Bedre kontrol og indfangning af naturgas fra oliefelter er årsagen til 70 procent af den nedgang i udslippet af metan, som man oplevede i slutningen af det 20. århundrede. Det konkluderer et nyt studie, er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Nature.
Resultaterne er opnået af et forskerhold fra den amerikanske forskningsinstitution UCI.
»Vi kan nu sige med sikkerhed, at faldet først og fremmest skyldes ændringer i den måde, man indvinder olie på,« fortæller professor Donald Blake, der har haft hovedansvaret for studiet, i en pressemeddelelse.
Forskerholdet er nået frem til resultatet ved at udføre den længste serie af metan-målinger nogensinde (se boks). Det har givet bonus, fortæller den danske deltager i projektet, kemiker Mads Sulbæk Andersen:
»Denne artikel pointerer, at man nogen gange kun kan opnå videnskabelig indsigt ved at lave lange måleserier gennem årtier,« fortæller Mads Sulbæk Andersen, der i dag er ansat ved NASA, men er uddannet på Københavns Universitet.
Naturgas røg ud i den blå luft
Metan opvarmer atmosfæren 20 gange så effektivt som kuldioxid, men har fået mindre opmærksomhed, fordi det optræder i væsentlig lavere koncentration.
Den potente drivhusgas har givet forskere store hovedbrud, fordi atmosfærens indhold af metan ikke er steget i takt med at samfundet er blevet mere og mere industrialiseret. Det har længe været et stort videnskabeligt mysterium, som nu er delvis løst med den nye undersøgelse.
Det viser sig nu, at den træge vækst i atmosfærens indhold af metan efter årtusindeskiftet skyldes, at man på daværende tidspunkt begyndte at indfange naturgas og bruge det som en brændstofkilde. Da metan er hovedbestanddelen af naturgas, har denne strategi reduceret de tidligere tårnhøje udslip af metan fra alverdens oliegasfelter.
Dansk atmosfæreforsker begejstret
Den danske professor i atmosfærekemi Ole John Nielsen er begejstret for resultatet. Han har fulgt projektet fra sidelinjen som tidligere ph.d.-vejleder for Mads Sulbæk Andersen.
»Det er et meget vigtigt resultat. Det gør, at man nu kan komme videre med at se på ændringer af andre metankilder. En del af metan-mysteriet er løst. Jeg er stolt over, at en af mine tidligere studerende fra Københavns Universitet har været med til at udføre dette brilliante arbejde,« siger han.
Metan har mange kilder lige fra risdyrkning over drøvtyggere til lossepladser.
»Men nu, hvor man kender den vigtigste af alle disse kilder, giver det en fantastisk mulighed fra at gå ind og få styr på de mange andre. Nu ved vi, at 70 procent af variationen i metanuslippet skyldes gasudvinding, og det gør det betydeligt lettere at komme videre med yderligere 30 procent,« siger Ole John Nielsen.
Et af de metanudsving, som forskerne for øjeblikket diskuterer, er stigningen af atmosfærens koncentration af metan, der er observeret siden 2007. Nogle forskergrupper har tolket dette udsving som et muligt tegn på, at den globale opvarmning har fremprovokeret frigivelse af metan fra områder med smeltende permafrost – et fænomen, som i mange medier er blevet omtalt som ’den tikkende metanbombe’.
Nu, hvor man har styr på effekterne fra naturgaskilden, vil forskere have lettere ved at finde en afklaring på permafrostens betydning.
\ Studiet er det største af sin art nogensinde
Resultatet falder ud af et meget omfattende projekt. Igennem 30 år har flere generationer af kemikere fra den amerikanske forskningsinstitution UCI fyldt kanistre med luftprøver overalt på kloden. Det har været nødvendigt med meget lange måleserier for at kunne spore sig ind på, hvad der ligger til grund for metankoncentrationens træge stigning.
Ud fra målingerne har forskerne kunnet tegne en kurve over atmosfærens gennemsnitlige årlige koncentration af metan i atmosfæren. Kurven afslører, at koncentrationen var stigende frem til 1999 for efterfølgende at være konstant mellem 1999 og 2007. Fra 2007 og frem til i dag er den begyndt at stige igen.
Forskerne har med deres studie forsøgt at forstå denne kurve ved at få styr på atmosfærens input og output af metan.
Atmosfæren har mange metankilder og dræn
Koncentrationen af metan kan ændres på tre måder:
1) Kilderne kan udspye mere eller mindre metan
2) Drænene kan tappe mere eller mindre metan
3) Begge dele kan ændres samtidigt
Drænene for metan er kendte og konstante, og derfor forklarer forskerne variationerne i metankoncentrationen med ændringer i emissionerne af metan. Antallet af metankilder er imidlertid stort og går lige fra lossepladser over risdyrkning, drøvtyggere, utætte naturgasledninger, udslip fra olieudvinding mm.
Forskerne har derfor mange brikker at holde styr på i deres jagt på kilden med størst betydning.
Kom på sporet af kilden ved et tilfælde
Forskerne vidste, at det ville blive en svær udfordring at kortlægge variationerne i atmosfærens indhold af metan. Da gasarten har en lang levetid på 12 år, i atmosfæren vil ændringer i metanemissioner eller dræn kun langsomt kunne ses på atmosfæerens metankoncentration.
Forskerne fik derfor den idé at følge ændringerne inddirekte ved at kortlægge koncentrationen af den anden beslægtede gasart, etan, hvis levetid i atmosfæren kun er tre måneder. Finten er, at de to gasarter er koblet til hinanden – hvis man finder en ændring i koncentrationen for etan, vidner det om en, at atmosfærens metankoncentration er under forandring.
Metan og etan har én fælles kilde
Da forskerne sammenholdt kurverne for metan- og etankoncentrationen opdagede de, at kurverne var meget stærkere forbundne, end de havde forventet. Når de stemmer så godt overens med hinanden, er der en stor statistisk chance for, at variationen skyldes en fælles emmisions kilde.
»Etan og metan har er rigtig stor fælles kilde i naturgas emissioner. Så hvis man kan sige noget om naturgas emissioner over de sidste 30 år på bagrund af ethan data, så kan man også sige noget om metan og om naturgasemissionerne over de sidste 30 år,« fortæller professor Ole John Nielsen.
