Søhestene minder ikke ret meget om andet liv i havet, men er egentlig små fisk af nålefiskefamilien. De er ikke alene kendt fra afbildninger og tatoveringer, de har også deres egen helt specielle måde at forplante sig på.
Hannen gennemgår nemlig et svangerskab efter at æggene er befrugtet.
Søhestene har også en meget avanceret ‘dating’-procedure inden parringen. Hannen og hunnen kan kurtisere hinanden i flere dage med indviklede bevægelser.
De kan skifte farve, ‘gå ture’ mens de holder hinanden i halen eller vikle halen omkring et stykke søgræs og dreje rundt sammen. Den gensidige kurtisering fører til en speciel parringsdans, som ender med at hunnen overfører sine æg til en rugepose på hannens bug.
Der befrugtes æggene, hvorpå de får lov at ligge beskyttet i denne pose under hannens omsorg. Æggene klækkes og færdigudviklede søheste kommer ud efter to til fire uger.
‘Speed-dating’ for søheste
Forskerne Beat Mattle og Anthony B. Wilson fra University of Zurich i Schweiz har studeret, hvilke kriterier hanner og hunner bruger i deres valg af partner ved at arrangere, hvad der nærmest kan kaldes ‘speed-dating’ for søheste.
De brugte kunstigt opdrættede søheste af arten Hippocampus abdominalis fra Tasmanien, som blev placeret i en tank. Tanken var opdelt i tre sektioner ved hjælp af glasvægge. Inde i tanken fik én søhest af gangen lov til at møde to andre af modsatte køn.
En af væggene var gennemsigtig, således at søhest nummer 1 kunne se begge de to andre. Væggen som skilte de to søheste af samme køn var ikke gennemsigtig, således at disse ikke vidste noget om hinanden.
Derefter fulgte forskerne med i om søhest nummer 1 valgte at bruge mest tid på at kurtisere søhest nummer 2 eller 3.
Kræsne hanner
Resultaterne viste, skriver forskerne i en artikel i tidsskriftet ‘Behavioral Ecology and Sociobiology’, at hannerne var langt mere kræsne, end hunnerne, når det gjaldt om at vælge en partner.
Hannerne valgte hunner, som var store. Årsagen til, at det var dem, som havde tiltrækningsevne, kan være, at store hunner ofte har mange og gode æg.
Hunnerne, som generelt er større end hannerne, var langt mere tvetydige i forhold til partnervalg. De skelnede ikke mellem store og små hanner. For både hanner og hunner betød egen størrelse meget lidt for hvem de orienterede sig imod.
Forskerne konkluderer, at hannens valg kan bidrage til seksuel udvælgelse i vilde bestande af søheste, ved at det er de største hunner som får chancen for at forplante sig.
Blæser rugeposen op
Det var markant forskel på, hvor aktive de to køn var. Hannerne var meget mere engageret i at finde en partner, end hunnerne. De største hunner var mere aktive i kurtiseringen, end de mindre.
Forskerne kan ikke sige om det er størrelsen i sig selv, som er attraktiv for hannen, eller om det en indirekte mekanisme ved at størrelsen gør hunnens bevægelser under kurtiseringen mere attraktive.
Hannens kurtiseringsadfærd omfatter blandt andet at den pumper rugeposen på bugen op, som for at vise at her er der plads til rigtig mange æg, og dette var den hyppigst observerede del af kurtiseringen.
Slås om hannerne
I vilde bestande af søheste er det observeret aggressiv opførsel mellem hunner i parringsfasen. Det kan altså være sådan, at det ikke bare er hannernes udvælgelse som spiller en rolle – men også at de største hunner skubber de mindre væk og dermed lettere får slået halen om en han.
Andre forsøg har vist, at også hannerne kan slås om hunnerne – men kun i den situation, hvor der var et overskud af hanner.
Dette tyder på, at kønsrollerne hos søheste i naturlige omgivelser kan være fleksible og tilpasses forholdene her og nu, skriver forskerne.
I fiskeverdenen er søhestenes metode med mandlig svangerskab noget helt udover det sædvanlige. Hos mange fisk lægges de befrugtede æg blot på bunden eller de får lov til at flyde frit med havstrømmene.
Æggene beskyttes
Professor Asbjørn Vøllestad, fra ‘Centre for Ecological and Evolutionary Synthesis’ (CEES) ved Universitetet i Oslo, siger at en fordel for søhestene er at æggene takket være det mandlige svangerskab er beskyttet i et kontrolleret miljø indtil de klækkes.
Dermed overlever de fleste æg den kritiske fase frem til klækningen.
Hannens kritiske holdning i forhold til partnervalget knyttes til at hannens svangerskab indebærer, at han bruger store resurser på at tage vare på æggene.
»Hannen vil gerne have mange og gode æg. Det er hannen som har omkostningerne og vil være mere selektiv, mens hunnerne bare vil have samkvem for at få afleveret æggene,« siger Vøllestad.
Findes ikke i Danmark
Søhestene er truet af overfiskeri og ødelæggelse af deres naturlige leveområder. 33 arter af søheste står på den internationale naturbeskyttelsesunion IUCN’s røde liste over truede arter.
Der findes ikke søheste i danske farvande, men vi har andre arter af nålefiskefamilien, såsom tangnåle.
Hos alle disse arter bærer hannen æggene til de klækkes, selv om ikke alle fisk i nålefiskefamilien har en rugepose som søhesten. Nogle af arterne har æggene fæstnet til bugen.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
