Farlige bakterier fra gylle går direkte i grundvandet
Ny dansk forskning viser overraskende, at bakterier i gylle hurtigt trænger ned og forurener grundvandet, inden de når at blive nedbrudt i jorden.
De bakterier, der forurenede Køges drikkevand for et par år siden, ser ud til at komme fra samme dyrebesætning. Det sandsynliggør, at de stammer fra gylle, der er kørt ud på markerne. (Foto: Colourbox).

I sommeren 2010 blev Køges vandforsyning forurenet med campylobacter og siden med E. Coli. 65 indbyggere blev syge og 20.000 skulle koge deres drikkevand.

Sådanne bakterier stammer typisk fra en grise- eller kvægbesætnings afføring og myndighedernes hypotese var, at bakterierne kom fra gylle, som nogle dage forinden var blevet spredt ud på markerne i omegnen. Men da alle vandprøver indsamlet fra de omkringliggende marker ikke viste nogen spor af sådanne bakterier, lod man hypotesen falde.

Nu viser et nyt studie fra forskningscenteret Pathos med deltagelse af GEUS, Københavns Universitet og Aarhus Universitet, at det alligevel kan være forklaringen.

»Problematiske bakterier fra gyllen kan ifølge vores studie lynhurtigt trænge gennem jordlagene ned til det øverste lag grundvand, hvis det vel at mærke regner kort efter, at gyllen er spredt ud, « fortæller professor Carsten Suhr Jacobsen, der har ledet studiet.

Bakterierne følger undergrundens motorveje

Hidtil har man troet, at grundvandsbassinerne var godt beskyttet mod farlige bakterier fra omgivelserne, fordi bakterierne når at blive spist af andre mikroorganismer, før de når ned til grundvandsspejlet.

Fakta

Professor Carsten Suhr Jacobsen leder forskningsprojektet PATHOS, hvis formål er at undersøge, om der sker en udvaskning af sygdomsfremkaldende bakterier (patogener) og hormoner i form af østrogener fra gylle til ferskvand, drænvand, brøndvand, søer og årer. Projektet er støttet af Det Strategiske Forskningsråd.

Nu viser det sig, at gyllen visse steder bliver spredt på marker oven på lag af opsprækket kalk og ler, der som ’motorveje’ eller 'kortslutningskanaler' kan føre det bakteriefyldte regnvand ned til grundvandsspejlet i løbet af få dage. Det er hurtigere end jordens forskellige mikroorganismer kan nå at fortære bakterierne, som derfor når levende frem til grundvandet.

Forskerne er nået frem til deres resultater efter at have gennemført et studie på lerede forsøgsmarker ved de to jyske byer Estrup og Siltrup.

Forsøgsmarkerne var forsynet med drænrør i én meters dybde, hvor man finder vand, der netop karakteriseres som grundvand. Forskerne har med jævne mellemrum opsamlet vandprøver og analyseret dem for en særlig form for colibakterie.

Forsøg gennemført på institutionernes egne marker

I første omgang tog forskerne prøver fra drænvandet gennem et helt år, hvor der ikke blev kørt gylle ud på markerne, og her var alle prøver blottede for den aktuelle colibakterie.

Det efterfølgende år spredte man gylle ud på markerne og ventede på et kraftigt regnskyl. Få dage efter, at det var passeret, tog man nye vandprøver fra markernes grundvand, der viste en meget stort antal af de interessante colibakterier.

I gamle dage kunne husdyrgødningen ikke forurene grundvandet med tarmbakterier, fordi gødningsstakken naturligt varmede op til mellem 50-70 grader. Det var nok til at slå de skadelige bakterier ihjel. I nutidens moderne gylletanke holdes gyllen iltfri og kold for at undgå, at man mister for meget at gyllens næringsrige kvælstof. Det betyder, at alle bakterier som f.eks. campholybactor og salmonella kan overleve i tankene i månedsvis og dermed bliver sprøjtet levende ud på markerne, når gyllen spredes af landmanden.

»Efter gyllen var blevet spredt, kom der et kæmpe stort peak i mængden af de pågældende bakterier,« siger Carsten Suhr Jacobsen.

»Vores resultater viser, at sådanne bakterier fra gylle kan forurene det øvre grundvand i niveauer, der er op til 20.000 gange højere end grænseværdien. Det sker kun, når det regner og efter 14 dage er bakterierne spist, så der kan man ikke længere spore kilden,« pointerer Carsten Suhr Jacobsen. 

Bakterierne i fokus var resistente

De colibakterier, som forskerne havde fokus på i deres studie, er i sig selv ufarlige for mennesker, men er en god indikator for, om vandet er forurenet. Hvis det rummer denne form for colibakterier, vil vandet sandsynligvis også rumme andre bakterier, som kan være skadelige.

Det særlige ved den colibakterie, som forskerne har fulgt er, at den er resistent over for det mest brugte antibiotika til svin, tetracyklin, som mange landmænd sprøjter på deres dyr, når de er syge.

Tetracyklin fremprovokerer altså dannelsen af resistente bakterier i dyret, der siden bruges som gylle på markerne.

Pasteurisering slår problematiske bakterier ihjel

Det er noget svineri at man kører gyllen ud uden først at fjerne de resistente bakterier, for man ved ikke, hvornår det regner og kan dermed heller ikke garantere, at folk ikke bliver syge af det

Professor Carsten Suhr Jacobsen

Carsten Suhr Jacobsen er meget bekymret over at finde så mange resistente bakterier i det øvre grundvand. Selv om den pågældende bakterie, som han og hans kolleger har fulgt, i sig selv ikke er sundhedsskadelig, kan andre resistente bakterier være det, og dermed risikerer man på langt sigt at miste muligheden for at behandle vigtige infektionssygdomme hos mennesker.

Han opfordrer landmændene til at reagere.

»Landmændene kan undgå at forurene det øvre grundvand med problematiske bakterier ved at behandle deres gylle i et biogasanlæg, der varmer gyllen op. Opvarmningen trækker ikke bare energi ud af gyllen, som man kan bruge til opvarmning af husene, men dræber også effektivt de problematiske bakterier, så de ikke længere udgør en sundhedsrisiko. Man får dermed to gevinster,« siger han.

Men ansvaret ligger ikke kun hos landmændene, understreger han, for myndighederne kan gøre mere for landmændene, så det bliver attraktivt at varmebehandle gyllen, inden den køres ud på markerne.

»Det burde være sådan, at det var en god forretning at lave biogas frem for som det er nu, hvor der er omkostninger forbundet med det. Men den økonomiske gevinst skal ikke stå alene, men følges op med ny lovgivning fra myndighederne, der siger, at landmændene skal pasteurisere gyllen. Det er den eneste måde, hvorpå vi kan beskytte vores drikkevand mod gyllens sygdomsfremkaldende bakterier, « siger han.

 

Colibakterier fra dyr fundet i et stort antal private vandboringer

Forskere fra GEUS undersøgte i begyndelsen af 00’erne i alt 629 private drikkevandsbrønde spredt ud over Storstrømsamt og fandt E. coli-bakterier i 90 af dem.

E. coli-bakterier er termotolerante, hvilket vil sige, at de trives optimalt i et fugtigt miljø ved temperaturer på op til 44 grader. Disse bakterier lever normalt ikke frit i naturen, men holder til i menneskers og dyrs tarme. E. coli er ikke sygdomsfremkaldende i sig selv, men erfaringer viser, at den for det meste optræder sammen med andre bakterier, der kan være sundhedsskadelige.

Derfor bruges E. coli som en indikatorbakterie: Hvis en brønd er forurenet med E. coli, er den med stor sandsynlighed også forurenet med bakterier, der på den ene eller anden vis er problematiske for helbredet.
 
»Vores undersøgelse viser, at ejerne af de private brønde kan være så uheldige, at deres vand bliver forurenet med colibakterier fra varmblodede dyr,« siger geolog og seniorrådgiver Walter Brüsch fra GEUS, der har stået for denne undersøgelse.

 

De fleste drikkevandsmagasiner i Danmark er godt beskyttet mod indtrængende bakterier, fordi de overliggende jordlag er så finkornede, at regnvand og bakterier kun langsomt kan trænge gennem dem.

»Meget af det vand, vi tapper fra grundvandet, er typisk 50 år gammelt og er blottet for colibakterier. Men nogle brønde rummer vand, der kun er få år gammelt, fordi der løbende trænger vand ind fra brøndens sider, « siger Walter Brüsch.