Hvad er bussemænd lavet af?

Du snakker måske ikke om det. Du lader næppe andre se dig når det sker. Og du kigger næsten helt sikkert ikke på andre, mens de gør det.

Alligevel er der overvejende stor sandsynlighed for, at du selv gør det engang i mellem.

For vi gør det næsten alle sammen: Piller næse. Graver i snudeskaftet. Renser de nasale luftveje manuelt.

Og piller man næse, bliver man før eller siden konfronteret med 'produktet': Bussemænd.

For nogle er det måske et dilemma hvor man skal gøre af dem, men for alle næsepillere gælder, at bussemænd ikke er til at komme udenom. Hvor uappetitlige de end er.

Bussemænd stammer fra rensningsanlæg

Susie-Ann Spiegelhauers søn på fem år kunne godt tænke sig at vide, hvad bussemænd er lavet af, og hvorfor de kommer? Og så væsentligt et spørgsmål kan videnskab.dk jo ikke lade gå sin næse forbi, så vi har fået en af landets førende eksperter på området, professor ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet og overlæge ved Rigshospitalets Øre-, næse- og hals-ambulatorie, Christian Buchwald, til at redegøre for de små grønne:

»Bussemænd er tørret sekret. Næsen består af en slimhinde, som udskiller slim eller sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, og skorper er lig bussemænd.«

Bussemænd er altså indtørret slim. Men hvad er det egentlig, næsen skal bruge alt det slim til?

»Slimhinden medvirker til det såkaldte mukociliære apparat, som er et rensningsanlæg i næsen. Rensningsanlægget virker ved, at der dannes slim, som fanger de partikler der flyver rundt i luften og ind gennem næsen. Partikler som for eksempel bakterier, pollen og forskellige andre urenheder,« forklarer Christian Buchwald, og afslutter:

»Slimen transporteres væk fra næsen via det mukociliære apparat ned i svælget, hvor man synker. Hvis der bliver ubalance i det system, så dannes der skorper. Det er det samme, der sker i øret, når der dannes ørevoks.«

Så bussemænd er et overskudsprodukt, der skyldes ubalance i næsens rensningsanlæg. Og når dette overskudsprodukt begynder at klø og irritere, er man altså nødt til at rense ud i rensningsanlægget. Og det foregår som bekendt manuelt.

To timers næsepilleri om dagen

Næsepilleri kaldes på medicinsk fagsprog for rhinotillexis (af græsk: rhino = næse og tillexis = at pille) En amerikansk undersøgelse om næsepilleri fra 1995 definerede næsepilleri som 'indføring af finger (eller andet objekt) i næsen med intention om at fjerne indtørret næse-sekret'.

Af de 1.000 tilfældigt udvalgte voksne, som blev spurgt i den undersøgelse, svarede 254.

Af disse indrømmede 91% at være næsepillere, men kun 75% af disse troede, at alle gjorde det.

To af de adspurgte hævede at bruge mellem 15-30 minutter og en til to timer om dagen på at pille næse.

Bussemandskamp kan give infektioner

Næsepilleri hævdes at medføre en række sundhedsmæssige risici, hvorfor nogle læger anbefaler, at man bruger servietter i stedet.

Risiciene kan inkludere næseinfektioner, i nogle tilfælde næseblod, og i sjældne tilfælde perforering af næseskillevæggen.

Næsepilleri skulle dog ikke påvirke lugtesansen, eftersom næsehulen, hvor de fleste lugtenerver findes, sidder for langt oppe til at kunne nåes. På grund af den særlige form for blodforsyning til næsen og det omgivende område, er det i øvrigt muligt for visse infektioner i næseområdet at sprede sig til hjernen. Det er dog usandsynligt i forbindelse med rhinotillexis.

Også voksne spiser bussemænd

Den britiske madskribent og tv-vært Stefan Gates diskuterer fortæring af næsesekret i sin bog 'Gastronaut'. Her hævder han, at 44 procent af de mennesker han har udspurgt har spist deres egne bussemænd, efter de er blevet voksne.

Eftersom næsesekretets formål er at filtrere luftbårne urenheder, er det naturligt at stille spørgsmålstegn ved sundhedsrisikoen ved at indtage det.

Bussemænd er tørret sekret. Næsen består af en slimhinde, som udskiller slim eller sekret. Når det slim tørrer, bliver det til skorper, og skorper er lig bussemænd.

Christian Buchwald

Gates hævder, at 'vores kroppe er bygget til at fortære snot', fordi næse-sekret normalt sluges efter at være blevet 'snøftet' ned i svælget via bihulerne.

Susie-Ann Spiegelhauers søn kan med god grund sætte næsen op efter en Videnskab.dk-t-shirt, for den ryger snarligst med posten til den unge Spiegelhauer, som tak for det snusfornuftige spørgsmål.

Der kan åbenbart komme noget godt ud af at stikke næsen langt frem.

Du kan læse flere spørgsmål og svar i Spørg Videnskabens arkiver. Hvis du selv har et spørgsmål, er du velkommen til at sende det til os på sv@videnskab.dk.