Når de globale klimaforandringer skubber temperaturen i vejret, så ændres levebetingelserne for klodens dyrearter.
Det kan betyde en af to ting: Dyrene må tilpasse sig, eller de må uddø.
Nu viser et verdensomspændende studie netop publiceret i tidsskriftet Science, at øglerne er ved at tabe kapløbet mod klimaforandringerne.
Forskernes analyse forudsiger, at omkring 40 procent af alle lokale bestande vil være udslettet i 2080, og 20 procent af arterne vil være forsvundet for evigt.
»Det er nogle sørgelige forudsigelser. Det er rigtig mange arter, der forsvinder,« siger biolog Camilla Fløjgaard, som selv forsker i klimaændringer og biodiversitet ved Aarhus Universitet.
Øglen er et af de første ofre
Siden 1975 har forskere overvåget bestanden af øgleslægten Sceloporus på mere end 200 steder i Mexico, og siden dengang er øglerne forsvundet fra mere end 12 procent af stederne.
\ Fakta
VI SKAL KÆMPE FOR BIODIVERSITET
Biodiversitet er naturens variation og mangfoldighed og i følge biolog Camilla Fløjgaard, er det noget, vi bør kæmpe for.
»Der er nok tre årsager til, at vi skal bevare vores biodiversitet. Den første gælder økonomiske ressourcer. I udviklingslandende er mange familier afhængige af de økologiske systemer omkring dem. Der findes konstant medicinske opdagelser i naturen, og det kan være relevant at kunne finde nye ressourcer,« siger Camilla Fløjgaard.
»Der er også et etisk perspektiv. Eftersom vi er skyldige i klimaændringerne, så er det måske også vores ansvar at afbøde konsekvenserne,« tilføjer hun.
»Og så synes jeg også, der er et æstetisk perspektiv. Det er flot, at man kan gå en tur i skoven, og se noget andet end de samme træer plantet i rækker. Der er også noget rekreation og oplevelse i det,« siger Camilla Fløjgaard.
Da forskerne undersøgte lokale temperaturmålinger, viste der sig en klar tendens: De steder, hvor temperaturen var steget mest siden 1975, var også de steder, hvor der var forsvundet flest øgler.
Umiddelbart skulle man måske ikke tro, at øgler er særligt følsomme over for temperaturstigninger. De soler sig for at få den optimale kropsvarme, og kan klare sig længe uden vand.
Men når kropstemperaturen bliver for høj, må øglerne søge skygge og hvile for ikke at dø af varme. Dermed kan de ikke lede efter føde, og netop derfor kan øglerne blive nogle af de første ofre for klimaforandringerne.
Genetisk tilpasning kan ikke følge med
For at undersøge øglernes fremtid kastede forskerne sig ud i et omfattende og detaljeret arbejde. De fandt steder, hvor øgler var uddøde siden 1975, og sammenlignede med temperaturændringer i den samme periode, og de opfandt mekaniske modeller, som kunne sættes ud i solen og simulere øglernes kropstemperatur.
De undersøgte også, om øglerne havde mulighed for at tilpasse sig varmen ved hjælp af selektion.
De kiggede på, hvor hurtigt øglerne kunne reproducere sig, og i hvilken udstrækning varmetolerance var arveligt. På den måde fik forskerne et mål for, hvor meget dyrene kunne udvikle sig til klare højere kropstemperaturer.
Konklusionen var klar: Øglerne ville ikke kunne udvikle sig hurtigt nok.
Truslen rammer hele kloden
Data fra resten af kloden bekræfter tendensen fra Mexico: Hvis temperaturen fortsætter med at stige, så vil øgler sandsynligvis uddø i store dele af verden.
Det overrasker ikke biolog Camilla Fløjgaard.
»Når man arbejder med det, jeg arbejder med, så er man realist. Men jeg tror, det kommer bag på mange, hvor skidt det står til,« siger hun.
Og problemerne gælder ikke bare øglerne, det gælder også mange andre dyrearter, forklarer Camilla Fløjgaard.
Hun forsker selv i, hvilke europæiske pattedyr, der er truet af klimaændringerne.
»Det er især dyr med små udbredelser, som er meget sårbare overfor klimaændringer,« forklarer hun.
»Vi har for eksempel undersøgt fremtiden for desmanen, som er et lille mulvarpe-lignende pattedyr. Den lever kun i et område omkring Pyrenæerne, og når temperaturen stiger, og der kommer mindre nedbør, så vil den ikke kunne overleve,« siger Camilla Fløjgaard.
En dyster fremtid
Klimaforandringerne rammer dyrene hårdt. Både fordi temperaturstigningerne sker så hurtigt, at de ikke kan nå at tilpasse sig genetisk, og fordi vi menneskerr har gjort det svært for især pattedyrene at søge mod koldere egne.
»Tidligere var det muligt for dyrene at flytte sig tusindvis af kilometer, men i dag ligger der motorveje, landbrug og industri, som forhindrer dyrene i at flytte sig sammen med klimaændringerne,« forklarer biolog Camilla Fløjgaard
Fremtiden ser dyster ud, men den nye undersøgelse kan være et skridt på vejen til at hjælpe de truede dyr.
Undersøgelsens forudsigelser kan være med til at vise, hvor det er mest nyttigt at beskytte øglerne, og hvordan man i det hele taget bedst hjælper dem.
Camilla Fløjgaard er imponeret over undersøgelsens omfang, og håber lignende metoder kan bruges til at kortlægge truslen for andre dyr.
»Jeg er overrasket over omfanget af den metode, de har brugt. Det er den slags metoder, jeg nævner som det næste skridt, når jeg diskuterer med mine kolleger,« siger Camilla Fløjgaard.
