Selvom rummet har ry for at være lydløst, er det på forskellige måder alligevel muligt at få det tomme rum i tale.
Nu har Den Europæiske Rumorganisation (ESA) samlet et lydarkiv af optagelser fra forskellige rummissioner, skriver dailymail.co.uk.
Bump og vindsus digitalt behandlet
Du kan for eksempel høre vinden suse omkring rumsonden Huygens, da den steg ned igennem Merkurs måne Titans atmosfære i 2005.
Eller du kan høre bumpet, da rumsonden Rosettas landingsmodul Philae ramte kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko i 2014.
Nogle af lydklippene fremstår, som de er optaget, hvor andre er blevet digitalt behandlet for at kunne høres af mennesker. Alle lydklippene er tilgængelige på ESA’s SoundCloud-profil.
Sonde daler ned over Saturns måne Titan
I det ovenstående klip kan du høre, hvordan det lød, da Huygens-sonden dalede ned over Saturns måne Titan d. 14. januar 2005. Huygens var udstyret med adskillige atmosfæriske måleinstrumenter, heriblandt en mikrofon, der optog de første rigtige lydoptagelser fra et andet planet-lignende objekt end Jorden selv.
Titans overflade har store søer af metan, og overfladen er omkring -179.2 grader celsius. Ved overfladen er Titans atmosfære mellem 45 og 50 procent tættere end på Jorden, og målinger på Titans skydække har afsløret vindhastigheder på op til orkanstyrke.
Ifølge ESA giver optagelserne et realistisk indtryk af, hvad en rumrejsende ombord på Huygens ville have hørt i løbet af den ét minut lange nedstigning igennem Titans atmosfære.
Hør en komet synge til sin rumsonde
Du kan også høre lydklippet af kometen 67P/Churyumov-Gerasimenko, der sang en ganske særegen melodi for Rosetta rumsonden, da den nærmede sig asteroiden. Lyden er skabt ved at omdanne lavfrekvente svingninger i magnetfeltet omkring kometen til højfrekvente lydbølger, som vi mennesker kan høre.
Klippet indeholder derfor ikke kometens lyde i klassisk forstand, men snarere en repræsentation af, hvordan det kunne lyde, hvis mennesker kunne ’høre’ magnetfeltet omkring kometen.
Forskerne blev i 2014 overraskede, da de opdagede, at 67P/Churyumov-Gerasimenko ikke selv udsender sit eget magnetfelt.
Philaes farefulde landing gav et ‘bump’
Da Rosettas landingsmodul Philae fik fysisk kontakt med 67P/Churyumov-Gerasimenko, skete det også med et hørbart ’bump’, hvilket Philae kunne registrere som vibrationer igennem landingsmodulet. Det kan du høre i det ovenstående klip.
Philae ramte kometen med for stor kraft og gjorde efterfølgende to mindre hop langs kometens overflade, før den landede et sted på kometen med sparsomt sollys.
For at spare på Philaes batterier, besluttede forskerne fra ESA at sætte sonden i dvaletilstand, men de håber at kunne vække den igen i august 2015, hvor kometen vil befinde sig langt tættere på Solen i sit kredsløb. Du kan læse mere i artiklen ‘Er Philae død? Komet-fartøj svarer ikke på opkald‘.
Russisk raket giver gigantisk brøl
Hvis du har fået smag for rumfart, kan du også det imponerende brøl fra opsendelsen af en russisk Soyuz ST-B-raket, der fragtede to europæiske satellitter i kredsløb om Jorden i marts 2015.
Satellitterne udvidede Europas Galileo-system, der er en europæisk pendant til det amerikanske GPS-system.
Milliardprojektet Galileo består foreløbigt af otte satellitter og kan ende med at tælle op imod 30 satellitter, afhængigt af hvad vej de politiske vinde blæser i Europaparlamentet i Bruxelles.
