Arkæologiske fund set fra luften
Arkæologerne kan lære meget om fortiden blot ved at studere marker og jordarealer meget højt oppefra. Se en række af de flotte luftfotos her.

For de fleste hænger arkæologi nok uløseligt sammen med årelange udgravninger og søvndyssende historietimer fra folkeskolen. Men vidste du, at arkæologi faktisk også kan foregå fra luften?

Ved lån af små privatfly har arkæologer siden 2009 været i gang med at kortlægge ni udvalgte områder i Danmark, som er interessante set ud fra et arkæologisk, historisk perspektiv. Projektet hedder ’Fortiden set fra himlen - luftarkæologi i Danmark’ og skal i første omgang køre frem til 2013.

Men hov, tænker du måske nu: Hvad kan billeder fra luften overhovedet fortælle os om fortiden?

Jo, da vikingerne for eksempel gravede dybe huller til stolperne, der bar deres huse, så ændredes vækstbetingelser på netop det stykke jord sig markant.

Fakta

En hustomt, i flertal hustomter, er direkte oversat en ’husruin’ eller ’husrest’. Ordet bruges om et jordstykke, hvor der har ligget et hus.

Derfor kan man stadig den dag i dag ane forskelle i måden kornet på marken gror på, på netop den cirkel af jord, hvor stolpen engang har stået. Med arkæologernes ekspertise kan de derudfra fastslå, hvilke bebyggelser der engang har ligget der, og hvilken tidsperiode de stammer fra.

»Formålet med projektet er at få et bedre overblik over fortidsminder i Danmark. På den måde håber jeg, at vi kan skabe en større interesse for fortiden,« siger arkæolog og projektleder Lis Helles Olsen, som også er museumsinspektør på Holstebro Museum.

Sand er bedst til at studere arkæologi fra himlen

Der er stor forskel på, hvilke slags jordlag arkæologerne studerer fra himlen, og det er faktisk en del af grunden til, at netop de ni områder på 155 kvadratmeter i projektet er blevet udvalgt: De repræsenterer nemlig alle forskellige jordlag.

»Det bedste jordlag at studere arkæologi fra himlen i er sandjord. Det skyldes, at vækstforskellene i jordlagene er større i sand end i andre jordarter, og derfor er forskellene i afgrøderne også tydeligst at se i sand på de steder, hvor der tidligere er blevet gravet,« forklarer Lis Helles Olesen.

Her kan man fornemme, hvordan for eksempel omridset og størrelsen af husene ændrer sig gennem tiden. Antallet af stolper til at bære bygningen bliver for eksempel mindre, blandt andet fordi vikingerne finder ud af at forstærke deres huse med buede vægge. (Illustration er fra bogen 'Luftfotos over Danmark' af Lis Helles Olesen, Henrik Dupont og Claus Dam)

Korn er bedre end græs, mens græs er bedre end både kartoffel- og majsmarker.

Derudover kan der være stor forskel på markernes udseende fra år til år. I løbet af en meget tør sommer kan arkæologerne finde masser af gode, hidtil uopdagede fund ved at cirkle rundt over markerne. På en våd sommer er antallet af fund meget begrænsede, som det for eksempel har været tilfældet i år. Kornet gror simpelthen for godt, hvilket betyder at vækstforskellene i kornet ikke er store nok til arkæologerne.

Andre ting som luftfugtighed og lysindfald kan også have en indflydelse på, hvor meget og hvor lidt man kan se den pågældende dag. Derfor kan arkæologerne sommetider opdage nye fund igen og igen blot ved at flyve frem og tilbage over det samme stykke mark på forskellige tidspunkter.

Fortidens huse kan bruges til at datere fund

En af de ting, som forskerne virkelig gerne vil finde, når de studerer arkæologi fra himlen er ’hustomter’. Det er de huse, som folk har boet i, i fortiden, og de er virkelig spændende, fordi de med stor præcision kan fastslå, hvilken tidsperiode fundet stammer fra.

Fakta

Et grubehus er en arbejdshytte fra vikingetiden, som for eksempel blev brugt til at smede og væve i.

Grubehusene havde ikke plads til meget mere end en enkelt mand og taget var båret af to stolper i hver side af hytten. De var gravet mellem en halv og en hel meter ned i jorden, og derfor er de relativt nemme at se fra luften selv i dag.

»Hustomterne ændrer udseende gennem hele oldtiden, og arkæologerne har efterhånden et godt overblik over, hvordan husene har set ud i de forskellige perioder af historien,« siger Lis Helles Olesen.

»De mest karakteristiske er hustomterne med de buede vægge fra vikingetiden (billede 5). Konstruktionen betød, at man ikke behøvede at have så mange stolper inde i huset til at bære taget, og man fik derfor et stort åbent rum midt i huset, hvor der kunne samles mange mennesker.«

Et af de mest almindelige fund i luftarkæologi er dog ’grubehusene’, som er arbejdshytter fra vikingetiden (for eksempel billede 3). De blev gravet op til en meter ned i jorden, og derfor er det meget tydeligt at se, at kornet vokser anderledes på disse arealer.

»Opfinderen af grubehusene burde have haft en særlig pris, for det er et utroligt held for os, at man fandt på denne nedgravede huskonstruktion, som gør det muligt at finde bopladserne fra slutningen af jernalderen og vikingetiden fra luften,« siger Lis Helles Olesen.

Gamle lodfotos nærstuderes

Fakta

Projektet ’Fortiden set fra himlen’ er finansieret af:

Kulturministeriet
Kulturarvsstyrelsen
Holstebro Kommune
Augustinusfonden
C. Bendix Fond
Region Midtjylland
Holstebro Museum

’Fortiden set fra himlen’ dækker dog over mere end selve flyveturene, som er begrænset til at foregå primært om sommeren. Systematisk gennemgår forskerne også gamle lodfotos, som for eksempel er billeder taget under 2. verdenskrig for at kortlægge landet. Selvom de gamle lodfotos er taget på meget lang afstand, kan de nemlig godt rumme hemmeligheder fra fortiden, hvis de nærstuderes.

Dette arbejde har indtil videre afsløret 2.500 lokaliteter, som kan være af arkæologisk interesse og som potentielt kan få tilskud til en udgravning i fremtiden.

Hele projektet har indtil videre fået fire års levetid. Lis Helles Olesen håber dog stærkt på, at projektet får lov til at fortsætte, efter at det officielt udløber i 2013.

 

Fotos: Lis Helles Olesen og Esben Schlosser Mauritsen

Lyt på Videnskab.dk!

Hver uge laver vi digital radio, der udkommer i form af en podcast, hvor vi går i dybden med aktuelle emner fra forskningens verden. Du kan lytte til den nyeste podcast i afspilleren herunder eller via en podcast-app på din smartphone.

Har du en iPhone eller iPad, kan du finde vores podcasts i iTunes og afspille dem i Apples podcast app. Bruger du Android, kan du med fordel bruge SoundClouds app.
Du kan se alle vores podcast-artikler her eller se hele playlisten på SoundCloud