Bakterier gør din flæskesteg klimavenlig
Sojaproteiner i foder til danske smågrise er en stor miljøbelastning og skal erstattes af proteiner fra metanspisende bakterier, så flæskestegen kan blive klimavenlig. Laks, slagtekyllinger og malkekvæg bliver også bedre for klimaet.
Du kan sætte tænderne i din første klimavenlige flæskesteg i 2017. (Foto: Colourbox)

 

Bakterier plejer ikke at gøre noget godt for din flæskesteg. Men nu kan du takke metanspisende bakterier for, at du snart kan sætte tænderne i en klimavenlig flæskesteg, der er med til at nedbringe udledningen af kuldioxid.

Idéen er, at danske grise skal have foder med proteiner, der er produceret med metangas som energikilde i stedet for blandt andet sojaproteiner, der er en stor belastning for CO2-regnskabet.

»I Danmark importerer vi store mængder soja til brug i dyrefoder. Ved at udskifte sojaproteiner i svinefoder med proteiner, som er udvundet fra metanspisende bakterier, kan vi alene på baggrund af det danske forbrug af foder til smågrise på 20 til 30 kilo nedsætte udledningen af kuldioxid med 187.500 ton, svarende til den årlige udledning fra 70.000 biler,« fortæller Lorie Hamelin, forsker ved Life Cycle Engineering Centre på Syddansk Universitet.

Hun forsker i miljøteknologi og samarbejder med DTU Kemiteknik og firmaet Unibio om proteinprojektet, som har modtaget en økonomisk hjælpende hånd på 15 mio. kroner af Innovationsfonden.

Sojaproduktionen rydder regnskoven

Fakta

Investering fra Innovationsfonden: 15 millioner kroner. Læs mere hos fonden her.

Produktion af sojabønner går hårdt ud over regnskoven i Brasilien og Argentina og er på verdensplan en stor miljøsynder, fordi rydningen af regnskov betyder frigivelse af store mængder CO2.

Et skift til proteiner fra metanspisende bakterier har desuden den fordel, at proteinerne kan produceres ud fra et overskud af metan fra naturgas, som dannes ved olieproduktion. Her er nemlig mange klimapoint at hente i form af mindre CO2-udledning, fordi næsten 140 milliarder kubikmeter naturgas, svarende til 30 procent af EU's gasforbrug, hvert år brændes af på boreplatforme som overskudsgas.

Bakterier er proteinbomber

Men hvordan kan det lade sig gøre, at bakterier ender som proteiner i grisefoder?

På DTU Kemiteknik er man netop blevet færdig med at bygge det pilotanlæg, der skal begynde med at producere proteinerne i lille skala. Professor Krist Gernaey fra DTU Kemiteknik fortæller, at bakterierne til proteinproduktionen er specielt udvalgte, fordi de indeholder særligt meget protein, omkring 65 procent.

Dyrkning af soyabønner er miljøbelastende, og sojaproteiner i grisefoder skal derfor skiftes ud med proteiner fra metan-spisende bakterier. (Foto: Colourbox)

»Bakterierne lever af at spise metangas, ilt og forskellige mineraler, der får dem til at vokse. Når bakterierne er vokset tilstrækkeligt i antal og størrelse, bliver de varmebehandlet og spraytørret til et pulver, så der til sidst kun er proteiner tilbage, et såkaldt proteingranulat,« forklarer professor Krist Gernaey.

Proteingranulatet skal herefter bruges i foder til grise og andre dyr som erstatning for de klimabelastende sojaproteiner eller for fiskemel, som også bruges som proteinkilde i dyrefoder.

Proteingranulatet blev godkendt til brug i dyrefoder i EU i 2011.

 

Køb klimavenligt kød i 2017

Det er først i løbet af 2017, at vi som forbrugere kan gøre os håb om at kunne købe det klimavenlige kød. Før kød fra grise opdrættet på det klimavenlige foder kan finde vej til køledisken, skal dyreforsøg med smågrise nemlig vise, hvor godt grisene trives med foderet. 

Foder til slagtekyllinger, malkekvæg og laks skal også gøres klimavenligt (Foto: <a>Shutterstock</a>)

»I 2016 starter vi kliniske test med smågrise, hvor vi vil se effekten af proteingranulatet i foderet på grisenes vækst og trivsel. Det sker på Aarhus Universitet Foulum,« siger Henrik Busch Larsen, Direktør i Unibio.

»Forud for de kliniske test arbejder vi sammen med DTU Biosustain om at videreudvikle proteingranulatet, så det får en sammensætning af aminosyrer, proteinets byggesten, der er optimal for grisene. I dag ligner sammensætningen af aminosyrer den i fiskemel, som også bruges i grisefoder, men vi vil gerne optimere den yderligere,« siger han.

Ud over en bedre vækst hos grisene giver en bedre aminosyresammensætning også en klimamæssig bonus.

»En bedre aminosyreprofil for grisene vil give mindre udskillelse af kvælstof, hvilket i sidste ende gavner vandmiljøet,« forklarer Lorie Hamelin fra Syddansk Universitet.

 

Laks, kyllinger og kvæg skal også blive klimavenlige

Danmark har en stærk tradition for at tænke miljøet ind i produktionen af fødevarer. Forhåbentlig kan miljøvenlige proteiner være med til at gøre fremtidens CO2-fodaftryk mindre og samtidig forøge vores fødevareproduktion. Her har man evnet at bringe store visioner, produktionsteknologi og fødevareaktører sammen i et stærkt tværfaglig projekt, fokuseret på at løse en stor global udfordring.

Tore Duvold, Vicedirektør i Innovationsfonden

Grisene er ikke de eneste dyr, der kommer til at stifte bekendtskab med det klimavenlige foder.

»Danmark har en stor svineproduktion, og interessen for projektet i Danmark har været størst fra producenterne af foder til svin og laks. Men på sigt vil vi også koncentrere os om slagtekyllinger og malkekvæg,« siger Henrik Busch Larsen.

Om proteingranulatet kan komme til at ende i fødevarer til mennesker vil Henrik Busch Larsen ikke afvise.

»Det er meget interessant, men også en stor og tung proces at få produktet godkendt til human konsumering, så det ligger lidt ude i fremtiden for os,« siger Henrik Busch Larsen.

Unibio er udover Danmark også i gang tre andre steder i verden med at forhandle med kunder til den nye teknologi.

Ifølge Lorie Hamelin fra Syddansk Universitet vil metan fra biogasanlæg måske en dag blive den helt store kilde til produktion af proteinerne:

»I dag bruger vi metan fra naturgas til at producere proteingranulat, men på sigt vil vi kunne bruge metan fra biogasanlæg, hvor det er udledningen fra dyrene selv, vi kan omdanne til dyrenes egen mad. På den måde kan man integrere energisystemet med fødevaresystemet, og det er virkelig interessant,« siger Lorie Hamelin.