Hvor er beviset for, at Jesus har levet?
I denne tid fejrer vi, at Jesus blev født. Men hvilke beviser er der overhovedet for, at han levede, vil en læser gerne vide. Vi kigger de historiske kilder igennem.
Man kan betvivle, at Jesus var Guds søn. Men kan man betvivle også betvivle, at han har levet? Nej, siger dansk forsker. (Foto: Colourbox)

For omtrent 2012 år siden ved juletid blev Jesus lagt i krybbe i en stald nær Betlehem – eller gjorde han?

Det spørgsmål vil vores trofaste læser og ivrige debattør Kim Kaos gerne have besvaret.

»Hvilken evidens er der overhovedet for, at Jesus har levet, og hvornår blev han så født?,« skriver han i en mail til ’Spørg Videnskaben’ i anledning af vores store julespørgsmåls-konkurrence.

Her på Videnskab.dk er vi altid interesseret i evidens. Derfor har vi bedt religionshistoriker Lars K. Bruun fra Institut for Regionale og Tværkulturelle Studier ved Københavns Universitet om at forklare os, hvilke aspekter af Jesus’ liv der er beviser for, og hvad der kan henskrives til blot at være myte.

»Det er i denne sammenhæng vanskeligt at finde konkret evidens for noget som helst. Det hænger sammen med, at det meste vi ved om eksempelvis Jesus kommer fra religiøse tekster. De er desværre ikke særligt brugbare, når vi taler om decideret evidens, da de lige så vel kan være mytiske konstruktioner,« fortæller Lars K. Bruun.

Når det er sagt, findes der alligevel to historiske kilder, der omtaler Jesus uafhængigt af kristen indflydelse.

Josefus fortæller om Jesus

Den første kilde er den romersk-jødiske historiker Josefus, der skrev et værk om jødernes historie i år 93-94. To steder i værket omtaler Josefus Jesus.

I værkets bog 20 skriver Josefus: »…og bragte foran dem broderen til Jesus, ham de kalder Kristus, hvis navn var Jakob« – altså en omtale af Jesus´ bror Jakob.

I værkets bog 18 beskriver Josefus kort dommen over og henrettelsen af Jesus på ordre fra Pontius Pilatus.

»Josefus’ korte reference til Jesus er vel noget af det tætteste, vi kommer et bevis for, at Jesus har eksisteret som historisk person. Josefus havde som sådan ikke noget incitament for at beskrive en person, der ikke har eksisteret. Samtidig er Josefus’ beskrivelse meget tæt på at være fra samme tid som Jesus selv.«

»Der er dog ét problem med Josefus’ tekst. Den er gennem tiden blevet overleveret af kristne forfattere, der muligvis har føjet noget til hist og her. Nogen har blandt andet skrevet, at Jesus var Messias, og at han blev levende igen, efter han var blevet slået ihjel. Det er nok en kristen fortolkning, der er kommet til siden hen af de kristne forfattere. I jagten på evidens bør historikere forsøge at skille de to ting ad – den oprindelige tekst og det tilføjede – med det kan være vanskeligt, da Josefus’ oprindelig tekst for længst er gået tabt,« siger Lars K. Bruun.

Troværdigheden til Josefus værk er dog generelt stor blandt forskere. Det skyldes primært, at Josefus blot nævner Jesus få gange i sit værk, der indeholder referencer til mange flere historiske personer, der med sikkerhed har eksisteret.

»Den korte henvisning til Jesus i et meget stort værk tyder på, at han nok har eksisteret,« siger Lars K. Bruun.  

Tacitus udgør kilde nummer to

Den anden pålidelige kilde er den romerske historiker og senator Tacitus, der i sit sidste historiske værk om de romerske kejsere fra år 116 også nævner Jesus.

I sit værk fortæller Tacitus om kejser Nero. I den forbindelse kommer han ind på en stor brand, der ramte Rom i år 64. Rygterne var, at kejser Nero selv havde påsat branden, men gav de kristne skylden.

I den forbindelse skriver Tacitus, at de kristne havde en figur, de tilbad, som hed Kristus, der blev henrettet på ordre fra Pontius Pilatus.

»Her er det også interessant, at Jesus omtales som Kristus, der betyder den salvede på græsk – altså en reference til Jesus som jødernes konge,« fortæller Lars K. Bruun og fortsætter:

»Vi har altså to ikke-kristne kilder fra omkring år 100, der begge flygtigt nævner en person eller profet ved navn Jesus, der har levet i de første årtier af vores tidsregning. Det peger på, at der er noget om snakken.«

Kristne kilder er myter 

Mange mennesker mener, at det berømte ligklæde fra Torino er bevis for, at Jesus har levet. Selvom det skulle vise sig, at ligklædet er fra omkring år 30 og fabrikeret i Palæstina, kan det dog ikke bruges som evidens for Jesus´ eksistens, da det lige så godt kan have siddet på en hvilken som helst anden henrettet mand. Billedet herover viser ligklædet (tv) og et forstærket kontrastbillede af ligklædet (th). (Foto: Wikipedia)

Foruden de ikke-kristne kilder, findes der selvfølgelig også en masse kristne kilder.

Her er de fire evangelier de mest oplagte.

Det ældste evangelium – Markus-evangeliet – er fra omkring år 70 og dermed kun én enkelt generation ældre end Jesus selv. Samtidig er Markus-evangeliet den ældste beskrivelse af Jesus overhovedet.

»Evangelie-genren er dog speciel, da den bruges til at tegne et biografisk billede af en mytisk skikkelse. De har en bestemt interesse i at tegne et bestemt bilede af Jesus som Messias. Evangelierne var ikke interesserede i Jesus som historisk person,« siger Lars K. Bruun.

Det er sandsynligt Jesus har levet

Forskere har dermed kun to troværdige, men meget flygtige beskrivelser, der indikerer, at en person ved navn Jesus rent faktisk har eksisteret.

Ikke desto mindre er det ifølge Lars K. Bruun ret sandsynligt, at der har levet en jødisk prædikant i Palæstina ved navn Jesus i de første årtier af vores tidsregning.

»Alt, vi ved om Jesus’ liv, stammer fra evangelierne. De er langt hen ad vejen mytestof, der er baseret på de samme overleveringer. Som sådan er de ikke særligt brugbare som kilder. Men evangelierne indeholder også referencer til en masse andre personer end bare Jesus. Pontius Pilatus, Johannes Døberen, Kong Herodes osv. har jo alle sammen eksisteret. Den historiske kontekst er altså ikke frit opfundet. Det peger alt sammen på, at Jesus nok heller ikke er det,« forklarer Lars K. Bruun.

Desuden mener Lars K. Bruun, at kristendommen, der i løbet af en relativ kort årrække på 100 år bredte sig vidt og bredt omkring det østlige middelhav, næppe er baseret på et fiktiv person.

Mangel på kristne er grunden til manglende viden

Man kan dog alligevel undre sig over, at ophavsmanden til 2,2 milliarder menneskers tro kan være så svær at finde i de historiske kilder.

Hvis han var så vigtig en person, hvorfor var han så ikke interessant at beskrive for datidens historikere?

Det er der ifølge Lars K. Bruun en god forklaring på.

»Man skal huske på, at for dem der troede på Jesus, fyldte han alt i deres verden. For alle andre var han blot endnu en dommedagsprofet eller noget i den retning. Derfor interesserede samtiden sig kun meget lidt for ham. Først da hans tilhængerskare blev stor, begyndte resten af verden at få øjnene op for, at der havde levet en person, der hed Jesus. På det tidspunkt var det dog kun folk, der troede på ham, som kunne overlevere beviser for hans eksistens i form af eksempelvis evangelierne,« fortæller han.

Pontius Pilatus dagbog indeholder det endelige bevis

Svaret på vores læser Kim Kaos' spørgsmål må derfor være, at der er ganske lille evidens for, at Jesus har levet, men til gengæld findes der mange indicier. Hans fødselsdag og fødselsår må derfor ligge hen i det uvisse.

Det endelige bevis kommer nok heller aldrig, da det vil kræve noget helt ekstraordinært.

»Kun hvis man eksempelvis fandt Pontius Pilatus’ dagbog, hvori han skrev, hvem han henrettede hvornår og hvor, ville vi have det endelige bevis,« joker Lars K. Bruun.

Vi takker Kim Kaos for det gode spørgsmål i vores store julespørgsmåls-konkurrence. Vi kvitterer med præmien – vores bog over de bedste spørgsmål fra det forgange år.

Vi takker også Lars K. Bruun for det gode svar.

Vi vil samtidig opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til redaktionen@videnskab.dk