Mysteriet om kæmpetunen, som forsvandt fra Danmark: Er den på vej igen?
De store blåfinnede tun forsvandt fra Danmark i 60’erne, men nu er de igen blevet fanget inden for kongerigets farvande i Østgrønland. Forskere mener, at varmere vand er med til at lokke kæmpetunen nordpå.

Den blåfinnede tun er den største af arterne af tunfisk og kan veje helt op til omkring 680 kilo. Makrel og sild er blandt tunfiskenes foretrukne byttedyr. (Grafik: Glynn Gorick / DTU Aqua)

Lystfiskere er kendt for at lægge lidt ekstra til, når de skal beskrive størrelsen på den fisk, de har fanget.

Men for et halvt århundrede siden var det ikke nødvendigvis det rene pral, når en fisker sagde, at han havde hevet en krabat på over 200 kilo op fra Øresund.

’Fiskeeventyret’ toppede i 1950’erne, hvor der blev hevet op mod 2.000 ton blåfinnede tun i land i Danmark, men pludselig var eventyret slut for fiskerne – de store dyr var forsvundet, og tunen kunne nu kun findes på dåser i supermarkedet.

»Vi ved faktisk stadig ikke, hvorfor tunen forsvandt fra Danmark. Vi har flere teorier, men ingen aner, hvilken der er den rigtige,« fortæller professor Brian MacKenzie, som forsker i tunfisk ved Institut for Akvatiske Ressourcer på Danmarks Tekniske Universitet.    

Spørgsmålet om, hvad der fik tunen til at dukke op – og forsvinde – i det kolde nord, er nu igen blevet aktuelt på grund af en ny undersøgelse, som beskriver en ganske særlig fangst i Østgrønland.

Tun i Grønland vækker forbløffelse

På en varm sommerdag i august 2012 dukkede der nemlig tre store tunfisk op inden for det danske rigsfællesskab.

Grønlands Naturinstitut var draget ud på fiskeri i Danmarksstrædet i Østgrønland for at undersøge forekomsten af makrel. Men da de hev deres net i land, fandt de tre store tun på hver 100 kilo imellem de mange tons af makrel.

De tre tunfisk rejste en række spørgsmål blandt biologer og fiskere – for hvorfor i alverden havde tunen pludselig fået smag for så nordlige breddegrader?  Kunne det virkelig være temperaturstigninger, som havde lokket de store fisk til Grønland?

»Vi blev meget overraskede, da vi hørte om fangsten, for der fandtes ikke andre rapporteringer om tun så langt oppe nordpå. Der var en enkelt registrering af en tun, som strandede i Qaqortoq i Sydvestgrønland i år 1900. Men det er over 100 år siden, og bortset fra den stranding er det aldrig før blevet bekræftet, at arten var så langt nordpå,« siger Brian MacKenzie.

Fakta

Atlantisk eller blåfinnet tun (Thunnus thunnus) er den største blandt arterne af tunfisk.

Den kan blive op til tre meter lang og have en vægt på op til 680 kilo.

Thunnus thunnus er en vandrefisk, som findes i store dele af Atlanterhavet.

I Europa yngler tunen i kystnære områder i Middelhavet og i Atlanterhavet ud for Gibraltar i juni.

Det er en kraftfuld svømmer, som både kan springe højt i luften og dykke ned til omkring 1000 meters dybde.

Bestanden af atlantisk tun har i en årrække været i kraftig nedgang, sandsynligvis på grund af overfiskeri.

Frisk tun er en hovedbestanddel i det japanske sushi-køkken, og efterspørgslen i Japan er så stor, at prisen for en blåfinnet tun på 342 kg i januar 2011 i Tokyo nåede op på 2,2 mio. kr.

Kilde: Gyldendals Den store Danske

Sammen med forskerkolleger fra både Danmark og Grønland satte han sig for at undersøge mysteriet om, hvorfor tunfiskene pludselig var draget nordpå igen.

Tun-eventyr stoppede brat

Resultatet af deres forskning løfter vi sløret for senere i artiklen – og vi lader også forskerne give deres bud på, om kæmpetunen kan være på vej tilbage til Danmark.

Men først skal vi lige have på plads, hvad tunen egentlig er for en fisk, og hvad der i sin tid skete, da tuneventyret udspillede sig i de danske have.

Der findes en række forskellige tunfiskearter, men den art, som røg i nettet i Grønland i 2012, var mere specifikt af den atlantisk blåfinnede art - Thunnus thynnus.

Det var den samme blåfinnede tunfisk, som indtil 1960’erne plaskede rundt i danske farvande og skabte grobund for diverse røverhistorier blandt fiskerne.

»Dengang gik tunene nord om Skagen og ind gennem Kattegat og Øresund, og man fiskede efter dem fra alle mulige fartøjer. Det var lidt af et tuneventyr, men så forsvandt de ret pludseligt igen. Men der er faktisk ikke nogen, der ved, hvorfor de forsvandt,« fortæller Hans Malte, som er lektor ved Biologisk Institut på Aarhus Universitet og forsker i tun.

Hvorfor forsvandt tunen?

De store tunfisk forsvandt også fra Norskehavet - den del af Atlanterhavet, som ligger mellem Norge, Svalbard og Island - hvor de tidligere havde befundet sig i sommermånederne, ligesom i Danmark, fortæller Brian MacKenzie.

»Førhen svømmede de helt op til Norskehavet om sommeren, og om efteråret svømmede de igen sydover mod for eksempel Canarie-øerne. Men hele migrationen ind i Kattegat og Norskehavet stoppede, og de begyndte kun at komme så langt nordpå som Biscaybugten eller måske op omkring Irland,« fortæller Brian MacKenzie.

En af teorierne er, at det var en generel nedgang i tunbestanden, som satte en stopper for tunens sommerferier i norden.

At tunfisk tidligere var almindelige i Danmark ses på dette billede fra Auktionshallen i Skagen. Dagens fangst af tunfisk fylder hele auktionslokalet. Billedet er taget omkring år 1950. (Foto: Lokalsamlingen i Skagen)

Logikken lyder blandt andet, at når der er færre tun, er der mindre kamp om maden – og derfor havde tunene ikke længere behov for at sprede sig over store områder for at jagte føde.

Lektor Hans Malte mener, at nedgangen i tunbestanden i høj grad skyldtes overfiskeri, men han mener ikke, at det danske tuneventyr spillede en væsentlig rolle for fiskens forsvinding fra Norden.

»Fiskeriet i Danmark var ikke særligt organiseret – den danske fiskeflåde var ikke ordentligt gearet til tunfiskeri. Så det man fiskede i Øresund i 50’erne og 60’erne, tror jeg ikke, havde nogen særlig betydning for nedgangen i bestanden. Det handlede nok mere om de store internationale fiskeflåder,« siger Hans Malte.

Overfiskeri stoppede måske tun-eventyr

Professor Brian MacKenzie er enig i, at udenlandsk overfiskeri kan have været med til at sætte en stopper for tunens ferier i Danmark.

Men han understreger, at det endnu ikke er dokumenteret, hvilken rolle fiskeriet spillede for tunens tilbagegang – og at andre faktorer også kan have været mindst lige så vigtige.

»Tilbage i 1950’erne var der en stor bestand af makrel og sild i havet omkring Danmark. Men i 1960’erne blev de norske sild stort set fisket helt væk, og i 1970’erne forsvandt sildene fra Nordsøen.«

»Samtidig gik bestanden af makrel også ned, så det kan alt sammen have haft betydning for, at tunen forsvandt fra Danmark og Norskehavet. Måske gik det op for tunen, at der ikke længere var så meget mad i området, og så forsvandt den andre steder hen for at finde føde,« siger Brian MacKenzie.

Hvad der helt præcist fik tunfisken til at droppe Danmark i 1960’erne, får vi altså ikke noget klart og entydigt svar på, men lad os i stedet kaste os over spørgsmålet om, hvad der fik tre blåfinnede tun til pludselig at svømme op til den nordligste del af det danske kongerige.

Vandet i Grønland bliver varmere

Netop den sommer i 2012, hvor de tre store tun blev fanget i Østgrønland, havde vejret vist sig fra sin lune side. Derfor havde Brian MacKenzie oprindeligt mistanke om, at tunen var blevet lokket nordpå af det varme vand. 

Fakta

Tun i Danmark og Grønland

I Danmark blev blåfinnede tun tidligere fanget i august og september, særligt i Øresund.

Fiskeriet efter tun i Danmark toppede i perioden 1950-1955 med en årlig fangst på 800-2000 tons.

I 1960’erne forsvandt tunene næsten fuldstændig fra danske farvande, og siden har tunen været en meget sjælden gæst i Danmark.

I Grønland blev der pludselig fanget tre tun på cirka 100 kilo i august 2012. Fangsten er beskrevet i en ny videnskabelig artikel.

I 2014 blev der igen fanget tun i Grønland: Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug opgjorde i slutningen af august fangsten til 21 tun, den største på 260 kilo.

Kilde: Gyldendals Den store danske, Sermitsiaq

Som en del af studiet om tun-fangsten lavede forskerne derfor en kortlægning af havtemperaturerne i Danmarksstrædet i samarbejde med Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Forskerne undersøgte temperaturmålinger fra området i årene 1870-2012 - såkaldte in situ-data, som er målt fra skibe og drivende og faste bøjer - og kombinerede dem med temperaturmålinger fra satellitter gennem de seneste tredive år (1982-2012).

»Vi kunne se, at temperaturerne i Danmarksstrædet i sommeren 2012 lignede de temperaturer, vi kender fra andre steder, hvor tunene lever om sommeren. Vi regner med, at en temperatur på omkring 11 graders Celcius er det mindste tunene kan tolerere over længere perioder,« siger Brian MacKenzie og tilføjer, at havtemperaturen var cirka 9-11 grader på det tidspunkt, hvor de tre tunfisk blev fanget i Østgrønland.

»Vores kortlægning viser, at det område af Grønlands havoverflade, som har de rette temperaturer, er blevet meget, meget større siden midten af 1980’erne - det er på størrelse med Texas. Så de stigende havtemperaturer har pludselig åbnet et stort habitat for tunfisken, som ikke har eksisteret historisk set.«

Lokkede makreller tunen nordpå?

Ifølge undersøgelsen kan klimaforandringer og stigende havtemperaturer altså meget vel være årsagen til, at tunene er draget nordpå. Men forskerne påpeger alligevel, at historien er mere kompliceret end som så.

Måske er det nemlig ikke selve det varme vand, som har lokket de store fisk til Grønland– men derimod det faktum, at det grønlandske ’menukort’ har ændret sig og pludselig appellerer mere til tunens smag.

Eller som Brian MacKenzie formulerer det, kan der være tale om en ’kaskade-effekt’, hvor det varmere havvand lokker makreller til Grønland – og makrellerne lokker tunene med nordpå.

»Indtil for fem år siden var der næsten ingen makreller nær Island og ingen i Grønland. Men makrellen har flyttet sig i de seneste par år, og den findes nu i Østgrønland. Den dag, de tre tun blev fanget, blev der også fanget seks tons makrel. Så måske er den egentlige årsag til, at der blev fanget tun i Grønland, at de var på jagt efter makrel,« siger Brian Mackenzie.

Tunen har unik kontrol over kropstemperatur

Lektor Hans Malte – som ikke har været med til at lave den nye undersøgelse - mener, at det »lyder meget sandsynligt, at tunen er fulgt efter makrellen til Grønland.«

Den blåfinnede tun gyder i Middelhavet og den mexicanske bugt og vandrer ud i Atlanterhavet om sommeren for at finde føde. (Illustration: DTU Aqua)

Han har selv forsket i, hvordan tun regulerer deres kropstemperatur, og han forklarer, at tunen som noget ret enestående blandt fisk er i stand til at have anden kropstemperatur end det vand, den svømmer i.

»Det specielle ved tunfisk er, at de ikke i så høj grad som andre fisk er afhængige af omgivelsernes temperatur. Makrel, laks, torsk og andre almindelige benfisk har ikke kontrol over deres kropstemperatur, men tunfisk kan regulere den og have op til 10-15 grader højere kropstemperatur end omgivelserne. Derfor er tunfisk ikke specielt afhængige af vandtemperaturer, men de følger i høj grad deres byttedyr,« siger Hans Malte.

Mens tunen altså ikke lader sig styre af vandtemperaturer, så mener forskerne, at det kan være Grønlands mildere vandtemperaturer, som har lokket makrellerne nordpå.

Klimaforandringer på godt og ondt

Makrellen er imidlertid langt fra det eneste eksempel på, at temperaturstigninger skaber forandringer i det lokale økosystem og får dyrearter til at røre på sig, fortæller seniorforsker Anders Mosbech.

»Hver gang der sker en ændring i et økosystem, vil det på en eller anden måde medføre nogle større eller mindre forandringer. Men når man fanger et så stort rovdyr som tunen og store mængder makreller i Grønland, er det udtryk for, at der er sket nogle markante ændringer i økosystemet,« siger Anders Mosbech, som er seniorforsker ved Institut for Bioscience, Arktisk miljø på Aarhus Universitet.

Han har ikke været en del af den nye undersøgelse, men han forsker i klimaforandringer og deres påvirkning af miljøet omkring havet. Anders Mosbech påpeger, at klimaforandringerne lokalt set kan medføre både positive og negative ændringer for havmiljøet.

»Jeg forsker selv i havfugle, og blandt havfuglene på Island har der i de senere år været meget ringe ynglesucces, og det er et udtryk for klimaforandringer og ændringer i økosystemet.«

»Men hvis vi ser på eksemplet med tun og makreller, kan man jo godt opfatte det som en positiv udvikling for Grønland, at der med makrellerne er kommet en ny fiskeresurse, som man kan udnytte,« siger Anders Mosbech.

Makrelfiskeri kan blive Grønlands største

Grønlands Naturinstitut oplyste for nyligt i en pressemeddelelse, at »der er potentiale til at makrelfiskeriet i Østgrønlandske farvande overgår rejefiskeriet som det største fiskeri i Grønland i 2014.«

På billedet ses en af de tre store tunfisk, som blev fanget i Grønland i sommeren 2012. De tre tun er hovedpersoner i en ny videnskabelig artikel, som forskere blandt andet DTU Aqua og Grønlands Naturinstitut står bag. (Foto: Grønlands Fiskerikontrol / DTU Aqua)

I 2013 fangede Grønland 53.000 tons makreller i Østgrønlandsk farvand, og for 2014 har Grønland fastsat en forsøgskvote på 100.000 tons fra den nordatlantiske makrelbestand.

Hvorvidt grønlænderne også skal til at indstille sig på at fiske efter tun er imidlertid stadig uvist. For spørgsmålet er selvfølgelig om, den østgrønlandske tunfangst i 2012 kun var udtryk for tre vildfarne tun – eller om det var en større flok, som havde fået smag for de nordlige breddegrader?

»Det er svært at konkludere noget, når vi kun har en fangst på tre tun, som blev fanget i samme net. Vi ved ikke, hvor mange flere tun, der var tilstede, men vi er ret sikre på, at der var flere,« siger Brian MacKenzie fra DTU Aqua.

I deres undersøgelse anslår forskerne, at de tre tun formentlig var en del af en flok på omkring 10-100 tun, og den vurdering mener lektor Hans Malte lyder sandsynlig.

»Hvis de kun havde fanget en enkelt tun, kunne det have været en enlig strejfer. Men når de fanger tre, lyder det mest sandsynligt, at de var en del af en større flok,« siger Hans Malte.

At tunen virkelig har fået smag for den nordligste del af kloden, bekræftes også af dette års fangst: I slutningen af august 2014 oplyste Grønlands departement for Fiskeri, Fangst og Landbrug til avisen Sermitsiaq, at der var blevet fanget 21 tunfisk af grønlandske fiskefartøjer. Den største fangst var en krabat på ikke mindre end 260 kilo.

Er tunen på vej til Danmark?

Tilbage står naturligvis spørgsmålet om, hvorvidt vi kan forvente, at tunen også er på vej tilbage til resten af rigsfællesskabet?

Altså: Kan fiskerne i Kattegat og Øresund begynde at glæde sig til at fange tun igen? 

Brian MacKenzies svar lyder således:

»Det er muligt. Det er i hvert fald et godt tegn, at tunens leveområde ser ud til at udvide sig, og at de er blevet set så langt nordpå. Men det er svært at forudsige, om det også vil betyde, at de kommer tilbage til Kattegat og andre danske farvande. Vi ved jo stadig ikke, hvad der i sin tid fik dem til at forsvinde,« siger Brian MacKenzie.

Fra lektor og tunforsker Hans Malte er der heller ikke noget håndfast løfte om et nyt dansk ’tuneventyr’.

»Det tror jeg ikke, at der er nogen, der tør udtale sig om – jeg gør i hvert fald ikke. Den slags er svært at forudsige, men det kunne selvfølgelig være fascinerende, hvis vi begyndte at se dem i vores farvande igen. Men om det sker, må tiden vise.«

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud