Annonceinfo

Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet

Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden.

De bakterier, der forurenede Køges drikkevand for et par år siden, ser ud til at komme fra samme dyrebesætning. Det sandsynliggør, at de stammer fra gylle, der er kørt ud på markerne. (Foto: Colourbox).

I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med campylobacter og siden med E. Coli. 65 indbyggere blev syge og 20.000 skulle koge deres drikkevand.

Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde.

Nu viser et nyt studie fra forskningscenteret Pathos med deltagelse af GEUS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, at det alligevel kan være forklaringen.

»Problematiske bakterier fra gyllen kan ifølge vores studie lynhurtigt trænge gennem jordlagene ned til det øverste lag grundvand, hvis det vel at mærke regner kort efter, at gyllen er spredt ud, « fortæller professor Carsten Suhr Jacobsen, der har ledet studiet.

Bakterierne følger undergrundens motorveje

Hidtil har man troet, at grundvandsbassinerne var godt beskyttet mod farlige bakterier fra omgivelserne, fordi bakterierne når at blive spist af andre mikroorganismer, før de når ned til grundvandsspejlet.

Fakta

Professor Carsten Suhr Jacobsen leder forskningsprojektet PATHOS, hvis formål er at undersøge, om der sker en udvaskning af sygdomsfremkaldende bakterier (patogener) og hormoner i form af østrogener fra gylle til ferskvand, drænvand, brøndvand, søer og årer. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Nu viser det sig, at gyllen visse steder bliver spredt på marker oven på lag af opsprækket kalk og ler, der som ’motorveje’ eller 'kortslutningskanaler' kan føre det bakteriefyldte regnvand ned til grundvandsspejlet i løbet af få dage. Det er hurtigere end jordens forskellige mikroorganismer kan nå at fortære bakterierne, som derfor når levende frem til grundvandet.

Forskerne er nået frem til deres resultater efter at have gennemført et studie på lerede forsøgsmarker ved de to jyske byer Estrup og Siltrup.

Forsøgsmarkerne var forsynet med drænrør i én meters dybde, hvor man finder vand, der netop karakteriseres som grundvand. Forskerne har med jævne mellemrum opsamlet vandprøver og analyseret dem for en særlig form for colibakterie.

Forsøg gennemført på institutionernes egne marker

I første omgang tog forskerne prøver fra drænvandet gennem et helt år, hvor der ikke blev kørt gylle ud på markerne, og her var alle prøver blottede for den aktuelle colibakterie.

Det efterfølgende år spredte man gylle ud på markerne og ventede på et kraftigt regnskyl. Få dage efter, at det var passeret, tog man nye vandprøver fra markernes grundvand, der viste en meget stort antal af de interessante colibakterier.

I gamle dage kunne husdyrgødningen ikke forurene grundvandet med tarmbakterier, fordi gødningsstakken naturligt varmede op til mellem 50-70 grader. Det var nok til at slå de skadelige bakterier ihjel. I nutidens moderne gylletanke holdes gyllen iltfri og kold for at undgå, at man mister for meget at gyllens næringsrige kvælstof. Det betyder, at alle bakterier som f.eks. campholybactor og salmonella kan overleve i tankene i månedsvis og dermed bliver sprøjtet levende ud på markerne, når gyllen spredes af landmanden.

»Efter gyllen var blevet spredt, kom der et kæmpe stort peak i mængden af de pågældende bakterier,« siger Carsten Suhr Jacobsen.

»Vores resultater viser, at sådanne bakterier fra gylle kan forurene det øvre grundvand i niveauer, der er op til 20.000 gange højere end grænseværdien. Det sker kun, når det regner og efter 14 dage er bakterierne spist, så der kan man ikke længere spore kilden,« pointerer Carsten Suhr Jacobsen. 

Bakterierne i fokus var resistente

De colibakterier, som forskerne havde fokus på i deres studie, er i sig selv ufarlige for mennesker, men er en god indikator for, om vandet er forurenet. Hvis det rummer denne form for colibakterier, vil vandet sandsynligvis også rumme andre bakterier, som kan være skadelige.

Det særlige ved den colibakterie, som forskerne har fulgt er, at den er resistent over for det mest brugte antibiotika til svin, tetracyklin, som mange landmænd sprøjter på deres dyr, når de er syge.

Tetracyklin fremprovokerer altså dannelsen af resistente bakterier i dyret, der siden bruges som gylle på markerne.

Pasteurisering slår problematiske bakterier ihjel
citatDet er noget svineri at man kører gyllen ud uden først at fjerne de resistente bakterier, for man ved ikke, hvornår det regner og kan dermed heller ikke garantere, at folk ikke bliver syge af det
- Professor Carsten Suhr Jacobsen

Carsten Suhr Jacobsen er meget bekymret over at finde så mange resistente bakterier i det øvre grundvand. Selv om den pågældende bakterie, som han og hans kolleger har fulgt, i sig selv ikke er sundhedsskadelig, kan andre resistente bakterier være det, og dermed risikerer man på langt sigt at miste muligheden for at behandle vigtige infektionssygdomme hos mennesker.

Han opfordrer landmændene til at reagere.

»Landmændene kan undgå at forurene det øvre grundvand med problematiske bakterier ved at behandle deres gylle i et biogasanlæg, der varmer gyllen op. Opvarmningen trækker ikke bare energi ud af gyllen, som man kan bruge til opvarmning af husene, men dræber også effektivt de problematiske bakterier, så de ikke længere udgør en sundhedsrisiko. Man får dermed to gevinster,« siger han.

Men ansvaret ligger ikke kun hos landmændene, understreger han, for myndighederne kan gøre mere for landmændene, så det bliver attraktivt at varmebehandle gyllen, inden den køres ud på markerne.

»Det burde være sådan, at det var en god forretning at lave biogas frem for som det er nu, hvor der er omkostninger forbundet med det. Men den økonomiske gevinst skal ikke stå alene, men følges op med ny lovgivning fra myndighederne, der siger, at landmændene skal pasteurisere gyllen. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte vores drikkevand mod gyllens sygdomsfremkaldende bakterier, « siger han.

 

Colibakterier fra dyr fundet i et stort antal private vandboringer

Forskere fra GEUS undersøgte i begyndelsen af 00’erne i alt 629 private drikkevandsbrønde spredt ud over Storstrømsamt og fandt E. coli-bakterier i 90 af dem.

E. coli-bakterier er termotolerante, hvilket vil sige, at de trives optimalt i et fugtigt miljø ved temperaturer på op til 44 grader. Disse bakterier lever normalt ikke frit i naturen, men holder til i menneskers og dyrs tarme. E. coli er ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men erfaringer viser, at den for det meste optræder sammen med andre bakterier, der kan være sundhedsskadelige.

Derfor bruges E. coli som en indikatorbakterie: Hvis en brønd er forurenet med E. coli, er den med stor sandsynlighed også forurenet med bakterier, der på den ene eller anden vis er problematiske for helbredet.
 
»Vores undersøgelse viser, at ejerne af de private brønde kan være så uheldige, at deres vand bliver forurenet med colibakterier fra varmblodede dyr,« siger geolog og seniorrådgiver Walter Brüsch fra GEUS, der har stået for denne undersøgelse.

 

De fleste drikkevandsmagasiner i Danmark er godt beskyttet mod indtrængende bakterier, fordi de overliggende jordlag er så finkornede, at regnvand og bakterier kun langsomt kan trænge gennem dem.

»Meget af det vand, vi tapper fra grundvandet, er typisk 50 år gammelt og er blottet for colibakterier. Men nogle brønde rummer vand, der kun er få år gammelt, fordi der løbende trænger vand ind fra brøndens sider, « siger Walter Brüsch.

Nedsivning af colibakterier fra gyllespredning

Kære Nina.
Jeg har længe haft lyst til at beklage offentlig den behandling du fik sidste år i Middelfart af Landbrugsfagligt Netværk - under et foredrag med Keld Hansen - som jeg havde indbudt.
Da du med tårer i øjnene valgte at gå og døren lukkede sig bag dig - udtalte Kjeld Hansen som havde nægtet at fortsætte foredraget, hvis du ikke blev udvist fra mødet - idet han ikke brød sig om at blive afbrudt af dig - at du naturligvis havde ret i -det og det - Dengang tænkte jeg, at det ville jo have været i alles interesse, at han havde sagt det, mens du var der. Men jeg var ikke formand og stemningen var mod dig. Jeg ved nu hvor hysterisk denne ivrige skribent er - og beklager hermed dette uanstændige forløb.

Derud over vil jeg blot påpege i forbindelse med nedsivningsproblematikken i drænrør i højtliggende grundvandsforekomster - så leder drænrøerne jo altså colibakterier af forskellig art ud i vandmiljøet - det er veluomtvisteligt - og det er jo en vigtig viden - Du kender til problematikken vedrørende kobber og zink i markens afgrøder - ud bragt via gylle - slår markens dyr ihjel og gør dem ufertile -(veterinæren 2010) disse tungmetaller vaskes altså også ud i nærmiljøet - altså det nye er at der sker en transport - og det er det vigtigste - f.eks. ved at regulere udkørsel af gylle på marker med højtgrundvandsspejl -

en god gang blandet suppe

Der er mange budskaber i denne artikel, som forskningsprojektet Pathos' projektleder Carsten Suhr Jacobsen får serveret sammen med artiklens journalist.
Det var da heldigt, at man, efter mange forsøg, endelig fik udbragt gylle (i august?) lige inden et kraftigt regnvejr, så man kunne genfinde colibakterier i drænvandet 1 meter under terræn.
Ellers kunne man jo ikke have kædet det sammen med folk der blev syge af campylobacter i Køge - hvor man jo altså IKKE fandt campylobacter i vandforsyningen...
Men hvad er artiklens ærinde? - Ud over at tale for mere biogas - hvilket jo er sympatisk nok -kan man også se det som en propaganda mod fritgående udendørs husdyr. Så væk med græssende kvæg, og især væk med fritgående svin og høns - de skider jo direkte på den bare jord!
Antibiotikaresistens kom med, som et ekstra krydderi. Og her kom jeg godt nok til at grine, da journalisten åbenbart mener, at tetracyklin er noget landmanden sprøjter på grisene:-)
Den gamle undersøgelse af private brønde og boringer blev hevet frem af skuffen - den kan ikke siges at være repræsentativ, idet man analyserer vandet minimum hvert 5. år - og det må bl.a. IKKE indeholde E. coli (der stammer fra menneskers eller dyr afføring). Så disse brønde er forurenet enten via septiktank eller via overfladevand, hvilket man kan og bør sikre sig imod. Der er forhåbentlig taget affære straks!

ondt i mavsen

Kære Bent.

Ja, jeg ved godt, hvad økobønder gøder deres marker med - jeg er selv en pensioneret en af slagsen. Lidt dyregødning og ajle - ellers dyrkning af kvælstofholdige planter som kløver, ærter, lucerne og lupiner.

Råd til økologi? Det er et spørgsmål, om vi har råd til at lade være.

Det bliver dyrt at rense en tilsvinet jordklode,

Økologi

Ja ja økologi er jo løsningen på alt, men tænk nu lige på kære Riborg Dæhnert, hvad det er øko bønderne gøder deres marker med, og har vi alle råd til økologi så længe vi skal betale så meget ekstra kan det med økologi ikke løbe rundt, og når vore måleapparater bliver bedre og bedre kan vi måle mindre og mindre mængder og så endelig sætte grænseværdierne så lavt at man skal indtage flere tons på en gang for at få lidt ondt i mavsen.

Forurening af grundvand

Ville det hele ikke blive meget nemmere, hvis vi drev økologisk landbrug? Så kunne vi måske blive fri for alskens skidt og møg og gift i grundvandet?

Forkert kobling til Køge og forskning i dybe tallerkerner

Kilden til 2010 forureningen i Køge er forlængst fundet. Det var nogle utætte rentvandstanke som overfladevandet løb direkte ned i.

Det er usagligt at koble den aktuelle undersøgelse sammen med sagen fra Køge.

Dertil kommer at resultaterne ikke er spor overraskende. Som Thyge er har været inde på, kender man denne makroporetransport ganske godt fra fund er glyphosat. Dette stof kan komme et stykke ned i jorden bundet til jordpartikler som simpelhen skulles ned gennem revner, regnormegange og den slags.

Det interessante er om bakterierne (eller glyphosat for den sags skyld) kommer videre ned i dybere magasiner.

Hvad med at bruge forskningskronerne der, i stedet for at genopfinde den dybetallerken?

Grundvand

ok man blander to artikler, og får mere patos bag pathos, det bliver resultaterne jo ikke mere relevante af, disse forskere eller visse journalister skyder jo den ene gang efter den anden spurve med kanoner, der er jo altid en masse hvis'er og såfremt'er i disse artikler, der gør at det ikke ligner det virkelige liv, man kan sagtens mene at landmanden skal gøre det en og det andet, men hvem skal betale, når landbrugsvarerne skal sælges i butikkerne er det altid prisen der tæller, og de tilskud der gives til forgasning af gylle gives jo ikke til landmanden der står med problemet, drop alle de fine teorier, og giv tilskud til at landmanden til samme pris og med samme effektivitet for bedriften kan lave gyllesparering.

@Poul

Det er ikke brønde ved ejendomme med dyrehold, der er tale om.

Brønde er ikke lig med drikkevandsforsyning

Blot fordi der er fundet bakterier i brøndvand på ejendomme med dyrehold, er det jo ikke ensbetydende med at det ender med bakterier i vort drikkevand, disse brønde er jo netop ikke dybe og med gammelt vand, men en simpel rensning, vil jo fjerne disse bakterier, det er jo ikke gift vi taler om.

@Poul

Du skal vende det om....det, der er humlen er, at forskerne som udgangspunkt fandt 90 brønde forurenet med coli...de testede herefter hypotesen om, hvorvidt bakterierne kunne komme fra gylle.

Grundvand er ikke synonym med drikkevand

At drikkevand, grundvand, overfladevand og regnvand er kredsløb, er der vel for de fleste ikke noget nyt i. Men derfra til at antage at det vand der indgår i kredsløbet nødvendigvis må have samme sammensætning, blot med en hvis forsinkelse er vel en udokumenteret overfortolkning.
Blot fordi nogen kan finde en bakteriel forurening i noget meget ungt øvre grundvand, er det vel ikke en selvfølge at denne forurening om måske 50 til 80 år også vil være at finde i drikkevandsreserven nedenunder. Bakterierne kunne vel risikere at dø eller blive holdt tilbage af tætte jordlag på vej ned til drikkevandet (dette er en overdrevet karikatur: Hvis et græsstrå flader ned i en revne i opspruken lerjord forventer vi ikke, at den en dag havner i drikkevandet.)
Jeg vil bare advare mod at der altid sættes lighedstegn mellem grundvand og drikkevand, da det i mine øjne er alt for unuanceret, til at være særligt sandt.

Samme transportvej som ved forurening med glyphosat?

Dette lyder meget interessant og noget foruroligende, da en stor del af vores morænejorder vil være sårbare overfor denne forurening. Og der ligner i høj grad den makroporetransport, som man mistænker for at være årsagen til fund af glyphosat (Roundup) i grundvandsovervågningen. Er der noget der er set på?

Vandet hænger sammen - især i opsprækkede områder

Hydrogeologerne på GEUS har fortalt mig at det øvre grundvand bliver til drikkevand, når der er en nedadrettet gradient til de dybdere ,grundvandsmagasiner. Dette vil være tilfælde i store dele af oplandet.
I et kalkmagasin vil man have en meget kort opholdstid i den øvre del af magasinet. Ved oppumning (til drikkevand) laver man en nedadrettet gradient og trænger dermed ungt vand ned i magasinet.
Drikkevandet er altid blandingsvand med forskellige aldre.

Det øvre grundvand er vel ikke drikkevand

Jeg bliver lidt forvirret at denne artikel, da det tyder på at de undersøgelser der er lavet stammer fra der øvre grundvand i ca 1 meters dybte. Dette er normalt ikke det man går efter som drikkevand. Derfor vil jeg stille dette spørgsmål: Betyder mange bakterier i der øvre grundvand at det også kommer i drikkevandet om lidt tid? Eller har de to ting ikke meget med hinanden at gøre = artiklen er grundliggende noget vrøvl?

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Annonceinfo

Det læser andre lige nu

Annonceinfo

Spørg Videnskaben

Annonceinfo

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video

Annonceinfo

Seneste kommentarer