poor immune function, and cognitive decline. Higher selenium status or selenium supplementation has antiviral effects, is essential for successful male and female reproduction, and reduces the risk of autoimmune thyroid disease. Prospective studies have generally shown some benefit of higher selenium status on the risk of prostate, lung, colorectal, and bladder cancers, but findings from trials have been mixed, which probably emphasises the fact that supplementation will confer benefit only if intake of a nutrient is inadequate. Supplementation of people who already have adequate intake with additional selenium might increase their risk of type-2 diabetes. The crucial factor that needs to be emphasised with regard to the health effects of selenium is the inextricable U-shaped link with status; whereas additional selenium intake may benefit people with low status, those with adequate-to-high status might be affected adversely and should not take selenium supplements.
---------------------------------------------------------------------------------
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

hvem har lavet de undersøgelser i snakker om???

Jeg hæftede mig bl. a. ved at en nævnte ADT. en efterløber af RDI og altså en standard man fastsatte i 40'erne, så vidt jeg husker ved at man bad en række læger om at komme med deres bud på de værdier- derefter tog man bare et gennemsnit og så var RDI født. Det er altså ikke testet - bare hvad man nu lige mente var bedst dengang.
Det ville være meget rart at kunne nærlæse undersøgelserne fordi de tit giver flere svar en bare lige "havregrød gir kraft" eller hvad det nu er.. -Her viste det sig at man skulle spise 280kg havregrød om dagen for at få kraft... velbekomme!!
Jeg mener bare at man skal tage alle de værdier med et gran salt- og måske stole lidt mere på sin krops fornemmelser.

Dræbervirus og selen mangel.

En dansker for ca. 50 mikrogram selen daglig gennem kosten. En amerikaner 5 gange så meget.
I store dele af Kina har man for tidligere kun fået 1o-15 mikrogram daglig. Indtagelse af selen er indenfor EU støt og roligt faldet indenfor de senere år.
I det centrale Kina hærgede frem til 1970-erne den såkaldte Keshans sygdom, der ramte børn og unge, der helt uden varsel blev syge og døde af hjertestop. Man kan forestille sig den århundred gamle tragedie, når man ved, at sygdommen i en befolkning på størrelse med den danske, årligt krævede 5.000 dødsofre.
Problemet forsvandt, da man berigede kinersernes salt med selen, det fandt man ud af hvorfor?
Keshans sygdom er nemlig ikke en almindelig mangel sygdom.
Det er en virusinfektion, som angriber hjertet hos unge mennesker. Men hvorfor nettop i Kina?
Det har et epokegørende amerikansk forskning forklaret. De har vist, at når et menneske eller dyr med selenmangel smittes med visse virus, opstår der mutationer i virus` arveanlæg.
De forvandles dermed til dræbervirus, som også kan smitte andre.
Opdagelsen er gjort af den amerikanske forsker Melinda Beck i nogle uhyre elegante dyreforsøg. Hun indenfiserede tilmed de mutationer, der opstod ved selen mangelen.
Dette har ændre forskernes opfattelse af årsagen til infektioner, er det mon tilfældigt, at nye farlige influenza virus ofte stammer fra Kina, og er det tilfældigt, at HIV- virus første gang optrådte i det lige så selen fattige Zaire i Afrika?
Eller sagt på en anden måde: Kan vi i fremtiden undgå nogle verdensomspændende epidemier, hvis alle mennesker får mere selen?.

Alder

OKK - jeg har flere gange skrevet at med mindre man tilhører specielle grupper kan kosten klarer ens behov - alder er en af disse grupper.

Ældre mennesker spiser generelt mindre og derfor kan de have behov for et tilskud - men ikke alle ældre har nedsat appetit og de kan få fint dækket deres behov via kosten.

Man skal kun ty til piller hvis der ikke findes andre muligheder ellers ikke - en sund og varieret kost er at foretrække så længe det er muligt.

Teori og virklighed.

Når folk kommer op i alderen spiser de også mindre og får dermed ikke de næringsstoffer de har behov for.

Enighed

Er der enighed at spore. Jamen det er jo fantastisk. ;-)

Enige

Søren: "Og mange forstår ikke hvad de er blevet syge af"

Det er sjældet at det sker - men vi er helt enige; Hvis folk tænker lidt mere over hvad de hælder indenbords i løbet af dagen så ville langt færre blive syge.

Velbekomme

Var vi alle som dig, ville der nok ikke være så meget sygdom i vores samfund.

Tænk på hvor mange der starter dagen ud med et par rundstykker og et par kopper kaffe. I middagpausen kan man lige nå forbi pølsevognen og få et par griller med brød og et congobajer. Aftensmaden kan så stå på en gang pizza eller spagetti med kødsovs. Og efter en del år udvikler man forhøjet blodtryk, diabetes og i sidste ende hjerte/kar sygomme og cancer.

Og mange forstår ikke hvad de er blevet syge af. :-)

Sundt og varieret

Ja jeg spiser ALT! Også østers og krabber - og de 1,5 kg. blåmuslinger til 35,- der var på tilbud i Lidl i torsdags

ALT - jeg ejer ikke et kræsent gen i min krop - der ting jeg kan lide mere end andre - men der er ingenting jeg ikke vil spise - ok nok ikke hundekøller eller abehjerner - medmindre jeg var skidesulten :)

Jeg spiser fisk og skaldyr - tang og ged - frugt og grønt fra hele verden og alle former for nødder - jeg undgår de søde og de salte ting og holder igen med fedt - men lidt mørk chokolade og grøn te - kaffe og gulerødder og alt fra både ko - lam og svin og der er et dyr jeg har glemt så beklager jeg - men æde det skal jeg nok. Åh jo en god hestebøf og alt med vinger - ja det gælder sgu også din undulat :)

Miso og tofu - figner og en enkelt æske med gajoler i ny og næ - man har vel laster.

Sundt og varieret og jeg forsøger at komme paletten rundt så mange gange som muligt hvilket betyder at der også skal A-38 og ruggrød med på listen.

Og og og......................

Jeg spiste forresten en møglækker rødfisk i tirsdags - og den banker igennem med et selen indhold på over 56 µg pr. 100g - så en luns på ca. 400g var sgu nok til at genoplive de døde ;)

Og lad mig da endelige benytte lejligheden til at gentage mine kloge ord: Kræsne mennesker lever et fattigt liv.

Sundt og varieret

Selvfølgelig er det mega vigtigt at spise sundt og varieret. Men som jeg før var inde på optager vi med alderen færre og færre vitamin/mineraler. Derfor er ADT for denne aldersgruppe ikke optimal.

Selv om jeg spiser sundt og varieret har jeg svært ved dagligt at nå op på 10 mg zink som anbefales, da jeg ikke spiser skalddyr. Hvordan kan du Kim opnå de 10 mg? Spiser du østers og krapper?

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_foodnutrlist.asp?CompId=0065

Paranødder

Jeg har ikke nævnt at paranødder var nok - nix-bix -

Jeg skriver at man skal spise sundt og varieret - og jeg kan da godt gentage det for de langsomme - SPIS SUNDT OG VARIERET!

Er den sivet ind nu?

2-300 gram fisk er nok til at dække behovet og spiser man lidt nødder - drikker mælk og spiser fuldkornsbrød ved side af i løbet af dagen - så er man flere gange over ADT. Det er faktisk skide nemt at få at det man skal bruge via kosten med D som en undtagelse - og før der kommer et kva* og skriver at man ikke kan spise fisk hver dag - så kan man jo spise kød den næste dag og et par æg og en dag med lidt makrel eller et par sildemadder til frokost.

Det er faktisk ikke så svært at fatte med mindre man er pillepusher.

Sundt og varieret er kernen.

Optagelse af næringstoffer

Når vi bliver ældre 50+, bliver vores evne til at optage vitaminer/mineraler gradvist mindre, hvilket gør at vores immunforsvar bliver dårligere. Et godt eksempel er zink, som ifølge ADT er sat til 10 mg, men med stor sandsynlighed burde være 50 mg for den ældre del af befolkningen. Dette ville kunne nedbringe antallet at en lang række sygdomme såsom cancer, diabetes, hjerte/kar-sygdomme, autoimmune sygdomme etc.. og ville være en kæmpe gevinst for udgifterne i sundhedssystemet.

http://www.sciencedaily.com/releases/2012/10/121001141003.htm

D-vitamin og selen spiller muligvis sammen som Steen er inde på . Det samme gælder D-vitamin og zink, hvor zink er vigtig i omdannelsen af det inaktive til det aktive D-vitamin og hvor zink sammen med D-vitamin er er med til at forme vores immunforsvar.

Så når vi bliver ældre kan vi ikke spise os til de vitaminer og mineraler vi har brug for og her hjælper Kim Kaos anbefaling om indtag af paranødder ikke en dyt. Her er der brug for et tilskud i pilleform.

Selen indtag.

Der er gennemført forsøg med daglig indtag af 200 mikro gram selen i en randomiseret dobbelt blind experiment, med en opfølgnings tid på 6,5 år.
Her var en reducering af al kræft med 37%.
Derudover var fx. lungekræft reduceret med 46% foruden colorectal - kræft med 58%, proastakræft med 68% og en halvering af kræft dødeligheden.
Det daglige selen- indtag i europa ligger f.eks. langt under det der f.eks. indtages i USA, derudover er menneskets daglige selen- behov ukendt. Man skal indtage ca. 1000 mikrogram daglig for at over dosere.
Se linket fra Biokemisk -Forening.

http://www.biokemi.org/biozoom/issues/512/articles/2261

150 µg?

Et - Jeg har aldrig nævnt et ord om wienerbrød

To - Ingen anbefaler 150 µg selen om dagen

Tre - Fisk - æg og kød indeholder alle så meget selen at det er nemt at få dækket sit daglige behov uden problemer. Tilføjer man nødder - fuldkorns- og mejeriprodukter er man rigtig godt dækket ind.

Men som jeg skrev til Jan - du kan da bare æde alle de piller du orker - jeg og mange andre får vores behov dækket via kosten.

Og jeg vil til enhver tid anbefale at folk overholder de anbefalinger der kommer fra myndighederne ikke en følger de hysteriske råd fra private pillepushere de finder rundt omkring på nettet.

Jeg forbeholder mig blot retten til at skrive at du som sædvanligt tager fejl. Men skriv du bare til Netdoktor - apoteket.dk m.fl. og fortæl dem de tager fejl og du ved bedre end alle andre. I don´t really care - så længe folk ikke følger dine sære råd så skal det nok gå.

ER ET PAR HUNDREDE EXTRA KRÆFTDØDSFALD LIGEGYLDIGT ???

OM FORSTÅELSEN AF MEDICINSKE UNDERSØGELSER.
Gennem hele denne tråd synes det som om, at Kim Kaos ikke har fattet meget af kostundersøgelser.
Ingen falder død om af at guffe wienerbrød i sig, men af en million mennesker, så lever man en ubetydelighed længere i gennemsnit, hvis man ikke spiser store mængder wienerbrød til dagligt.
Wienerbrødsspiserne har sikkert det lykkeligste liv, men det er ikke det, som diskussionen drejer sig om !!!
---
NEDENFOR ANFØRER KIM KAOS FØLGENDE OM SELEN:
(1) "Men nye undersøgelser tyder på, at 100 mikrogram per dag er nødvendigt for at minimere kræftforekomsten."
(2) "Nogle undersøgelser har vist, at et lavt selen i kosten øger risikoen for kræft og hjertesygdom."
(3) "Tilskud af selen synes derimod ikke at nedsætte risikoen for disse sygdomme."
---
For mig at se strider punkt (2) og (3) mod hinanden.
---
Hvordan vil Kim Kaos få 150 µg (eller bare 100 µg) Selen i den daglige kost uden at spise paranødder ???
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Selen

Selen findes især i kød og især i lever og nyre, samt fisk, skaldyr, mælk, ost og æg, samt visse nødder, især paranødden.

Den anbefalede daglige dosis er:

50 mikrogram (milliontedele gram) for mænd og 40 mikrogram for kvinder. Gravide og ammende anbefales dog et øget indtag på 55 mikrogram pr. dag.

Behovet for selen er ikke med sikkerhed fastslået. Tegn på selenmangel ses kun ved indtag på 10 mikrogram dagligt eller derunder. Det svarer til en fjerdel af den anbefalede daglige dosis for kvinder. Men nye undersøgelser tyder på, at 100 mikrogram per dag er nødvendigt for at minimere kræftforekomsten.

Der er dog aldrig set symptomer på selenmangel ved dagligt indtag på 20 mikrogram pr. dag eller derover (det vil sige halvdelen af den anbefalede dosis for kvinder).

Netdoktor

Indikationer

Nogle undersøgelser har vist, at et lavt selen i kosten øger risikoen for kræft og hjertesygdom. Tilskud af selen synes derimod ikke at nedsætte risikoen for disse sygdomme.

Bivirkninger

Akut selenforgiftning hos voksne efter indtagelse af omkring 1 gram dagligt i gennemsnitligt 4 uger gav anledning til diarré, træthed, hårtab, ledsmerter, misfarvning af negle, kvalme og hovedpine. Mindre doser indtaget over længere tid har medført hår- og negletab samt nervebetændelse. Indtagelsen bør ikke overskride 350 mikrogram om dagen.

Apoteket.dk

Kød og indmad (Opdrættede dyr får selen gennem foderet) - ca. 10 mikrogram pr. 100 gram.

Fisk (Selen omsættes naturligt i havmiljøet) - ca. 20-30 mikrogram pr. 100 gram.

Æg (Høns får selen-tilskud) - ca. 25 mikrogram pr. 100 gram.

Paranødder ca. 103 mikrogram pr. 100 gram.

Koncentrationen af selen i fisk og æg er større end i kød og indmad. Men ranglisten tager også hensyn til, hvor store mængder vi spiser af de enkelte fødevarer. Derfor topper kød og indmad listen.

Så det er dødlet at få dækket sit daglige selen behov via kosten - ingen grund til at købe dyre piller.

Folk skal i det slet ikke bruge penge på kosttilskud medmindre de har meget specielle behov - Minus D-vitamin kan man dække alt via kosten også uden den på nogen måde bliver ensidig.

http://www.diaetistforum.dk/Ernaering/Ernaering_og_naeringsstoffer/Miner...

KOST VERSUS TILSKUD. ············ SELEN OG D-VITAMIN.

VARIERET OG SUND KOST ER DYR OG TIDSKRÆVENDE.
Naturligvis er det fornuftigt at forsøge at spise sundt og varieret, men selv om man gør det, så er det ingen garanti for, at man får de rette næringsstoffer i den korrekte dosis.
Selv tilskud iht. Sundhedsstyrelsens anbefalinger er ingen garanti. Sundhedsstyrelsen har faktisk taget alvorligt fejl især mht. D-vitamin, men også mht. Selen (hvor jeg specifikt advarede dem). Sundhedsstyrelsens anbefaling blev udregnet i forhold til det dengang bedst kendte Selen-holdige enzym uden hensyntagen til de øvrige Selen-holdige enzymer, hvoraf nogle kræver en højere Selen-mængde.
En daglig vitaminpille er verdens billigste forsikring, i Netto koster 200 stk. Multivitamineral piller 18,- kr. (det giver under 10 øre om dagen, dog uden omega-3).
---------------
SELEN OG D-VITAMIN.
Ligesom det er umuligt at få tilstrækkeligt D-vitamin gennem kosten, så er det også vanskeligt at få tilstrækkeligt Selen (især efter de kommende normer), medmindre man spiser 100 gram paranødder dagligt, hvilket jeg vil kalde en ensidig kost. Hele det skandinaviske område indeholder for lidt Selen i jorden, dermed i planterne, og dermed i planteæderne, der får for lidt Selen gennem plantekosten.
---
HAR SELEN NOGEN BETYDNING ???
L.C.Clark's berømte undersøgelse fra 1996 viste at Selen havde en stor beskyttede effekt mod kræft, og den undersøgelse startede i høj grad "Selen-hysteriet, der nu igen er døet bort efter talrige resultater uden positivt udfald.
Det har fået de fleste til at bagatellisere resultaterne af Clark's undersøgelse og regne dem som en grov afvigelse fra statistikken.
Personligt tror jeg på resultaterne, og gennem ca. 5 år spekulerede jeg på, hvad forskellen var på Clark's undersøgelse og alle de øvrige undersøgelser. Så kom lyset !!!
Samtlige Clark's forsøgspersoner fik endog meget rigeligt med D-vitamin gennem solens UVB-stråling.
Samtlige de øvrige forsøgspersoner må formodes at lide af kraftig mangel på D-vitamin.
SYNERGI (samvirken) AF SELEN OG D-VITAMIN KAN FORKLARE AFVIGELSEN.
Senere har jeg fundet en anden undersøgelse, der bekræfter resultatet.
---
PS. Lægerne har ikke mistænkt denne sammenhæng, og der kan sagtens gå 50 år før nogen får den tanke at efterprøve en sådan hypotese. Specielt fordi hypotesen om synergi mellem Selen og E-vitamin viste sig at være forkert.
---
Med venlig hilsen - Steen Ahrenkiel.

Kræsne mennesker lever et fattigt liv

Det er netop det er min pointe når jeg skriver spis varieret – lidt valnødder – lidt af den en slags fisk og lidt af en anden slags – lidt hørfrø – så nogle hasselnødder og lidt mandler - så nogle dage med fødevare der rig på zink og så nogle dage med noget andet - lidt tang og en bøf – forsæt selv … - spis varieret og sundt og over en periode får man dækket sine behov. Ingen fødevare kan på en enkelt dag dække alt men over nogle dage kommer man paletten rundt og får det man skal bruge og med et bredt udvalg fra alle hylder spiser man aldrig det samme – 3 dage med fisk den ene uge og 4 den næste og så en uge med kun to fiskedage – svin og okse – ged og får – alle er velkomne ved mit bord – der hvor jeg passer på er når det er fedt – salt eller sødt – men en lille klump mørk chokolade i ny og næ gavner mere end det skader.

Frugt og grønt fra hele verden og spændende ting fra krydderihylden – bønner i alle farver – friske og de tørrede – miso og tofu og så hjemmebagt supergroft rugbrød med masser af kerner – muslinger og skaldyr og så en masse krydderurter – oliven og en kokosnød og alle de grove rodfrugter man orker at æde. Og så er der alt det jeg har glemt ;)

Kræsne mennesker lever et fattigt liv.

Valnødder og n-6/n-3-forhold

Hej .

Tak for linket til data med valnødder, Kim. Jeg havde faktisk været inde på den side. Men jeg havde overset det, som der stod nederst på siden. Det var min fejl.

I de valnødder, som der er data på fra Foodcomp, er der næsten 5 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer. Og i min gamle, tykke bog "Levnedsmiddeltabeller" fra det daværende LST -Levnedsmiddelstyrelsen er der 2 prøver, som ligeledes siger cirka 5 gange flere n-6- end n-3-fedtsyrer.

Men hvis jeg ikke husker forkert, har jeg for år tilbage set valnødder med et lidt anderledes og lidt "dårligere" n-6/n-3-forhold en dem, som jeg har omtalt overfor.

Som privatperson stræber jeg efter, at min kost samt fiskeolie-tilskud giver mig et n-6/n-3-forhold på 3 til 1 eller 4 til en. Det er det, som jeg kalder "balance" i mit køkken. Hvad man synes i andre hjem, ved jeg ikke.

Jeg hører måske til de danskere, der muligvis har fået "for meget" n-6 i forhold til n-3. Det vil sige mere en 4 gange mere n-6 end n-3 for mit vedkommende.

Derfor bruger jeg en oliemargarine, der har et n-6/n-3-forhold på ca. 2 til 1. (Jeg har fået fedtsyre-fordelingen oplyst af producenten). Den er lavet på meget rapsolie.

Andre, der stræber efter samme balance som jeg, kan eventuelt bruge ren rapsolie. Denne oliemargarine samt de rapsolie-produkter, der har et n-6/n-3-forhold på 2 til 1, kan være med til at genskabe den omtalte balance.

Hvis man synes, der skal "skrappere" midler til at genskabe balancen, kan man tage en lille mængde hørfrøolie. Denne giver nemlig en meget stor mængde n-3 i forhold til n-6.

Man skal være bevidst om, at nogle valnødder ikke er med til at genskabe den balance, som jeg snakker om. Nogle slags valnødder kan måske ligefrem forværre det.

På den anden side er andre slags valnødder ikke med til at forværre det særlig meget. Og hvis man kun spiser en lille smule valnødder hver dag, går det jo nok. Man kan f.eks sørge for at få en lille smule n-3-rig føde bagefter.

Jeg er opmærksom på, at nogle nødder måske ikke har et godt n-6/n-3-forhold.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Piller eller ej

Har du spurgt dem om de vil have piller eller omega-3 fra kosten?

Uanset hvad så foretrækker jeg at få dækket mit behov via kosten og eftersom det ikke er svært så ser jeg ingen grund til at skulle bruge penge på overflødige piller.

Producenter og 3 fagfolk

Hej igen.

Jeg har dels været rundt på producenternes hjemmside for at læse deres reaktion på Kontant-udsendelsen. Dels har jeg endnu engang været i kontakt med professor Charlotte Jacobsen, der har været med til at lave Kontants undersøgelse.

På det danske marked findes der 2 slags produkter. Det ene er hvor fedtet er på såkaldt triglyceridform. Det andet er, hvor der er tale om frie fedtsyrer.

Charlotte Jacobsen siger, at frie fedtsyrer har en stærk, bitter og ubehagelig smag i sig selv, men de smager ikke af tran/harsk.

Flere producenter siger, at dersom fiskeolien er opkoncentret / koncentreret, er det kun naturligt med noget smag og/eller lugt.

Charlotte svarer mig, at hvis de opkoncentrerede olier smager harsk/trannnet, så skyldes det, at de er oxideret på et eller andet niveau. Opkoncentrerede olier vil højst højst sandsynlig altid være udsat for en vis harskhed, siger hun.

Per Brændgaard Mikkelsen er cand. scient i human ernæring. Jeg kender ham bl.a. fra den gang, hvor jeg var i praktik inde på Forskningsinstitut For Human Ernæring på KVL-Landbohøjskolen..

Han siger, at hvis man skal tage større mængder fiskeolie, så anbefaler han den opkoncentrerede slags. Hvis man kun vil tage mindre mængder, er det ligegyldigt.

Kostvejleder Anette Harbech Olesen anbefaler som reglen dem, der ikke er opkoncentrerede. Hun plejer at være negativ stemt overfor opkoncentrerede olier. Anette er hende, der er med i TV-udsendelsen Kontant.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Kim igen

Hej Kim.

Tak for de mange links vedrørende vitaminer og mineraler. Det var dejligt at få lidt mere kød på din påstand. Du havde i den grad ikke dokumenteret det tidligere i denne tråd, men jeg må da indrømme, at der er langt mere gods i det nu. Jeg vender tilbage, når jeg har kigget nærmere på det.

Så jeg vil i julemåneden læse på de lektier, som du har givet mig for. Hihi.

God weekend, Kim. Og det med eller uden tilskud

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Læs på lektierne

Jeg har da dokumenteret at sund og varieret kost er tilstrækkeligt til at dække ens behov med undtagelse af D-vitamin - men du kan da få linket igen

http://www.health.harvard.edu/newsletters/Harvard_Womens_Health_Watch/20...

Og her er mere:

http://www.livestrong.com/article/356556-how-to-get-all-of-the-vitamins-...

http://www.webmd.com/food-recipes/guide/vitamins-and-minerals-good-food-...

"Keep in mind that it's best to consume a variety of foods, instead of just taking a multivitamin, to make sure that your body is able to absorb the micronutrients properly"

http://familydoctor.org/familydoctor/en/prevention-wellness/food-nutriti...

"With the jury still out on the benefits of vitamin and mineral supplements—including multivitamins—the mantra you'll most likely hear from doctors and nutritionists is to get your nutrients from food whenever possible. But that's not always easy, especially within a limited calorie budget. Harvard Women's Health Watch consulted two nutrition experts to find out if a supplement-free, nutrient-rich, low-calorie diet is possible to achieve. Their conclusion: yes, with the exception of vitamin D, which is tough to obtain through diet and sun exposure alone (unless you live in the southern latitudes and spend a lot of time outside)."

http://health.usnews.com/health-news/blogs/on-fitness/2009/07/07/can-you...

"Vitamins and minerals, have a unique role to play in maintaining your health. For example Vitamin D helps your body absorb the amount of calcium (a mineral) it needs to form strong bones. A deficiency in vitamin D can result in a disease called rickets (softening of the bones caused by the bodies inability to absorb the mineral calcium.) The body cannot produce calcium; therefore, it must be absorbed through our food. Other minerals like chromium, copper, iodine, iron, selenium, and zinc are called trace minerals because you only need very small amounts of them each day. The best way to get enough vitamins is to eat a balanced diet with a variety of foods. You can usually get all your vitamins from the foods you eat."

http://www.cdc.gov/nutrition/everyone/basics/vitamins/

"The best way to get your vitamins and minerals is through food. Taking nutrients in pill form, while often necessary, is not ideal. There is undoubtedly a balance between nutrients in whole, fresh, organically grown foods that is difficult to replicate. Not only are we still dissecting how and what nutrients comprise our diet, but when man tries to imitate nature the results usually fall short."

http://chemo.net/newpage116.htm

Osv. der er et utal af officielle sider der bekræfter at med en fornuftig velafbalanceret sund og varieret kost kan man snildt få dækket sine behov og piller er kun nødvendige for enkelte gruppe som svagelige ældre eller f.eks. rødtotter eller andre der ikke kan få D-vitamin via naturlige kilder.

Så nej det er ikke noget jeg tror - det er noget jeg ved.

Og lad være med at hænge dig for meget i et enkelt link fra Klarlund - hun er bare en af mange er siger det samme og hendes artikel stod tilfældigvis i avisen da denne debat begyndte.

Kim Kaos

Hej igen Kim.

1. BENTE KLARLUND:

Det er rigtigt, at jeg skriver, at jeg ikke TROR, at hun kan dokumentere sin påstand. Det har du ret i.

Men jeg forsøger faktisk at begrunde mit synspunkt.

Jeg kan som sagt bevise, at man kan få nok D-vitamin, iod og selen via en sund kost samt supplerende tilskud.

Det spændende er så m.h.t. fiskeprotein.

Jeg er skeptisk m.h.t. det, som Bente skriver. Du sluger desværre råt det, som hun skriver. Hvor er din kritiske sans henne, når det kommer til hende?

2. TRO VERSUS VIDEN:

Der er intet galt i, at man nogle gange tror. Man behøver ikke vide altid. Faktisk ville det klæ dig, hvis du havde skrevet, at du TROR, at sund kost kan dække dit behov for vitaminer og mineraler. (Her ser vi bort fra D-vitamin).

Du påstår nemlig noget, som du ikke kan dokumentere. Så vær dog lidt ydmyg og skriv: "Jeg tror" istedet for. Ellers bliver det efter min mening for utroværdigt.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Fisk og nødder

Ja der skal fisk og nødder og og og til.

Der skal det hele til før det er sundt og varieret - det har jeg jo skrevet 10.000 gange

Og så skriver du direkte at du TROR ikke at hun kan dokumentere det hun skriver og du TROR åbenbart heller ikke på eksperterne fra Harvard

Og vedr. valnødder - det tog 3 sekunder

n-3 fedtsyrer 7,45g 12,2%

n-6 fedtsyrer 36,4g 59,6%

http://www.foodcomp.dk/v7/fvdb_details.asp?FoodId=0198

Lær at bruge nettet - så kan du finde alt det du ikke ved ret meget om

Kim og nødder

Hej igen.

1. KIM:

Kim, du skriver ordret: "Når det kommer tilstykket så ved du intet men tror - hvilket du også skriver - og det bliver i længden trættende at skulle forholde sig til din manglende viden og din tro".

Sikke noget vrøvl at skrive. Du vrøvler i den grad. Det er dig, der tror. Du tror du ved. Du bør skelne mellem tro og viden. Lad være at skyde med sten, når du selv bor i et glashus. Du bør se at få læst på lektien.

2. NØDDER:

Nødder er helt sikkert gode. Flere af disse indeholder uden tvivl betydelige mængder n-3-fedtsyrer. Dette er vel oftest i form af n-3-fedtsyren ALA.

Men nu kan mange mennesker kun omdanne begrænsede mængder af ALA til de vigtige n-3-fedtsyrer EPA og DHA, der findes i fisk. Derfor kan nødder måske ikke altid stå alene. Derfor skal der måske også fisk eller fiskeolie til. Det er vi flere herinde, der har været inde på.

Valnødder indeholder n-3- Men så vidtsom jeg husker, indeholder de betydeligt mere end 4 gange mere n-6 end n-3. Derfor kan nogle valnødde-typer ikke være med til at give et godt n-6/n-3-forhold i kosten.

Dette var en af grundene til, at jeg i sin tid valgte valnøddeolie fra i mit køkken.

Desværre kan jeg ikke finde kilder idag, der viser valnødders n-6/n-3-forhold. Jeg har forgæves prøvet på Foodcomp. Så det er muligt, at man i dagens Danmark 2012 kan få nogle valnødder med et godt n-6/n-3-forhold.

Venlig hilsen
Jan, Projekt S og T

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Spørg Videnskaben

Spørg videnskaben

Videnskaben kan ikke svare på alt - men vi forsøger alligevel.

Her kan du stille et spørgsmål til forskerne om alt fra tyske verber til nanorobotter og livets oprindelse.

Vi vælger de bedste spørgsmål og kvitterer med en Videnskab.dk-t-shirt. Spørgsmål og svar offentliggøres her på siden.

Du skal være logget ind for at kunne stille spørgsmål her.

Log ind

Opret en profil på Videnskab.dk

Du kan også sende dit spørgsmål til: redaktion@videnskab.dk

Annonceinfo
Aktuel Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo
Annonceinfo