Type 2-diabetes skyldes for en stor del mennesker en usund livsstil, men sygdommen kan også blive udløst af arvelige forandringer.
Nu har et forskerhold fundet et gen, SLC30A8, med 12 mutationer, der alle mindsker risikoen for at udvikle type 2-diabetes.
»Det interessante ved disse fejlprogrammeringer i DNA’et er, at de nedsætter risikoen for type 2-diabetes med cirka 65 procent, og så har de tilsyneladende ingen uønskede bivirkninger på helbredet hos de personer, hvor mutationerne optræder naturligt,« siger Oluf Borbye Pedersen, der er professor og forskningsdirektør hos Lundbeckfondcentret LuCamp og hos Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research ved Københavns Universitet.
Han er en af forskerne bag den nye undersøgelse, der er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics.
Mutant-genet sætter zink-transporten i stå
Den nye opdagelse har været undervejs i fire år, hvor talrige forskere fra hele verden har sammenlignet DNA fra patienter med type 2-diabetes og raske folk med det formål at finde nye veje til behandling af diabetes.
Hos meget få raske mennesker kom forskerne på sporet af sjældne mutationer i SLC30A8-genet, der danner proteinet Znt8.
Znt8 er et protein, der blandt andet sørger for at transportere zink ind i de insulinproducerende celler (se faktaboks om insulin) i bugspytkirtlen.
Det, som mutant-genet gør, er at hæmme denne transport, og det ser ud til at beskytte de raske personer mod udvikling af type 2-diabetes.
Og det er et gennembrud, mener diabetesprofessor Allan Flyvbjerg.
»Der er meget diskussion om, hvad man kan bruge genetisk forskning til. Men det er spændende, hvis man med genetisk forskning kan finde mekanismer, der kan bruges til at behandle for en given sygdom. Så har vi et gennembrud,« siger Allan Flyvbjerg, der er diabetesprofessor og dekan ved Aarhus Universitet.
Det nye studie afliver gammel teori
Mutationerne i genet blev fundet hos i alt 345 raske personer ud af omkring 150.000 forsøgspersoner fra hele verden.
\ Fakta
Diabetes kan inddeles i tre typer: Type 1, Type 2 og svangerskabsdiabetes.
Diabetes er uanset type kendetegnet ved et forhøjet indhold af sukker i blodet ledsaget af forstyrrelser i kulhydrat-, fedt- og proteinomsætningen.
I Danmark har tæt ved 300.000 type 2-diabetes. Op til et lignende antal danskere menes at være udiagnosticeret.
Patienter med type 2-diabetes er ofte overvægtige og mere end 40 år på diagnosetidspunktet.
Fedme er et stigende problem, derfor forventes det, at debutalderen for type 2-diabetes vil falde.
Insulin er et af kroppens mest betydningsfulde hormoner, der frisættes fra bugspytkirtlen til blodet, så snart energigivende stoffer fra maden er optaget i blodet.
Det sørger for, at celler i leveren, musklerne og fedtvævet kan absorbere glukose fra blodet.
Kilder: Den store danske, Allan Flyvbjerg diabetesprofessor (AU), Wikipedia English
Forskerne ved endnu ikke, hvorfor det muterede gen præcist beskytter mod type 2-diabetes, men alligevel er studiet med til at aflive en tidligere teori om proteinet Znt8.
»Den tidligere historie var, at hvis zinktransportørerne er defekte, så får man type 2-diabetes. Og det giver egentlig god mening, men dette studie viser det stik modsatte,« siger diabetesprofessor Allan Flyvbjerg.
Og netop på grund af den tidligere teori har andre forskere været skeptiske over for studiet.
»De forskerkolleger, som i den har vurderet vores resultater, har været meget skeptiske, og de har bedt os om at lave endnu flere undersøgelser, men resultaterne er overbevisende, og vi mener at have fjernet den tvivl, der måtte være,« siger Oluf Borbye Pedersen.
10 til 20 år, før der kommer et præparat
Lægemiddelproducenterne Pfizer og Amgen har allerede meldt sig på banen til at forsøge at udvikle en behandling på baggrund af resultaterne. Medicinen skal forebygge, at type 2-diabetes går i udbrud.
Idéen er, at lægemidlet skal påvirke zink-transportørerne, ligesom det muterede gen gør, men der kan gå mange år, før vi ser en ny medicin, mener Oluf Borbye Pedersen.
»De diabetes-behandlingstilbud, vi har i dag, er gode, men de kan blive bedre, og den nye opdagelse er et eksempel på, at man kan bruge molekylærgenetikken til lægemiddeludvikling. Men der vil let gå 10 til 20 år, før vi måske har et godkendt lægemiddel til formålet,« siger han.
Genetisk forskning inspirerer lægemiddelverden
Det nye studie er det første af sin slags, der peger på et gen med en central betydning for diabetes, og som sandsynligvis kan påvirkes med ny medicin.
Den genetiske forskning har ifølge Oluf Borbye Pedersen tidligere fundet to andre eksempler på muterede gener, der beskytter mod sygdom, og som har inspireret lægemiddelverden.
Det ene muterede gen beskytter mod HIV, og det andet nedsætter det dårlige LDL kolesterol og nedsætter dermed risikoen for åreforkalkning. I begge tilfælde er der ifølge Oluf Borbye Pedersen allerede nu ved at blive testet nye lægemidler.
