Oliefelter har tidligere været en stor synder i forhold til metanudslip til atmosfæren. Den kilde har man nu fået kontrol på ved at udnytte naturgas som brændstofkilde. (Foto: Colourbox).

Bedre kontrol og indfangning af naturgas fra oliefelter er årsagen til 70 procent af den nedgang i udslippet af metan, som man oplevede i slutningen af det 20. århundrede. Det konkluderer et nyt studie, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.

Resultaterne er opnået af et forskerhold fra den amerikanske forskningsinstitution UCI.

»Vi kan nu sige med sikkerhed, at faldet først og fremmest skyldes ændringer i den måde, man indvinder olie på,« fortæller professor Donald Blake, der har haft hovedansvaret for studiet, i en pressemeddelelse.

Forskerholdet er nået frem til resultatet ved at udføre den længste serie af metan-målinger nogensinde (se boks). Det har givet bonus, fortæller den danske deltager i projektet, kemiker Mads Sulbæk Andersen:

»Denne artikel pointerer, at man nogen gange kun kan opnå videnskabelig indsigt ved at lave lange måleserier gennem årtier,« fortæller Mads Sulbæk Andersen, der i dag er ansat ved NASA, men er uddannet på Københavns Universitet.

Naturgas røg ud i den blå luft

Metan opvarmer atmosfæren 20 gange så effektivt som kuldioxid, men har fået mindre opmærksomhed, fordi det optræder i væsentlig lavere koncentration. 

Den potente drivhusgas har givet forskere store hovedbrud, fordi atmosfærens indhold af metan ikke er steget i takt med at samfundet er blevet mere og mere industrialiseret. Det har længe været et stort videnskabeligt mysterium, som nu er delvis løst med den nye undersøgelse.

Det viser sig nu, at den træge vækst i atmosfærens indhold af metan efter årtusindeskiftet skyldes, at man på daværende tidspunkt begyndte at indfange naturgas og bruge det som en brændstofkilde. Da metan er hovedbestanddelen af naturgas, har denne strategi reduceret de tidligere tårnhøje udslip af metan fra alverdens oliegasfelter.

Dansk atmosfæreforsker begejstret

Den danske professor i atmosfærekemi Ole John Nielsen er begejstret for resultatet. Han har fulgt projektet fra sidelinjen som tidligere ph.d.-vejleder for Mads Sulbæk Andersen.

»Det er et meget vigtigt resultat. Det gør, at man nu kan komme videre med at se på ændringer af andre metankilder. En del af metan-mysteriet er løst. Jeg er stolt over, at en af mine tidligere studerende fra Københavns Universitet har været med til at udføre dette brilliante arbejde,« siger han.

Metan har mange kilder lige fra risdyrkning over drøvtyggere til lossepladser.

»Men nu, hvor man kender den vigtigste af alle disse kilder, giver det en fantastisk mulighed fra at gå ind og få styr på de mange andre. Nu ved vi, at 70 procent af variationen i metanuslippet skyldes gasudvinding, og det gør det betydeligt lettere at komme videre med yderligere 30 procent,« siger Ole John Nielsen.

Et af de metanudsving, som forskerne for øjeblikket diskuterer, er stigningen af atmosfærens koncentration af metan, der er observeret siden 2007. Nogle forskergrupper har tolket dette udsving som et muligt tegn på, at den globale opvarmning har fremprovokeret frigivelse af metan fra områder med smeltende permafrost – et fænomen, som i mange medier er blevet omtalt som ’den tikkende metanbombe’.

Nu, hvor man har styr på effekterne fra naturgaskilden, vil forskere have lettere ved at finde en afklaring på permafrostens betydning.