Europas øjne retter sig atter nervøst mod Island, efter at én af øens utallige vulkaner igen sender askeskyer op i atmosfæren.
Sidste forår forårsagede store askeskyer fra vulkanen Eyjafjallajökul stor ravage i det europæiske luftrum.
Fordi mikroskopiske partikler fra sådan en askesky kan sandblæse et flys vinduer og ødelægge motorerne, blev næsten hele Europas flytrafik helt indstillet i flere dage.
Islands mest aktive vulkan
Nu er den Islandske plage igen på spil, men denne gang er det vulkanen Grimsvötn, der er synderen.
Grimsvötn går jævnligt i udbrud, men det igangværende udbrud er vulkanens største i 100 år.
En søjle af aske stiger op fra Grimsvötn. Foto: Bjørn Oddsen, University of Iceland Om dette udbrud vil skabe så mange problemer, som Eyjafjallajökul præsterede sidste år, er uklart.
Partiklerne i askeskyen fra Grimsvötn er større, og vulkanologer vurderer, at de hurtigere vil dale ned på jorden og ikke, som i sidste års tilfælde, flyve rundt og genere lufttrafikken i længere tid.
Grimsvötn er Islands mest aktive vulkan og har i de sidste århundreder været i udbrud cirka hvert 5-10 år. Sidst vulkanen bevægede sig var i 2004.
Grimsvötn er placeret i én af Islands mest aktive vulkanske zoner. Den vulkanske zone er opstået, fordi Island er placeret oven på den såkaldte midtatlantiske spredningsryg, som er det område, hvor den amerikanske lithosfæreplade og den eurasiske lithosfæreplade bevæger sig væk fra hinanden.
Laki-udbruddet ændrede Europas historie
Grimsvötn er en del af et større, aktivt vulkansk system, og er tæt forbundet med de berømte Laki-sprækker (se kort).
Laki-sprækkerne er kendt for sit katastrofale udbrud i 1783-1784, hvor de klimatiske konsekvenser påvirkede hele kloden, og i sidste ende ændrede Europas historie.
Det berømte udbrud startede den 8. juni 1783 hvor en 25 kilometer lang sprække med cirka 130 krateråbninger åbnede sig i voldsomme eksplosioner. Over de næste 8 måneder spyttede Laki-sprækken, som gradvist blev til en serie af 10 sprækker, omtrent 14 kubikkilometer tyndtflydende lava ud, og enorme giftskyer, som blandt andet bestod af det ekstremt giftige flussyre samt svovldioxid, blev lukket ud i atmosfæren.
Grimsvötn, som ligger lige nordøst for Laki-sprækkerne, er en del af samme vulkanske system. Denne vulkan gik derfor også i udbrud, og fortsatte sit udbrud helt indtil 1785.
Laki-udbruddet fik katastrofale konsekvenser for Europas befolkning.
I sommeren 1783 blev en stor del af Nordeuropa således indhyllet i Laki’s dødbringende gassky, og det blev rapporteret, at Solen kun var at skimte som et blegt spøgelse på himlen.
Hvilken gru der gik her på Sida, da en vulkanild blussede i vest og en anden øst og nord for os, mægter jeg ikke at skildre…
Præsten og øjenvidnet til Laki-udbruddet, Jòn Steingrimsson fra Prestbakki i sit berømte ”Ildskrift”.
Vulkanen udsendte mange millioner tons svovldioxid, som med vinden blev ført ud over Europa.
Svovldioxiden reagerede med atmosfærens vand og dannede syreregn, som ødelagde vegetation og afgrøder overalt i Europa. Den følgende vinter var én af de koldeste i Europa.
Men gasskyerne forårsagede også faldende temperaturer på resten af kloden, som blandt meget andet medførte fejlslagen høst i hele Europa.
På grund af de klimatiske omvæltninger vulkanen forårsagede, opstod der i de følgende år i Europa en så omfattende hungersnød, at det fik opsigtsvækkende politiske konsekvenser, idet sult og fattigdom var den primære årsag til Den Franske Revolution i 1789.
