Kælderen under Niels Bohr Institutet i København gemmer tilsyneladende på glemte hemmeligheder.
I en gammel papkasse har den pensionerede astronom Holger Pedersen ved en tilfældighed fundet en samling af fotografiske glasplader, der rækker omkring 120 år tilbage i tiden og blandt andet viser billeder af Jupiter, dobbeltstjerner og en historisk solformørkelse. Det skriver Niels Bohr Institutet i en pressemeddelelse.
»En dag, da jeg gik ned i kælderen for at lave en kop the, fik jeg øje på nogle papkasser fra Østervold Observatorium. De var flyttet med, da observatoriet for mange år siden blev lukket ned. Kasserne viste sig at være fulde af papæsker, så jeg tog dem op på kontoret for at kigge nærmere på dem,« fortæller Holger Pedersen i pressemeddelelsen.
Og det var en af disse papkasser, der indeholdte den sjældne samling med mere end 150 fotografiske glasplader.
Samlingens opdager, Holger Pedersen, er astronom og pensioneret, men har stadig sin daglige gang på Niels Bohr Institutet.
Solformørkelse beviste Einsteins teori
Én af glaspladerne er særlig interessant, da den viser solformørkelsen 29. maj 1919, som var med til at bevise Einsteins almene relativitetsteori.
Einstein fremsatte den almene relativitetsteori i 1915, og hvis teorien var sand, ville det betyde, at lyset fra stjernerne, der fra Jorden så ud til at ligge tæt på Solen, ville blive afbøjet af Månens tyngdekraft, når Månen passerede foran Solen.
Solens tyngdekraft afbøjede ganske rigtigt lyset fra de bagvedliggende stjerner, og det blev et meget stærkt bevis for Einsteins almene relativitetsteori.
Glaspladen fra Niels Bohr Institutets kælder er dog ikke den originale, som den britiske astronom Arhtur Eddington optog i Brasilien i 1919. Men selv en kopi af originalbilledet er en sjældenhed og historisk spændende.
Holger Pedersen har lavet en fortegnelse over optagelserne og overvejer om at søge penge til at få optagelserne digitaliseret til Statens Naturhistoriske Museum.
Astronom Holger Pedersen fandt nogle papkasser i Niels Bohr Institutets kælder fra det gamle Østervold Observatorium. Kasserne var fulde af fotografiske glasplader med astronomiske optagelser, der rækker mere end 120 år tilbage i tiden. (Foto: Niels Bohr Institutet)
Holger Pedersen inspicerer én af de omkring 120 år gamle glasplader. (Foto: Niels Bohr Institutet)
Papkassen indeholdte adskillige samlinger med fotografiske glasplader. En plade fra 1912 viser kæmpestjernen Arcturus i stjernebilledet Bjørnevogteren, og en anden viser Oriontågen i stjernebilledet Orion. Nogle plader fra 1921 viser blandt andet kæmpestjernen Deneb, som er en klar stjerne i stjernebilledet Svanen. En optagelse fra den 26. april 1957 viser kometen Arend-Roland. (Foto: Niels Bohr Institutet)
En samling glasplader fra 1909-1922 viser Månen i forskellige faser. (Foto: Niels Bohr Institutet)
Her ses den solformørkelse fra 1919, som den engelske astronom Arthur Eddington brugte som bevisførelse for Albert Einsteins almene relativitetsteori. (Foto: Niels Bohr Instituet)
Kollegerne Michael Quaade og Johan Fynbo følger interesseret med, da Holger Pedersen viser de historiske astronomiske optagelser frem. (Foto: Niels Bohr Institutet)
Én af æskerne var for tung til at indeholde glasplader. Den indeholdte i stedet holdere af messing til at sætte glaspladerne fast i, når de blev placeret på kikkerten, der skulle lave optagelsen. (Foto: Niels Bohr Institutet)
Kikkerten i Østervold Observatorium er fra 1895. Kikkerten er en ‘dobbelt linsekikkert’, hvor én kikkert skal bruges til at se igennem og anden til fotografiske optagelser på 16 centimeter glasplader. Astronomen anbringer glaspladerne i den grå kassette forrest og kigger selv i hullet (okularet) oven over. (Niels Bohr Institutet)
