Et krokodillevæsen med en kæmpe mund og sløve tænder levede ved vandkanten i Amazonas-floden for 13 millioner år siden.
Det viser nye fund af fossiler fra intet mindre end syv forskellige krokodille-arter, hvoraf fem er hidtil ukendte.
Alle fossilerne er fundet på den samme banke i Amazonas-floden i Peru af et internationalt forskerhold. Krokodillerne har alle levet i samme område, og flere af dem menes at have levet på samme tid. Det skriver LiveScience.
Utroligt stærke kæber knuste kun muslinger
En af krokodillearterne er Gnatusuchus pebasensis, som er meget interessant, fordi dens diæt vidner om, hvordan krokodillen har udviklet sig gennem tiden.
Gnatusuchus Pebasensis har nemlig utroligt stærke, skovlformede kæber, men ingen skarpe tænder. I stedet har den små runde, hårde tænder, der ikke hænger fast i havbunden.
Forskerne mener, at den ‘nye’ art har levet af muslinger, som den har skovlet op af havbunden med underkæben og knust skallerne på med sine stærke kæber. Der er nemlig fundet mange skaller fra bløddyr i nærheden af skelettet, og 93 procent af dem har knusende skader efter angreb fra rovdyr.
Krokodillerne ændrede kost, da muslingerne forsvandt
Før Amazonas-floden tog form for 10,5 millioner år siden, var området et kæmpe vådområde med søer, sumper og floder. Dengang flød vandet mod det caribiske, i modsætning til i dag hvor Amazonas-floden flyder mod Atlanterhavet. Og dengang var der langt flere muslinger i området.
»Da dette sumpede område forsvandt, forsvandt de bløddyr også, som hovedsageligt var tilpasset dette område,« forklarer Rodolfo Salas-Gismondi, der er chef for den palæontologiske afdeling på National University of San Marcos’ Museum of Natural History i Lima i Peru, og som stod bag fundet af fossilerne, til LiveScience.
Det er muligt, at krokodillerne har tilpasset sig deres forsvinden ved at vænne sig til at spise andre dyr.
»Da denne diversitet i bløddyr forsvinder, ser du ikke længere lige så knusende tandsæt i disse kaimaner [reptiler, der er medlemmer af familien Crocodilia, red.],« siger Sterling Nesbitt, der er assisterende professor i geoforskning på Virginia Polytechnic Insititute og State University, og som ikke var en del af studiet, til LiveScience.
En model af Gnatusuchus pebasensis med kort snude og runde tænder, der muligvis har været brugt til at skovle gennem bunden af floder og søer efter muslinger og andre bløddyr. Den tilhører familien Crocodilia, der også indeholder krokodiller, alligatorer, kaimaner og gavialer. (Foto: Kevin Montalbán-Rivera og Aldo Benites-Palomino.)
Illustrationen viser de store vådområder, som var i Amazonas-området for 13 millioner år siden. Tre af de nyopdagede arter leder efter muslinger og andre bløddyr. Fra venstre er det Kuttanacaiman iquitosensis, Caiman wannlangstoni og Gnatusuchus pebasensis. (Illustr: Javier Herbozo.)
Udgravede fossiler fra Peru viser, at de syv forskellige medlemmer af crocodilia-familien, som levede på samme sted indenfor relativt samme tidsperiode, var meget forskellige. (1) Gnatusuchus pebasensis, (2) Kuttanacaiman iquitosensis, (3) Caiman wannlangstoni, (4) Purussaurus neivensis, (5) Mourasuchus atopus, (6) Pebas Paleosuchus, and (7) Pebas gavialoid. (Foto: Javier Herbozo og Rodolfo Salas-Gismondi)
I mere end et årti rejste forskerholdet til Peru i Amazonas-flodens tørre periode hver juli og august for at finde fossiler. Her arbejder de på en banke, mens der er lavvande på floden. (Foto: Anjali Goswami).
Forskerne fandt fossilerne fra alle syv arter i det samme lag og inden for 20 meter. (Foto: Rodolfo Salas-Gismondi)
Kraniet fra Gnatusuchus pebasensis, der højst sandsynligt brugte sine runde tænder til at knuse muslingeskaller – i modsætning til dens nutidige fjerne slægtninge, der bruger deres lange snuder og skarpe tænder til at fange fisk og andre dyr. (Foto: Rodolfo Salas-Gismondi)
