Ny forskningsstation skal studere klima fra toppen af Grønland

Klimaforandringer er en af fremtidens helt store udfordringer. Det varmere klima har allerede nu betydet, at havisen på Arktis er skrumpet ind til halv størrelse i forhold til for 30 år siden. Og afsmeltningen af havis er en selvforstærkende proces, idet is og sne reflekterer varmen tilbage, mens jord og hav absorberer solstrålerne.

Den accelererende opvarmning giver et stigende behov for at undersøge sammenhængene mellem klima, forurening og de følsomme arktiske fødekæder.

»Den globale opvarmning er dobbelt så stor i Arktis, og området forandrer sig med hastige skridt. Så det er enormt vigtigt at undersøge, hvad det er for et nyt Arktis, vi kommer til at se, og hvordan det vil påvirke resten af verden.«

»Den mulighed får vi med den kommende forskningsstation, som åbner for top-moderne målinger og forskning, der tidligere var umulig at udføre i højaktis,« siger seniorforsker og professor Henrik Skov, Aarhus Universitet, Arctic Research Centre og Institut for Miljøvidenskab.

Henrik Skov står i spidsen for forskningsstationen, der etableres på bagrund af en bevilling fra Villums Fonden på 70,5 mio. kr.

Fra måleskur til moderne forskningsstation

Den kommende forskningsstation skal ligge ved Station Nord, der normalt er en militær station og det nordligst beliggende sted på Grønland med fast bemanding året rundt.

Forskere fra Aarhus Universitet har i en årrække haft et lille måleskur ved Station Nord. Her har forskere studeret luftforureningen i Arktis. Skuret har dog kun været udstyret til forskning i netop luftforurening. Og skal man forstå klimaforandringernes komplekse sammenhænge og konsekvenser, kræver det forskning fra utallige videnskabelige grene.

»Forskningsstationen vil huse forskere fra stort set alle naturvidenskabelige discipliner – måske bortset fra matematik.«

»Der kommer til at være faciliteter så blandt andre havforskere, kemikere, fysikere, biologer og geologer får langt bedre muligheder for at nærstudere Arktis,« siger Henrik Skov.

Unikt samarbejde med det danske militær

Det er meget udfordrende at forske i højarktis, da området er umådeligt svært tilgængeligt. Når det overhovedet kan lade sig gøre, skyldes det et mangeårigt samarbejde med det danske militær.

»Vi har et fantastisk samarbejde med militæret. Det nære samarbejde har gjort, at vi overhovedet turde give os i kast med projektet om at etablere en forskningsstation. Jeg tror, det er en unik dansk ting – jeg kan i hvert fald ikke nævne andre lande, hvor vi forskere har så godt et samarbejde med militæret,« siger Henrik Skov.

Forskere, der besøger den kommende forskningsstation, vil blandt andet komme til at spise i militæretbasens kantine.

Forskningscenter skal have tre platforme

Forskningsstationen etableres i 2014 og 2015. Den kommer til at bestå af tre delstationer med moderne laboratoriefaciliteter og udstyr:

1. Basisstationen består af en række bygninger med overnatningsfaciliteter og laboratorier. Her vil forskerne blandt andet kunne studere tilførslen af forurening til Arktis, permafrost, is, klima og de biologiske processer i nærheden af Station Nord.
   
2. Den mobile station består af snescootere, bæltekøretøjer, slæder og telte. Det giver forskere mulighed for at tage på ekspedition og studere områder langt væk fra Station Nord. For eksempel kan forskere slå lejr på havisen og studere den på tæt hold.
   
3. Den sidste station bliver en luftstation, der kommer til at bestå af ubemandede droner, som vi mest kender fra moderne krigsførelse. Her er der dog tale om ganske ufarlige droner, som skal bruges til at studere luftens sammensætning og observere højarktis fra luften. Dronerne kan blandt andet give et unikt indblik i det arktiske dyreliv.

Vil dele forskningsresultater med hele verden

Forskningsstationen vil være åben for såvel danske som internationale forskere, blandt andet gennem det nye Arktiske Forskningscenter ved Aarhus Universitet.

»Vi vil fremadrettet producere åbne data. Det vil sige, at forskere fra hele verden får adgang til dataene, der produceres. Forskerne får dog et halvt til et helt år til at analysere og skrive om deres resultater, før de bliver tilgængelige for andre,« siger Henrik Skov.

Det internationale forskningssamfund har allerede vist interesse i forskningsstationen. Især mulighederne i de tre forskellige platforme har vakt opsigt.

»Jeg forventer, at forskere fra ind- og udland vil stå i kø for at benytte mulighederne i den kommende forskningsstation, og at stationen vil få en bred forankring i i den danske forskningsverden,« slutter Henrik Skov.

Forskerne vil bogstaveligt talt til at arbejde på toppen af kloden, når den nye forskningsstation står færdig i 2015. Forhåbentligt vil faciliteterne gøre forskerne i stand til at besvare de mange videnskabelige spørgsmål, den accelererende opvarmning i Arktis stiller.