NYT FRA DANMARK:
Over en halv million danskere i aldersgruppen 16-65 år har svært ved at læse, og internationalt ligger Danmark under gennemsnittet. Det viser en ny stor OECD-undersøgelse kaldet PIAAC om voksnes kompetencer. I Danmark har SFI stået for undersøgelsen.
Blandt de dårlige læsere er kortuddannede, ældre, personer uden arbejde og indvandrere overrepræsenteret. Det skriver SFI i en pressemeddelelse.
Men de dårlige læsere findes i alle samfundsgrupper. For eksempel har en tredjedel af de dårlige læsere en erhvervsuddannelse – og halvdelen af de dårlige læsere har et arbejde.
Det drejer sig om 583.000 voksne danskere, og det bringer os under gennemsnittet internationalt, når det gælder læsefærdigheder. På listen ligger Japan øverst, og Norge og Sverige ligger også højt. Danmark ligger på niveau med Storbrittanien, USA, Tyskland og Østrig.
Til gengæld kan vi glæde os over, at vi ligger over gennemsnittet når det gælder regnefærdigheder.
Se resultaterne på SFI’s undersøgelse her.
læs også:
Dårlige læsere magter ikke livslang læring
Computeren gør børn til dårlige læsere
Ovenstående er udvalgt og resumeret af Videnskab.dk, men redaktionen har ikke udført selvstændig research. Gå til den oprindelige kilde for flere detaljer.
ams