Hvor kommer bananfluerne fra?
CLASSIC: En læser vil vide, hvordan bananfluer pludselig kan være over det hele. Slæber vi dem med hjem fra Føtex, eller hvordan opstår en sværm så hurtigt?

Sådan ser bananfluen ud, når man kommer tæt på. Dyrene er så små , at de let kan gemme sig rundt omkring i vores hjem. (Foto: Aka)

 

Først kom der én. Og så er der pludselig mange.

Det er sæson for bananfluer, og en af vores læsere, Kristian Zeeb-Andersen, vil gerne vide, om de svirrende labaner kommer fra frugten eller et andet sted?

Vi har ladet flueeksperten Thomas Pape svare på spørgsmålet. Han arbejder som lektor ved Statens Naturhistoriske Museum, Zoologisk Museum og forsker i fluer.

Thomas Pape siger, at bananfluerne ikke er i frugten, når vi køber den i supermarkeder, hvor den bliver opbevaret køligt. De små sorte kræ kan ikke li' den kolde luft.

Samtidig holder frugten sig bedre i den kølige luft i grøntafdelingen, end i vores lune stuer. Derfor får fluerne først lyst til at formere sig i frugten, når den er kommet hjem til os og begynder at blive lidt for gammel.

Fakta

Spørg Videnskaben Classic Hver uge 'genudsender' vi en artikel fra arkivet i vores populære brevkasse Spørg Videnskaben. Denne artikel blev oprindeligt bragt d. 15. august 2009.

»Bananfluerne er hjemme hos os. De er bare så små, at vi ikke kan se dem, før de sværmer over frugten. De lægger så æg i den rådne frugt, og de larver, der kommer ud af det, lever af gærcellerne i frugten,« forklarer biologen.

Fra en hunflue lægger æg til de først har udviklet sig til larver, derefter til pupper og til sidst til fluer, går der cirka ti dage. Et par dage med en stødt frugt er altså ikke nok til at skabe en sværm.

Årsagen til, at en flue så hurtigt kan blive til en hær af små frugtsultne flyvemaskiner, er, at fluerne er i vores hjem i forvejen. De gemmer sig eksempelvis i potteplanter, hvor de mæsker sig i rådne blade, og at de kan let finde vej igennem vinduer og sprækker. Fluerne har nemlig en eminent god evne til at snuse sig vej til de gode sager.

Bananfluer har smag for det rådne

Bananfluers lugtesans er nemlig indrettet til at kunne lugte gærceller på lang afstand, og de kaster sig ikke kun over halvfordærvede frugter.

»De tiltrækkes også af øl- og rødvinsrester, fordi de kan lugte den gæringsproces, det har været igennem,« siger Thomas Pape.

Fakta

 

VIDSTE DU

Bananfluer (Drosophila melanogaster) bruges ofte i forskning, især indenfor genetik, fordi de har en kort reproduktionstid, de er billige, og så 'udtrykker' de forandringer i generne kraftigere, end andre dyr.

 

Hvis man vil undgå frugtterrorister derhjemme, så er det smarteste simpelthen at undgå at have rådden frugt i huset. Man kan også lægge frugten i køleskabet, siger flueeksperten, men det standser modningsprocessen i frugten, og så smager den heller ikke af så meget for os mennesker.

Og selvom det er irriterende at blive hærget af bananfluer, så er det ikke noget at være bange for. De små kræ udgør ingen smittefare, selvom man kan synes, de er ulækre, understreger flueforskeren.

Spørg videnskaben takker for det svirrende spørgsmål og sender en rød bananflue-fri t-shirt til Kristian Zeeb-Andersen.

Går du selv og undrer dig over noget, så husk, at du kan sende dit spørgsmål til redaktionen@videnskab.dk

Du kan også købe Videnskab.dk's bog 'Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?' med 77 af de bedste spørgsmål og svar - oplagt læsning til de lange, dovne sommerdage på langs.