For de fleste hænger arkæologi nok uløseligt sammen med årelange udgravninger og søvndyssende historietimer fra folkeskolen. Men vidste du, at arkæologi faktisk også kan foregå fra luften?
Ved lån af små privatfly har arkæologer siden 2009 været i gang med at kortlægge ni udvalgte områder i Danmark, som er interessante set ud fra et arkæologisk, historisk perspektiv. Projektet hedder ’Fortiden set fra himlen – luftarkæologi i Danmark’ og skal i første omgang køre frem til 2013.
Men hov, tænker du måske nu: Hvad kan billeder fra luften overhovedet fortælle os om fortiden?
Jo, da vikingerne for eksempel gravede dybe huller til stolperne, der bar deres huse, så ændredes vækstbetingelser på netop det stykke jord sig markant.
\ Fakta
En hustomt, i flertal hustomter, er direkte oversat en ’husruin’ eller ’husrest’. Ordet bruges om et jordstykke, hvor der har ligget et hus.
Derfor kan man stadig den dag i dag ane forskelle i måden kornet på marken gror på, på netop den cirkel af jord, hvor stolpen engang har stået. Med arkæologernes ekspertise kan de derudfra fastslå, hvilke bebyggelser der engang har ligget der, og hvilken tidsperiode de stammer fra.
»Formålet med projektet er at få et bedre overblik over fortidsminder i Danmark. På den måde håber jeg, at vi kan skabe en større interesse for fortiden,« siger arkæolog og projektleder Lis Helles Olsen, som også er museumsinspektør på Holstebro Museum.
Sand er bedst til at studere arkæologi fra himlen
Der er stor forskel på, hvilke slags jordlag arkæologerne studerer fra himlen, og det er faktisk en del af grunden til, at netop de ni områder på 155 kvadratmeter i projektet er blevet udvalgt: De repræsenterer nemlig alle forskellige jordlag.
»Det bedste jordlag at studere arkæologi fra himlen i er sandjord. Det skyldes, at vækstforskellene i jordlagene er større i sand end i andre jordarter, og derfor er forskellene i afgrøderne også tydeligst at se i sand på de steder, hvor der tidligere er blevet gravet,« forklarer Lis Helles Olesen.
Korn er bedre end græs, mens græs er bedre end både kartoffel- og majsmarker.
Derudover kan der være stor forskel på markernes udseende fra år til år. I løbet af en meget tør sommer kan arkæologerne finde masser af gode, hidtil uopdagede fund ved at cirkle rundt over markerne. På en våd sommer er antallet af fund meget begrænsede, som det for eksempel har været tilfældet i år. Kornet gror simpelthen for godt, hvilket betyder at vækstforskellene i kornet ikke er store nok til arkæologerne.
Andre ting som luftfugtighed og lysindfald kan også have en indflydelse på, hvor meget og hvor lidt man kan se den pågældende dag. Derfor kan arkæologerne sommetider opdage nye fund igen og igen blot ved at flyve frem og tilbage over det samme stykke mark på forskellige tidspunkter.
Fortidens huse kan bruges til at datere fund
En af de ting, som forskerne virkelig gerne vil finde, når de studerer arkæologi fra himlen er ’hustomter’. Det er de huse, som folk har boet i, i fortiden, og de er virkelig spændende, fordi de med stor præcision kan fastslå, hvilken tidsperiode fundet stammer fra.
\ Fakta
Et grubehus er en arbejdshytte fra vikingetiden, som for eksempel blev brugt til at smede og væve i. Grubehusene havde ikke plads til meget mere end en enkelt mand og taget var båret af to stolper i hver side af hytten. De var gravet mellem en halv og en hel meter ned i jorden, og derfor er de relativt nemme at se fra luften selv i dag.
»Hustomterne ændrer udseende gennem hele oldtiden, og arkæologerne har efterhånden et godt overblik over, hvordan husene har set ud i de forskellige perioder af historien,« siger Lis Helles Olesen.
»De mest karakteristiske er hustomterne med de buede vægge fra vikingetiden (billede 5). Konstruktionen betød, at man ikke behøvede at have så mange stolper inde i huset til at bære taget, og man fik derfor et stort åbent rum midt i huset, hvor der kunne samles mange mennesker.«
Et af de mest almindelige fund i luftarkæologi er dog ’grubehusene’, som er arbejdshytter fra vikingetiden (for eksempel billede 3). De blev gravet op til en meter ned i jorden, og derfor er det meget tydeligt at se, at kornet vokser anderledes på disse arealer.
»Opfinderen af grubehusene burde have haft en særlig pris, for det er et utroligt held for os, at man fandt på denne nedgravede huskonstruktion, som gør det muligt at finde bopladserne fra slutningen af jernalderen og vikingetiden fra luften,« siger Lis Helles Olesen.
Gamle lodfotos nærstuderes
\ Fakta
Projektet ’Fortiden set fra himlen’ er finansieret af: Kulturministeriet Kulturarvsstyrelsen Holstebro Kommune Augustinusfonden C. Bendix Fond Region Midtjylland Holstebro Museum
’Fortiden set fra himlen’ dækker dog over mere end selve flyveturene, som er begrænset til at foregå primært om sommeren. Systematisk gennemgår forskerne også gamle lodfotos, som for eksempel er billeder taget under 2. verdenskrig for at kortlægge landet. Selvom de gamle lodfotos er taget på meget lang afstand, kan de nemlig godt rumme hemmeligheder fra fortiden, hvis de nærstuderes.
Dette arbejde har indtil videre afsløret 2.500 lokaliteter, som kan være af arkæologisk interesse og som potentielt kan få tilskud til en udgravning i fremtiden.
Hele projektet har indtil videre fået fire års levetid. Lis Helles Olesen håber dog stærkt på, at projektet får lov til at fortsætte, efter at det officielt udløber i 2013.
Fotos: Lis Helles Olesen og Esben Schlosser Mauritsen
De ni udvalgte områder i Danmark, som ‘Fortiden set fra luften’ skal dække. Projektet kører frem til 2013. (Foto: Fortidensetfrahimlen.dk)
Spor efter hustomter fra ældre jernalder, som står side om side langs byens gade. Dette billede er enestående, fordi det er meget sjældent, at man er heldig nok til at kunne se så stor en del af en 2.000 år gammel landsby på én gang. Man kan også se spor af de udbygninger, der har hørt til gårdene. De ligger bag husene på den side, der vender væk fra vejen, som har løbet i midten. Fundet blev kåret som et af de 10 bedste i 2010 af Kulturarvstyrelsen.
Spor efter en af tyskernes løbegrave fra 2. verdenskrig. Langs den jyske vestkyst havde tyskerne omfattende forsvarsanlæg under 2. verdenskrig. Cirka 10 km inde i landet lå enden af en række forsvarsanlæg især i form af pansergrave. På næsset her på billedet ses spor af en særlig flot løbegrav i zigzagmønster. Zigzagformen forhindrer, at fjenden kan stå i den ene ende af graven og skyde ind igennem løbegraven.
Spor efter små nedgravede arbejdshytter, de såkaldte grubehuse fra vikingetiden. Alle de runde grønne pletter i marken er spor efter hytter, som har været gravet ½-1 meter ned i jorden. Når de ikke skulle bruges mere, blev de brækket ned, og hullet blev fyldt op med affald fra bopladsen. Derfor har kornet særligt gode vækstbetingelser på disse steder – også i dag, 1.000 år senere.
Spor efter hustomter med hegn omkring fra ældre jernalder. Desuden spor efter en nedlagt vej fra nyere tid, som har løbet lige igennem marken. Omkring flere af hustomterne er der spor efter hegn. Vi kan kun se omkring fem hustomter, der hvor marken er lys og tør. Der har helt sikkert også ligget jernalderhuse i de grønne dele af marken. Her kan vi bare ikke se dem, fordi kornet gror for godt over det hele.
Her på marken har ligget en stor vikingetidsbebyggelse. Midt i billedet ses spor af et hus fra vikingetiden med buede langvægge, som vi kender dem fra vikingeborgene Trelleborg, Fyrkat og Aggersborg. Andre hustomter er også synlige i kornmarken, samt spor af grubehuse.
Spor af hustomter fra ældre jernalder. I begyndelsen af jernalderen, for cirka 2.000 år siden, boede befolkningen i små huse på 10-12 meters længde, og østenden af huset var altid forbeholdt dyrene. Hvis man kigger godt efter, kan man se båseskillerum i to af hustomterne. Det er ikke så tit, de er synlige, fordi de ikke er gravet så dybt ned i jorden. Man kan også se, at der er indgang midt i husene. Kornet er grønnere, hvor der er gravet ned til væggen og inde i huset til stolper, der har båret taget.
Spor af to indhegninger, som måske har omkranset hustomter fra jernalderen. I den lille indhegning kan man se en indgang, men det er ikke til at sige, hvad der har været hegnet ind. Det eneste, man kan se, er enkelte små gruber. Vi kender indhegnede gårde og landsbyer fra jernalderen, og dette fund kan være spor af en dyb grøft til en sådan indhegning. Det kan også have været indhegninger til får eller kreaturer, og så er de måske kun 100-200 år gamle.
De lyse striber, som nærmest danner et netmønster, er spor af jordvolde, der har omgivet små marker i ældre jernalder, for omkring 2.000 år siden. Voldene har været opbygget af et andet materiale end resten af marken, og sand er føget hen over dem. Derfor tørrer de hurtigere ud end resten af marken om foråret og efteråret, så vi kan se dem. De kan strække sig over flere 100 hektar, men kan ofte kræve flere flyveture for at blive spottet.
De runde lyse pletter er spor efter gravhøje, der er overpløjede og udjævnede gennem mange år. Der er også et par fredede gravhøje i billedet. Omkring en fjerdedel af de høje, som har eksisteret engang, er fredede i dag. Antallet af gravhøje er med til at give os en idé om befolkningens størrelse i slutningen af stenalderen og begyndelsen af bronzealderen, og vi opdager hele tiden flere.
Spor af ringgrøfter der har omkranset meget små gravhøje i ældre jernalder. Hvis ikke jernalderfolkene havde gravet grøfterne omkring de lave høje, hvor de begravede deres døde, så havde vi ikke haft nogen chance for at finde disse ‘tuegravpladser’, som de kaldes. Indtil videre har arkæologerne fundet fem tuegravpladser.
