Vesta er det næsttungeste og tredjestørste medlem af asteroidebæltet mellem Mars' og Jupiters baner.
Vesta formodes at være meget tør, men nu peger nye resultater på, at Vesta måske er kold og mørk nok til, at der kan være is på den store asteroide.
Det er observationer foretaget med rumteleskopet Hubble og andre teleskoper, der er blevet brugt til at undersøge temperaturforholdene og solindstrålingen på Vesta.
Resultaterne viser, at forholdene omkring Vestas nord- og sydpol måske er gunstige for, at der kan findes vandis under overfladen. Der findes dog ingen kratere, der ligger i permanent skygge som på Månen og Merkur.
Hvorvidt der så faktisk findes vandis på Vesta, kan måske afgøres af rumsonden Dawn, der har kredset om asteroiden siden midten af juli sidste år.
Netop nu befinder Dawn sig i en bane kun ca. 210 km over Vestas overflade og har herfra de bedst mulige betingelser for at søge efter tegn på vandis.
Det kan gøres med et måleintrument, der fanger energirig gammastråling og neutroner (neutrale kernepartikler), der skydes ud, når kosmisk stråling rammer ind i atomer i Vestas overfladelag.
Kosmisk stråling er ikke lys, men elektrisk ladede partikler, der farer gennem rummet med enorm energi.
Instrumentet kan på denne måde afsløre eventuelle forekomster af brint i Vestas overfladelag, der måske er vandholdige mineraler.
