Først spiser de dine indvolde. Derefter puster de store poser ud af din ryg og kravler op i dine følehorn. Nå ja, det gælder selvfølgelig kun, hvis du er en snegl, som er blevet inficeret med følehornsikten, også kaldet Leucochloridium paradoxum i lærebøgerne.
Der er tale om en parasit med en højst mærkværdig og specialiseret overlevelsesstrategi, som i øjeblikket har sæson i de danske skove.
Læs også: Orm åler sig ud af kroppen på en død edderkop
Æder sneglen levende indefra
Det hele starter med, at sneglen spiser blade, der indeholder æg af den lille parasit.
Inden i sneglen klækkes æggene, og larverne begynder at spise sig vej gennem sneglen. Først igennem de indre organer og dernæst op gennem hjernen og ud i følehornene. Alt imens sneglen lever.
Hyggeligt, ikke? Det bliver bedre.
»Sneglen overlever alt det her, men den er tydeligt mærket. Alle de kræfter, den har tilbage, bliver brugt på til fordel for parasitterne. Den bliver også kastreret under forløbet. Den mister simpelthen lysten til at formere sig,« siger Kurt Buchmann, der er professor på Insitut for Akvatisk Patobiologi ved Københavns Universitet.
Følehorn ligner fuglenes foretrukne fluelarver
Parasitterne får sneglens følehorn til at puste sig op og pulsere frem og tilbage. Det får følehornene til at ligne maddikker, eller fluelarver, som er en delikatesse for små fugle. (Se videoen).
Fuglene spiser derfor følehornene i god tro, men nu bliver de inficeret med parasitlarverne, der tager bo i fuglens endetarm.
De nu voksne parasitlarver lever af fuglens fordøjede madrester, men de kan ikke helt dy sig fra at spise af fuglens tarmvægge også.
Inden i fuglens endetarm er det nu blevet tid til at formere sig. Parasitlarverne er hermafroditter, så de parrer sig på kryds og tværs, hvorefter de lægger æg i fuglens endetarm.
Hver gang fuglen besørger ryger der æg med ud. Lige ned på de blade, som nye snegle kommer og spiser. Cyklussen er fuldendt.
»Det siger noget om, hvordan parasitter i naturen har tilpasset sig utroligt godt til deres forskellige værter, for at overleve og formere sig hurtigere og bedre,« fortæller Kurt Buchmann.
Stærkt immunsystem bekæmper snyltere
Parasitter har generelt en meget succesfuld overlevelsesstrategi. I hvert fald menes det, at 75 procent af alle dyrearter er parasitter. Det skyldes, at langt de fleste andre dyrearter har én eller flere parasitter i sig.
Men har parasitterne så slet ikke nogen naturlige fjender?
»Der findes faktisk hyperparasitter, som er snyltere, der snylter på snylterne, men derudover, så er immunsystemet altså parasitternes fjende nummer et. Der foregår et konstant våbenkapløb imellem immunsystemet i værterne og parasitterne,« siger Kurt Buchmann.
Hvis sneglene og fuglene har et stærkt nok immunsystem, så kan det altså bekæmpe larverne og slå dem ihjel, inden de gør for meget skade.
Derfor kan sneglene da også trøste sig med, at det kun er 3-4 procent, der bliver smittet af parasitten.
Gå ud, og oplev parasitlarven
Lige nu, og en måneds tid frem er det højtid for følehornsikten, så hvis du ikke er mættet på parasitter, er det nu, du skal gå ud i skoven.
Her kan du måske være ’heldig’ at opleve, hvordan følehornene på ravsneglen bliver oppustede og pulserende. Ravsneglen, som parasitten inficerer, befinder sig typisk i fugtige skovområder og langs vandløb.
Kurt Buchmann anbefaler, at man tager en langærmet skjorte på, hvis man skal ud og lede, da der typisk er myg i de områder, hvor parasitten befinder sig. Hvis du skulle være en af dem, der drager ud, så må du også meget gerne sende redaktionen et billede på redaktionen@videnskab.dk
God jagt!
