Annonceinfo

Av, sagde fisken

Guldfisk i et smerteeksperiment opførte sig anderledes efter at have fået morfin. Det ser ud til, at fisk kan føle smerte.

Doktorgradsstipendiat Janicke Nordgreen fra Norges veterinærhøjskole forsker i smerte hos fisk. I akvarier med fodringssystemer, kameraer og kontrolleret lys kan fiskenes reaktioner på forskellige stimuli registreres og dokumenteres. (Foto: Asle Rønning)

Hobbyfiskernes forsikring om, at det ikke gør ondt på fisken at havne på krogen, har længe stået for skud.

Fisk har en adfærd som viser at de undgår smerte, siger forskerne, og desuden har fisk både nerveceller som opfanger skadelige stimuli og en hjerne, som kan behandle signalerne.

»Vi ved tilstrækkeligt til at handle som om fisk kan føle smerte. Meget af den forskning, som mangler, er af mere grundlæggende videnskabelig interesse,« siger doktorgradsstipendiat Janicke Nordgreen fra Norges veterinærhøjskole.

Hun står midt i sidste fase af arbejdet med en afhandling som ser på fisk og smerte. Nordgreen arbejder ikke med den konkrete udformning af love for behandling af fisk, men prøver at løse grundproblemer om, hvordan smerte registreres.

Stor variation

Hun siger at der formodentlig er stor forskel på, hvordan forskellige fiskearter opfører sig, når de oplever ubehagelige stimuli. Selv medtager hun forsøg med guldfisk, laks og regnbueørred i sin afhandling.

»Jeg er uddannet veterinær, og smerte er interessant ud fra en praktisk synsvinkel, fordi meget af veterinærarbejdet går ud på lindring af smerter.«

»Smerte er også en følelse som er vigtig for overlevelse, og giver en mulighed for at se på den evolutionsmæssige udvikling af nervesystem og bevidsthed,« siger hun.

Nordgreen bruger forskellige indfaldsvinkler til temaet. Hun ser blandt andet på hvordan fisk reagerer på diverse typer stimulering kombineret med smertestillende medikamenter for at lære mere om processerne i fiskenes nervebaner og hjerner.

Fisk fik påført smerte

I en serie forsøg, som indgår i arbejdet med doktorgraden, blev to grupper guldfisk påført smerte i form af varme.

Forsøgene er udført af et team af norske og amerikanske forskere og beskrevet i en artikel i seneste udgave af det videnskabelige tidsskrift 'Applied Animal Behaviour Science'.

Nordgreen forklarer, at det i smerteforskning på pattedyr er en almindelig metode at bruge varme. Man kan da øge temperaturen gradvis for at registrere dyrenes smertetærskel.

I forsøget blev guldfisk påført stimuli i form af varme. Varmen blev afbrudt lige så snart fisken udviste flugtadfærd. (Foto: Janicke Nordgreen, NVH, m. fl. 2009)

Ved hjælp af specialudviklet apparatur, har Nordgreen og hendes samarbejdspartnere fundet frem til en måde til også at kunne bruge denne metode på fisk. I forsøget blev en gruppe guldfisk givet morfin som smertestillende, mens en anden gruppe ikke fik nogen bedøvelse.

De fisk, som var med i forsøget, fik en specialtilpasset 'jakke' med en varmekilde. Begge grupper af guldfisk - både dem med og uden bedøvelse - reagerede, når varmen nåede et vist niveau.

Morfinen ændrede altså ikke på den umiddelbare adfærd. Efter forsøget blev fisken sat tilbage i et akvarium hvor de kunne svømme frit.

Morfinen dæmpede smerterne

Her registrerede forskerne, at de to grupper opførte sig helt forskelligt. Dem som ikke havde fået morfin, havde en opførsel i akvariet som kan tolkes som udtryk for, at de havde haft en negativ oplevelse. Disse fisk stod helt stille i vandet og søgte ikke ned til bunden.

Dem, som havde fået morfin, opførte sig helt normalt.

Forskerne siger, at årsagen kan være, at ubehaget ved forsøget blev reduceret af morfinen, og at det var eftervirkningerne af forsøget som blev observeret.

»Fra pattedyr ved vi, at morfin kan virke angstdæmpende. Forskellen er, at fisk kan tåle en meget stor dosis morfin per kropsvægt i forhold til pattedyr,« siger Nordgreen.

Morfin som kunne have slået en hest ud, målt i milligram per kilo kropsvægt, har blot en svag virkning på guldfisk.

Ikke skadelig

I forsøget valgte man at bruge varme som smertekilde blandt andet fordi dette giver mindre skader på fiskene end andre alternativer.

Etiske betragtninger lå også til grund for andre dele af udformningen af forsøget. Opfattelse af smerte blev registreret som det punkt, hvor fisken begyndte at foretage bevægelser for at komme væk fra smertekilden.

I samme øjeblik som denne reaktion blev opfanget, blev varmen også slået fra.

Røntgenfoto af fisk bruges også i forskningsarbejdet. Fisk har centre i hjernen som tager i imod signaler om skadelige stimuli, men en fiskehjerne er sat anderledes sammen end et pattedyrs, forklarer Nordgreen. (Foto: Asle Rønning)

Reaktionen indtrådte ved 38 grader, som er en potentiel dødelig temperatur for fisken. Nordgreen præciserer, at det kun var en lille del af fiskens krop, som blev udsat for varmen, og at fisken derfor ikke blev skadet.

Reagerer på varme

For dem, som ikke kender så meget til fisks fysiologi, virker det måske ulogisk at fisk overhovedet reagerer på varme. Når fisken ligger i gryden for at blive kogt er det jo som regel for sent?

»Det virker sært at fisk reagerer på varme, men forklaringen kan ligge i evolutionen. Man tror at de tidlige fisk levede på grundt vand og kunne trække vejret med en lungesæk. Når vandet i overfladen af disse damme blev faretruende varmt, kunne det være vigtig at holde sig væk,« siger Nordgreen.

At temperaturen, som guldfisken reagerede på, ligger indenfor det dødelige temperaturinterval kan betyde at evnen til at opfatte potentielt skadelig varme er vigtig for fisk, også den dag i dag.

»Vi kan sammenligne med griser og køer. Det er jo ikke så ofte de er i kontakt med varme, de har jo normalt hverken kogeplader eller varme brusebade og brænder sig ikke særligt tit. Alligevel reagerer de også på varme,« påpeger hun.

Lærer hurtigt

I afhandlingen indgår også forsøg, hvor det vises, hvordan regnbueørreder kan oplæres til at associere grønt lys med både positive og negative oplevelser, og Nordgreen fortæller engageret om, hvor lærevillige enkelte individer er.

Hun siger, at vi endnu ikke ved nok om, hvordan fiskenes sanseorganer for smerte er fordelt på deres kropsoverflade, og om hvad der sker i fiskens hjerne. Spørgsmålet om fisk har bevidsthed, som af nogle regnes som en forudsætning for at føle smerte, er også vanskeligt.

Hun peger på, at vi har mange forskellige definitioner af bevidsthed. Ikke engang når det gælder mennesket er der enighed om én definition.

»Spørgsmålet om bevidsthed hos dyr er særdeles interessant som tema for grundforskning. Man kan imidlertid stille spørgsmålstegn ved, om det bør være afgørende for, om fisk skal behandles, som om de føler smerte eller ej,« siger Nordgreen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov

Overfødig forskning

For mig kommer det heller ikke som en nyhed.
Er udgangspunktet ikke at alle hvirveldyr føler smerte?
Mens det er noget mere usikkert, om hvirvelløse dyr er bevidste, og kan føle smerte.
For er der ikke nød til at være en bevidsthed til at opfange smertesignalerne, før vi kan kalde det smerte.
Planter kan forresten også reagere på negativt stimuli, og selv udskulle "smertestillende" (inhibitoriske) transmitterstoffer. Men det betyder jo ikke at de er bevidste. Så har egentigt lidt svært ved at se, at de beviser noget ved at give dem morfin.
Filosofisk-debat.dk

Ikke en nyhed!
fiska = fisk

(Synes det lyder lidt svensk) Ville gerne have muligheden for at redigere!
 

Fisk kan føle smerte

Lækkert med en cemenetering af det faktum at fiska kan føle smerte, det er bare ikke en nyhed.

Log ind eller opret konto for at skrive kommentarer

Seneste fra Miljø & Naturvidenskab

Det læser andre lige nu

Spørg Videnskaben

Abonner på vores nyhedsbrev

Når du tilmelder dig, deltager du i konkurrencen om lækre præmier.

Mest sete video