Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Forskere har fundet verdens mindste stjerne

Annonce:

Når man studerer himlen fra Jorden, kan stjernerne godt se en smule små ud, men i virkeligheden er de enorme himmellegemer. Alligevel er der selvfølgelig forskel på deres størrelser, og nu er det simpelthen lykkedes forskere at finde den hidtil mindste stjerne i rummet.

Det skriver Sciencealert.com.

Stjernen, der har fået det mundrette navn EBLM J0555–57Ab, er på størrelse med gasplaneten Saturn, og den ligger små 600 lysår fra Jorden.

Stjernen kredser om en anden større stjerne, og fordi den er så lille, kvalificerer den sig kun lige akkurat til at være en stjerne. Den er altså næsten en såkaldt fejlslagen stjerne – en brun dværg – hvor massen er mindre og hydrogen ikke sammensmeltes til helium i kernen som i en stjerne.

»Vores opdagelse viser, hvor små stjerner kan være. Hvis denne stjerne var blevet formet med bare en smule mindre masse, ville fusionen af hydrogen i kernen ikke opnås, og stjernen ville i stedet være blevet til en brun dværg,« siger Alexander Boetticher, der er en af forskerne bag opdagelsen og astronom på University of Cambridge, til Sciencealert.com.

Størrelsesforholdene mellem planeterne Jupiter og Saturn og de små stjerner EBLM J0555–57Ab og Trappist-1. (Illustration: Alexander von Boetticher et al)

Selv om EBLM J0555–57Ab kvalificerer til at være en stjerne, er dens lys langt svagere end de fleste andre stjerners, og forskerne anslår, at den lyser 2-3.000 gange så svagt som Solen.

Små og koldere stjerner som ministjernen er oplagte for planeter med liv at kredse omkring, fordi temperaturen tillader, at vand i flydende form kan eksistere på planeterne. Derfor er de ekstrainteressante for forskere, men de er svære at finde, fordi de ligger i skyggen af deres store, skarptskinnende brødre og søstre.

Annonce:

Studiet er publiceret i tidsskriftet Astronomy & Astrophysics.

sj