Astronom: Jeg har fundet Supermans hjemstavn
En amerikansk kendisastronom mener at have fundet stjernen tæt på Supermans fødeplanet Krypton. Manden af stål blev født et sted i stjernebilledet Ravnen, konkluderer forskeren.
Superman har levet sit liv på Jorden, delvis som superhelt og delvis som journalisten Clark Kent på avisen The Daily Planet. Oprindeligt kom han imidlertid fra stjernebilledet Ravnen, mener en forsker. Billedet er fra tegnefilmen ’Superman: Billion Dollar Limited’ fra 1942.

Med mindre du har levet i en hule i skoven de sidste halvtreds år, har du fået myten om Superman med dig: Han blev født på planeten Krypton, som blev ødelagt, da han var et lille spædbarn. Hans forældre sendte ham til Jorden, hvor det viste sig, at han havde superkræfter.

Men hvor var Krypton?

Det har Neil deGrasse Tyson nu fundet ud af. Ved at granske de videnskabelige ledetråde, som forfatterne bag tegneserien har lagt op gennem årene, er han kommet frem til en præcis stjerne:

En rød dværg ved navn LHS 2520.

Rødt lys er nøglen

Neil deGrasse Tyson har altså ikke fundet selve Krypton, men mere Rao; den stjerne som Krypton skal have kredset rundt om.

Anledningen er, at Neil deGrasse Tyson selv bliver en karakter i den berømte tegneserie. Astrofysiker og lederen af Hayden-planetariet på American Museum of Natural History i New York skal i en kommende udgave af tegneserien hjælpe Superman med at finde sin hjemplanet på himmelen.

Så blev det en selvfølgelighed, at planeten også skulle findes i virkeligheden.

Ifølge mytologien skyldes Supermans styrke, at Krypton kredsede rundt om en rød stjerne. I det gule lys på Jorden får han overmenneskelige kræfter. Dermed begyndte Neil deGrasse Tyson at lede efter en rød stjerne i en passende afstand til Jorden og med den rigtige alder.

LHS 2520 er gammel nok og tæt på

Der findes mange forskellige typer af røde stjerner – alt fra ’små’ røde dværge til massive stjerner med en radius, som er flere gange større end afstanden fra Jorden til Solen.

Ifølge Neil deGrasse Tyson passer giganterne ikke med beskrivelserne af Rao. De allerstørste bliver supernovaer, længe før en avanceret civilisation, som den på Krypton, har tid til at udvikle sig. Mindre giganter kunne passe, men der findes ingen sådanne tæt nok på til at passe ind i tegneseriernes tidslinje.

Dermed faldt valget på røde dværge, som både kan blive meget gamle, og som der findes vældigt mange af.

LHS 2025, eller Rao, som den hedder i tegneserien, befinder sig i stjernebilledet Ravnen; ’Corvus’ på engelsk. (Foto: Till Credner)

LHS 2520 ligger omtrent 27 lysår fra os, i stjernebilledet Ravnen. LHS 2520 er for lyssvag til at kunne ses med det blotte øje, men med en god stjernekikkert kan du få et glimt af den på den sydlige nattehimmel.

Ikke overraskende er tegneseriefantaster i blogverdenen nu begyndt at råbe op efter en ny navneceremoni. De vil have, at stjernen formelt skal omdøbes til…ja, gæt selv? Rao.

Kritiker tror ikke på, at Rao er Supermans stjerne

Neil deGrasse Tyson, som både forsker og står for en masse formidling, har også tidligere hjulpet med videnskabelige finurligheder i populærvidenskaben. Blandt andet hjalp han James Cameron med at tilrette stjernehimmelen i filmen Titanic, så den blev historisk korrekt.

Ikke alle er helt enige i Neil deGrasse Tysons udregninger. Fysiker og selvlært nørd Phil Plait påpeger i en blogpost om nyheden, at der er et stort logisk hul i Neil deGrasse Tysons beregninger (andet end det faktum, at Superman er opdigtet).

Baseret på, hvor lang tid det tager for Krypton at kredse rundt om Rao, og LHS 2520s masse, kan man nemlig regne afstanden fra stjernen til Krypton ud. Ifølge Phil Plait er den på omtrent 100 millioner kilometer, som er lidt nærmere end det Jorden er til Solen.

Men fordi LHS 2025/Rao er en rød dværg, er den ikke nær så varm og stærk som vores sol. Dermed konkluderer Phil Plait, at temperaturen på planeten ville have været cirka -170° C, altså 170 minusgrader. Det er muligvis lidt for koldt til et behageligt liv – selv for en superhelt og hans familie.

Tag selv et kig på Supermans hjemstjerne

LHS 2520 bliver alligevel fortsat stående som det nærmeste, vi kommer på Supermans hjemstjerne. Hvis du har lyst til at tage et kig på den, kan du stille din stjernekikkert ind på følgende koordinater:

Rektascension (svarer til længdegrad på Jorden): 12 timer, 10 minutter, 5,77 sekunder

Deklination (svarer til breddegrad på Jorden): -15 grader, 4 minutter, 17,9 sekunder

© forskning.no Oversættelse: Julie M. Ingemansson