Danmark blev ramt af tsunamier for 8.200 år siden
Ny dansk forskning viser, at tsunamier ramte Danmark for 8.200 år siden, da de raserede den nordlige del af Atlanterhavet efter det såkaldte Storegga-skred.

For 8.200 år siden ramte en tsunami Danmark. Tsunamien blev skabt af et gigantisk jordskred i havet vest for Norge, og da tsunamien ramte eksempelvis Shetlandsøerne, var bølgerne 20 meter høje. I Danmark var de dog en hel del mindre, men stadig potentielt dødbringende. (Foto: <a href="http://www.shutterstock.com/cat.mhtml?lang=da&language=da&ref_site=photo... target="_blank">Shutterstock</a>)

For omkring 8.200 år siden væltede et stykke havbund på størrelse med Island ned fra kontinentalsoklen vest for Norge.

Jordskredet resulterede i gigantiske tsunamier med op til 20 meter høje bølger, der skyllede ind over Island, Grønland, Norge, Færøerne, Skotland, England og Shetlandsøerne.

Tsunamierne trak også dybt ind i Nordsøen og ramte den jyske vestkyst ved Rømø med meterhøje bølger.

Sådan lyder konklusionen i et nyt dansk studie, hvor forskere for første gang kan dokumentere, at tsunamier fra Storegga-skredet nåede helt til Danmark.

»Forskere har længe diskuteret, hvor langt tsunamierne rakte mod syd, og indtil videre har vi kun haft matematiske modeller, som har indikeret, at de kunne have ramt Danmark. Vores studie er det første til at finde geologiske beviser for, at tsunamierne rent faktisk ramte os,« fortæller postdoc ved Morphodynamique Continentale et Côtière, University of Caen Lower Normandy, Mikkel Fruergaard.

Det nye studie, der er blevet lavet i samarbejde mellem University of Caen Lower Normandy, De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) og Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning ved Københavns Universitet, er for nylig publiceret i det videnskabelige tidsskrift Geology.

Tsunamien må have været meget voldsom

Ph.d. i oceanografi og sektionsleder for Hav og Is på Danmarks Metrologiske Institut, Nicolai Kliem, har ikke deltaget i det nye studie, men han har læst det og mener, at det er meget interessant.

Nicolai Kliem var i 2005 en del af et dansk forskerhold, som i kølvandet på den katastrofale asiatiske tsunami, der kostede en kvart million mennesker livet, udarbejdede en risikovurdering for tsunamier i Danmark.

Dengang konkluderede forskerne, at risikoen for tsunamier i Danmark er meget lille.

»Derfor er det også ekstremt interessant at se, at tsunamien fra Storegga-skredet nåede helt til Danmark. Vi lavede nogle beregninger, som viste, at tsunamiens energi ville forsvinde i friktionen med havbunden i Nordsøen. At tsunamien alligevel nåede helt til Danmark tyder på, at det har været en meget voldsom tsunami,« siger Nicolai Kliem.

190 kilometer havbund rev sig løs

Det altødelæggende Storegga-skred blev udløst for omkring 8.200 år siden, da ophobet sediment fra istiden pludselig rev sig løs langs en 190 kilometer strækning på bunden af havet vest for Norge og gled ned fra kontinentalsoklen.

Fakta

Den dødbringende tsunami, der ramte blandt andet Indonesien, Indien, Sri Lanka og Thailand i julen 2004 og dræbte næsten en kvart million mennesker, blev forårsaget af et jordskælv med en styrke på 9,1 til 9,3 på Richterskalaen i det Indiske Ocean.

Jordskælvet udløste massive tsunamier, som sendte op imod 30 meter høje bølger ind over land.

I alt rev 3.500 kubikkilometer havbund sig løs, hvilket svarer til hele Islands areal og med en tykkelse på 34 meter.

Enorme mængder havbund og hav blev sat i bevægelse, hvilket skabte tsunamier, som bevægede sig i alle retninger.

Tidligere studier af kyststrækningerne i de lande, som har kystlinje mod den nordlige del af Atlanterhavet, har vist, at effekten har været katastrofal for eventuelle stenalderfolk, som har boet tæt ved havet.

Eksempelvis blev Shetlandsøerne ramt af 20 meter høje bølger, og i Skotland trængte en tsunami op imod 80 kilometer ind i landet.

Forskere har dog ment, at Nordsøen formentlig har været for lavvandet til, at en tsunami kunne holde farten og energien hele vejen til Danmark.

Finder havbund i borekerner

For at undersøge, om tsunamierne fra Storegga-skredet også ramte Danmark, har Mikkel Fruergaard sammen med kollegaer udtaget 25 meter lange borekerner fra undergrunden under Rømø.

I alt udtog forskerne syv borekerner, hvoraf de seks ikke viste nogle tegn på, at en tsunami skulle have raseret regionen for 8.200 år siden. De bestod næsten udelukkende af marint havsand.

Den sidste borekerne var dog anderledes, og i bunden af den fandt forskerne et 80 centimeter tykt, atypisk lag af havsand blandet med klumper af organisk materiale. Laget lå oven på et lag af tørv og ler, og over laget lå endnu et lag ler.

Mikkel Fruergaard har en idé om, hvordan det lag er opstået.

»Vores fund indikerer, at der har ligget en sø i det område, hvor vi tog den 7. borekerne. I søen er sedimenter af organisk materiale akkumuleret gennem tiden, men på et tidspunkt er der kommet et stort skvulp fra havet, som har taget en masse marint sand med sig og aflejret det på bunden af søen sammen med materiale fra søens brinker og bund. Det skvulp, mener vi, er fra en tsunami efter Storegga-skredet,« siger Mikkel Fruergaard.

Da forskerne daterede laget af sand med blandt andet kulstof 14-metoden, kunne de se, at laget var blevet aflejret for mellem 7.890 og 8.600 år siden. Du kan læse mere om kulstof 14-metoden her.

Bølger var minimum to meter høje

Kort over Storegga-skredet (den mørke plet i havet vest for Norge). Tsunamierne opstod, da et stykke havbund på størrelse med Island rev sig løs og gled ned fra kontinentalsoklen. På kortet er også skrevet estimerede bølgehøjder, hvor tsunamierne gik i land. (Illustration: Lamiot/Wikipedia)

I deres videre undersøgelser bestemte forskerne, hvor store bølgerne havde været, da tsunamien ramte Danmark.

Det gjorde de ved at sammenligne havniveauet for 8.200 år siden, da vandstanden var omkring 20 meter lavere end i dag, med dybden på sandlaget under Rømø.

Forskernes beregninger viser, at sandaflejringerne lå 1,5 til 5,5 meter over datidens havniveau, hvilket forskerne har brugt til at estimere, at tsunamibølgerne må have været mellem minimum 1,5 og 2 meter høje, da de ramte Danmark.

Bølgerne har altså formentlig ikke været gigantiske, men de har alligevel været store nok til, at de kunne tage mennesker med sig.

»Det er minimumshøjden. De kan godt have været større. Desuden har vi kun målinger fra Rømø. Andre steder langs den jyske vestkyst kan bølgerne have været både højere eller lavere,« siger Mikkel Fruergaard.

Skal dansk tsunamivarsel opgraderes?

Ifølge Mikkel Fruergaard bør det næste skridt i forskningen være at lave yderligere undersøgelser af, hvor tsunamien kan have ramt.

Har den eksempelvis ramt Skagen, og hvad med Tyskland og Holland?

Resultaterne af sådanne undersøgelser kan forskere bruge til at fodre deres modeller for, hvordan eventuelle tsunamier i fremtiden vil påvirke kyststrækninger i Skandinavien og Nordeuropa.

»Der er nok nogle modeller, som har undervurderet effekten af den her tsunami på Danmark, og vores studie vil derfor kunne bruges til at gøre disse modeller endnu bedre, hvilket er vigtigt i forhold til at lave modeller til risikovurdering af fremtidige tsunamier,« siger Mikkel Fruergaard.

Nicolai Kliem har i risikovurderingen fra 2005 benyttet nogle af de modeller, som Mikkel Fruergaard snakker om. Dog mener han ikke, at det nye studie ændrer grundlæggende ved de konklusioner, som blev lavet på baggrund af modellerne.

»Vi konkluderede dengang, at risikoen var meget lille, men at den trods alt var der. Vores beregninger viste blandt andet, at vi er beskyttet af England mod tsunamier fra syd, så det eneste sted, vi kan rammes af tsunamier, er gennem Nordsøen. Det nye studie giver ikke anledning til, at vores beredskab skal ændres i den retning,« siger Nicolai Kliem.

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud