Berndt,
..Einstein ikke er sat på plads..

Folk bliver p*ssesure når jeg nævner det, men rent faktisk har 'Einstein' været sat på plads i mange mange år.

Prøv at sætte dig ind i virkemåden af ring laser gyroscope:
http://www.google.dk/search?q=ring+laser+gyroscope&hl=da&sa=G&biw=1280&b...

og forklar:
Hvordan kan der opstå Doopler effekt i et fast/statisk/hvilende/samme frame referencesystem?

Eet enkelt og simpelt spørgsmål.

(HINT: Postulatet er: c er konstant i ethvert referencesystem, der er i hvile med sig selv).

...jeg må indrømme at der indlæg der får mine små hår i nakken til at rejse sig, men et af disse jævnlige indlæg kommer fra et ret so kaotisk væsen der mener at alt hvad hvor videnskab producerer må være rigtig... uden i øvrigt selv at være i stand til at producere en troværdig kritik eller kritik overhoved, men eminent til at tale andre efter munden på en måde der gør enhver spytslikker grøn af misundelse. At jeg kan genfortælle H.C. Andersens eventyr gør mig ikke nødvendigvis til en person af samme kaliber !! Der er specielt to personer der er gode til at skinne på denne måde... en af dem er en kvinde.

Jeg håber sandelig at redaktionen snart selv er istand til at se det. At lytte til folk der stadig lader jorden være flad er bestemt heller ikke sjov... jeg græmmes ! Den moderne videnskab er den største platform for billedstormere nogensinde... men problemet med fysikken/astronomien er at det er yderst vanskeligt at afsløre disse svindlere, det er straks en anden sag indenfor den høj priste lægevidenskab... her holde de ikke længe. Sålænge standardmodellen eksisterer og Einstein ikke er sat på plads er vor fysik desværre en værre cirkus, ja...

Jeg har påpeget to steder hvor der fortælles direkte løgne i en anden tråd, kommentaren er blevet slettet af redaktionen:

Tyngdelov med et twist: Einstein havde ret – igen
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tyngdelov-med-et-twist-einstein...

1. direkte løgn eller måske total uvidenhed er det her :

"Her observerede man en stjerne lige ved siden af Solen, selv om den reelt befandt sig bag solen.

Lyset fra stjernen blev altså bøjet i Solens tyngdefelt og kunne derfor observeres af astronomer på Jorden, selvom det skulle være blevet blokeret af Solen."

2. fejl "For eksempel kunne man observere, at Merkurs bane udviste en besynderlig opførsel, idet det punkt på banen, hvor Merkur var tættest på Solen, hele tiden flyttede sig."

...begge punkter er noget vrøvl og det VIDES !! ...men bliver stille og rolig accepteret af redaktionen !

Stig,

"Jeg vil nu ikke medgive dig at han gør det konsekvent".

Nej det vil jeg egentlig heller ikke.

Og så slutter jeg denne tråd for mit vedkommende - vi ses omkring.

Venligst Ivar

Ivar,
Er Kim Kaos virkelig den type debattører som Videnskab.dk vil have? Som konstant nedgør sine opponenter med personlige kommentarer og som ikke har respekt for anderledes tænkende?
Jeg vil nu ikke medgive dig at han gør det konsekvent.

Det er kun når andre ikke følger hans tro.

Mon ikke Kim bare har en dårlig mandag, og trænger til at udgyde galde?

Den slags ting skal man bære over med.

Skal bare gøre opmærksom på at jeg herunder

Reload "Tyngdelove/Nye Hypoteser"
Skrevet af Ivar Nielsen, 26, september 2011 kl. 08:26

- og før her:

NB: Flytning af Tyngdekraft-Emne
Skrevet af Ivar Nielsen, 24, september 2011 kl. 14:04

har flyttet mit emne til:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tyngdelov-med-et-twist-einstein...

I øvrigt har jeg lige skrevet en mail til redaktionen med et spørgsmål om hvorvidt det er en god ide at få lavet et Debat-Forum for netop at kunne holde trådene bedre.
-------------------------------------

til redaktionen@videnskab.dk
dato 26. sep. 2011 10.59
emne Oprettelse af et Forum
sendt af gmail.com

Hej til Alle på redaktionen,

Som en ivrig debattør på videnskab.dk har jeg tænkt på hvorvidt det ville være en god ide at få lavet et Forum således at forskellige emner kunne debatteres hver for sig og dermed undgå til en stor del at diverse artikler bliver oversvømmet med indlæg der ikke holder tråden.

Hvad siges til det?
-------------------------

Kim skriver:
"Er det virkelig den type debatter videnskab.dk sigter efter – at tillade to-tre båtnakker konsekvent breder sig med deres ligegyldige pladder i indlæg efter indlæg og på den måde kuppe alle debatter. Det er jo intet nyt i det de skriver – de er de samme tåbelige hjemmestrikkede ideer de har ført sig frem med i adskillige år."

NB til Redaktionen: Er Kim Kaos virkelig den type debattører som Videnskab.dk vil have? Som konstant nedgør sine opponenter med personlige kommentarer og som ikke har respekt for anderledes tænkende?

Venligst Ivar

Kim - øhh -
Hvorfor mener du ikke supernovaer har noget med ædelmetaller at gøre?

Det er da særdeles relevant om de er skabt samtidig med jorden eller 'kommet fra rummet' - som er emnet.

Da du nævner mit navn, og laver personangreb, ser jeg gerne en uddybning af hvad jeg har skrevet, som er 'hjernedødt'.

Hvis du ikke forstår hvad jeg skriver vil jeg hjertens gerne uddybe, men lad være med at kalde det hjernedødt fordi du ikke kan/vil forstå det faglige.

Den 21. sep. var I så venlige at slette en lang række grove indlæg og på samme tid gøre opmærksom på at indlæggene skulle være relevante for debatten. Flot sådan skal det være – men nu her få dage efter har Stig og Ivar i fællesskab produceret ca. 20 indlæg der intet har men emnet at gøre – til gengæld er det deres sædvanlige ævl de har ødelagt så mange debatter med. Utallige tråde er fyldt med det ene mere hjernedøde indlæg efter det andet og alle er de totalt irrelevante for de emner artiklerne omhandler.

Er det virkelig den type debatter videnskab.dk sigter efter – at tillade to-tre båtnakker konsekvent breder sig med deres ligegyldige pladder i indlæg efter indlæg og på den måde kuppe alle debatter. Det er jo intet nyt i det de skriver – de er de samme tåbelige hjemmestrikkede ideer de har ført sig frem med i adskillige år

Og det er jo ikke kun denne tråd de er i gang med at forpeste – bl.a. i Supernovaer i baghaven og Partikeltråden er de også i gang med at demonstrerer der komplette mangle på viden – er det ikke på tide de herre efter så mange henstillinger bliver tildelt en velfortjent pause så der igen kan blive plads til folk der trods alt ved hvad de snakker om og som forstår at begrænse sig til trådens emne.

Stig,

1) "Jeg tror da heller ikke på 'statisk' matematik".

AD: Matematik er fint til at anskueliggøre nogle forhold - men da forholdene på mikrokosmos - eller på makrokosmos-planet ikke er statiske og lineære, så kan man jo kun tage matematikken som et hjælpemiddel og ikke et bevis på noget som sådan.

2) Symbiosen mellem de forskellige partikler og kræfter gør, at de får nogle højst uforudsigelige baner.

AD: Læs AD 1.

3) Hvad er der f.eks. mellem Merkur og solen - og hvorfor(ikke)?

AD: Et næsvist svar: Der er jo i hvert tilfælde CMB - "det kosmiske hav" som nogle vil kalde det. Som du jo også selv har kaldt det for at anskueliggøre begrebet "æter".

Venligst Ivar

Ivar,
Bare ganske kort: Jeg tror ikke at udregninger på og via kuglesymmetriske sfærer er nok til at beskrive nogle bevægelser som mere ligner hvad der foregår i celler, hvilket er det jeg faktisk taler om hvad angår formationerne i vores galakse.

Jeg tror da heller ikke på 'statisk' matematik.
(NB: inden i kommer for godt i gang, så kender jeg ganske udmærket til det!).

'Vi' kender den statiske matematiske model med 'elektronskaller', osv. hvor man forsøger at beskrive en kaotisk verden med simple ligninger.

Lad mig lave en simpel analogi for at gøre det forståeligt for alle.

Tager man en terning og kaster den er sandsynligheden for hvert udfald=1/6.
Bruger man den 'statiske' matematik, ville 6 slag give præcis 1 ener, 1 toer, 1 treer.

Men sådan er det ikke.

Jeg mener vi kaldte det 'de store tals lov' - altså der skal ufattelig mange slag til for at eftervise at det rent faktisk er tilfældet.

Tilbeg til 'elektronskaller' - nøjagtig det samme - det er en sandsynlighed for at 'træffe' en elektron i en given afstand.

Laver man i stedet en computermodel, og lader tingene udvikle sig ud fra et 'random' udgangspunkt, kan det se således ud:
https://picasaweb.google.com/lh/photo/h-ynPbYvDCWBHA2yH3mIJw?feat=direct...

Her skriver jeg blot en N37, for der er sikkert ikke så mange der forstår denne model.

Men en N37 kastes ind som en protonklump = 37*1 i størrelse, og 37 tilhørende elektroner.

Symbiosen mellem de forskellige partikler og kræfter gør, at de får nogle højst uforudsigelige baner.

Jeg har også lagt en N20 injection:
https://picasaweb.google.com/lh/photo/d0eQ9iP6QEJAU9Os0TdMqw?feat=direct...

Bemærk at det er "mange bække små" - aka Tpartikler i denne sammenhæng, der giver de uforudsigelige baner, og på samme måde skal man tage hensyn til "mange bække små" i kosmologisk sammenhæng.

Jeg har givet nogle hints om at vi ikke kender:
1) Massen af asteroidebæltet.
2) Ditto for Kuiper bæltet.
3) Ditto for Oort skyen.
4) Andre uobserverede masser.

Hvad er der f.eks. mellem Merkur og solen - og hvorfor(ikke)?

Stig,

Mange tak for dine anstrengelser!

Bare ganske kort: Jeg tror ikke at udregninger på og via kuglesymmetriske sfærer er nok til at beskrive nogle bevægelser som mere ligner hvad der foregår i celler, hvilket er det jeg faktisk taler om hvad angår formationerne i vores galakse.

Og da jeg har den opfattelse at vores Solsystem er skabt i centeret af vores galakse og at bevægelserne i vores Solsystem er givet ud fra momentum i centeret af vores galakse så kommer vi jo ud i en snak med forskellige indfaldsvinkler som ikke fører til andet end at vi bare "taler i munden på hinanden"

Ses

Hilsen Ivar

Kære Stig,

Undskyld at jeg ikke lige nu svarer på dit indlæg.

Jeg vil fokusere mine spørgsmål i en anden tråd:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tyngdelov-med-et-twist-einstein...

- hvor du MEGET GERNE må være behjælpelig med at opstille og checke de matematiske udregninger for en lille hypotese som jeg opstiller.

Ses måske i denne tråd - ha´en God Weekend fra Ivar

Kære alle,

Jeg flytter min snak om "tyngdekraft" til denne debat:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/tyngdelov-med-et-twist-einstein...

Ivar,
Der er ikke tale om nogen tyngdekraft som holder solsystemet i balance. Ligesom tyngdekraften heller ikke kan forklare rotationen i galaksen - uden at skulle tillægges mørke metafysiske kræfter.

Prøv nu at sætte dig ind i problematikken om kuglesymmetriske objekter, og matematikken bag.

Newtons lov beskriver:
F=G*M1*M2/r^2

Godt så, dette gælder for punktformige objekter, hvor r = afstanden fra centrum.

I bund og grund virker den på partikelniveau, hvor loven er opfyldt.

Der er så den matematiske finurlighed, at HVIS et legeme er kuglesymmetrisk, så kan man betragte det som en singularitet med massecentrum i midten.

INTET er kuglesymmetrisk, heller ikke jorden eller månen, selvom det på afstand kan betragtes som kuglesymmetrisk.

g på jordens overflade er ikke konstant, men varierer afhængig af hvor på kloden man befinder sig, samt i hvilken 'højde' (= afstand fra centrum) man befinder sig.

Det samme med månen, som man på afstand kan betragte som en kuglesymmetrisk sfære.

Men det er den IKKE, og bla. derfor har man sat GRAIL i værk for at kortlægge månens opbygning.

GRAIL er rimelig interessant, for det vil give et dybdeperspektiv af månen opbygning, lidt ligesom at se med to øjne i stedet for eet.

MHT dit udsagn af 22, september 2011 kl. 16:45
Merkur 42.9195
Venus 8.6186
Jorden 3.8345
Mars 1.3502
Jupiter 0.0623
Saturn 0.0137
Uranus 0.0024
Neptun 0.0008
Pluto 0.0004

AD: Jo længere væk fra Solen, jo mindre størrelser i afvigende målinger fra Newtons lov – uanset planeternes forskellige masseforhold.

viser jo blot min forklaring om at jo længere væk man betragter et system, jo mere kan man betragte som kuglesymmetrisk - hvad er problemet?

Dine egne tal dokumenterer det jo på fineste vis.

Berndt,

Det er ikke spor pinligt men ganske logisk fordi:

1) Der beskrives et åbenlyst kredsløb - uden tilføjelse af mørke kræfter.
2) Der inddrages termodynamik; hydrodynamik og de svage elektromagnetiske kræfter.

Du skrev: "Den eneste kraft der virker på æblet her er en ret svag opdrift, lige som vandet giver en opdrift !!!

AD: Jeg skrev ikke "opdrift" men pres. "Æblet" dannes jo ikke på én gang men langsomt via oven nævnte dynamikker.

- Man kan observere det samme fænomen ved at tappe saft af et birketræ så tidligt på året at bladene på træet endnu ikke er sprunget ud og den såkaldte "fotosyntese" skulle virke.

Du afslutter med: "Æblet bliver altså presset ned fra stammen, men væskerne bliver presset op... (og det er måske det atmosfæriske tryk der holder månen på afstand så den ikke falder på jorden?)".

AD: Ja det første er klart forstået . . . hvis du altså forstår det som et kredsløb.

Vores solsystem er dannet direkte fra det roterende center i vores galakse og har derved bevaret et relativt kredsløbs- og rotations-momentum som naturligvis påvirkes af aktuelle forhold i solsystemet og galaksen.

Der er ikke tale om nogen tyngdekraft som holder solsystemet i balance. Ligesom tyngdekraften heller ikke kan forklare rotationen i galaksen - uden at skulle tillægges mørke metafysiske kræfter.

Er det så måske også en mørk tyngdekraft som trækker månen længere væk fra Jorden?

- Det mest pinlige er, at man bliver bedømt ud fra en tyngdelovs-opfattelse som ikke duer og som ikke beskriver dynamiske kredsløb; og som til stadighed skal tillægges metafysiske mørkekræfter for at kunne give sig ud som en lov.

NB: Jeg giver mig ikke ud for at have alle sandheder, og jeg kan sagtens have overset nogle dynamikker, men jeg forsøger at zoome mig ind på HVAD der er mest logisk for at finde flere sandheder der ikke skal lappes med metafysiske indgreb.

Venligst Ivar

Jeg er altså ked af at sige det, men dine beskrivelser er direkte pinligt at læse... Du skriver først :

"Newtons æble er efter min mening presset ned på Jorden af det atmosfæriske tryk med 1 kg. på hver kvadratcentimeter. "

Den eneste kraft der virker på æblet her er en ret svag opdrift, lige som vandet giver en opdrift !!!

Men så vender du spyddet om og skriver :

"Ligesom æblets væsker og elementer er presset op i stammen via det atmosfæriske tryk og solens elektromagnetiske påvirkning som skaber varmen og cellevæksten i træet og bladene og æblerne."

Æblet bliver altså presset ned fra stammen, men væskerne bliver presset op... ( og det er måske det atmosfæriske tryk der holder månen på afstand så den ikke falder på jorden ?)

...jeg er ked af det Ivar, men du ved simpelthen ikke hvad du snakker om. Det vil sikkert heller ikke hjælpe dig meget at læse en fysikbog for første klasse. Hvis du da i det mindste ville lære noget af det du hører fra andre, men nej... du bliver ved at sige ting der gør at mine ører bliver skamfuld røde på dine veje. Mit råd til dig er, lad være med at blande dig i fysikken... hold dig til mystikken i stedet for, du mestrer da i det mindste den !

Stig,
"Beskriv i stedet hvilken kraft/effekt der får æblet til at falde til jorden hvis du ikke mener det er tyngdekraften".

AD: Tyngdelovene burde omformes til dels at have noget at gøre med både termo-dynamiske og elektro-dynamiske bevægelser - og til dels som en relativ lov for pres eller skygget pres.

Newtons æble er efter min mening presset ned på Jorden af det atmosfæriske tryk med 1 kg. på hver kvadratcentimeter. Dette tryk forholder sig jo også til kvadratet på afstanden. Ligesom æblets væsker og elementer er presset op i stammen via det atmosfæriske tryk og solens elektromagnetiske påvirkning som skaber varmen og cellevæksten i træet og bladene og æblerne.

Altså: hydrodynamik; termodynamik og elektrodynamik - overalt i kosmos. Disse 3 dynamiske kræfter overvinder tyngdekraften ved æbledannelsen og når den kritiske masse (i forhold til det atmosfæriske tryk) for det aktuelle æble er opnået, kan stilken ikke holde og æblet falder til jorden.

- Du må da gerne gå det linkede regnskab igennem, men jeg postede det bare fordi jeg undrede mig over at man kunne måle mere præcist på anomalien af de fjernere planeter.

NB: Er også beskrevet her:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/supernova-i-baghaven#comment-24528

Red.: Da jeg jo som skrevet mange gange, ikke antager Newtons love for hverken massetiltrækning eller for bevægelse i rummet, går jeg slet ikke ind i din problematik.

Ifølge min opfattelse har solsystemet fået givet alle momentum bevægelser direkte inde fra det roterende centrum i vores galakse fordi solsystemet er skabt ud fra galaksens centrum hvor bevægelserne går stik imod den gængse opfattelse ifølge tyngdeloven der er afvist i denne sammenhæng via observationer.

Venligst Ivar

Tak Ivar - forventer du jeg vil gnave det igennem for eventuelle fejl?

Men:
G er gravitationskonstanten.
g er tyngdeaccelerationen for et givet objekt.

Tager vi den helt simple formel, som kun gælder for kuglesymmetriske objekter:
http://da.wikipedia.org/wiki/Tyngdeacceleration
og r>R , hvor R er objektets radius, og r er i den afstang g beregnes.

Godt så, nu antager vi at jorden er kuglesymmetrisk og bevæger os _ned_ i jorden.

Inden for jordens overflade gælder at g stiger med r fra 0 til R - HVIS den er kuglesymmetrisk.

Ok, nu bevæger vi os ud i solsystemet med solen som det største massecenter.

MEN solsystemet er stadig ikke kuglesymmetrisk, så objekter som f.eks. Jupiter trækker udad, så g er en funktion af tiltrækning fra solen, og en modsat fra jupiter. (Altså for de objekter der ligger inden for jupiters bane).

Jeg har tidligere skrevet at f.eks. asteroidebæltet er vokset fra ca. 2000 observerede til 500.000 observerede - disse trækker 'udad' i forhold til Merkur - osv.

Vi ved også der er friktion i rummet (diverse anomalier fra satelitter) - er disse indregnet.

osv. osv.

Beskriv i stedet hvilken kraft/effekt der får æblet til at falde til jorden hvis du ikke mener det er tyngdekraften.

Ja, undskyld Stig,

Det er hentet herfra:

http://www.mathpages.com/rr/s6-02/6-02.htm

G eller g - er der noget der er konstant konstant? Eller er alt relativt?

Venligst Ivar

Ivar,

Hvad er det for nogle tal du kommer med, og hvor har du dem fra?

Hvis det skal være muligt at regne efter, eller kritisere, må angive input data og beregningsmetoder.

Er det %? m/s? m/s^2? eller hvad?

Edit:
PS: G er konstant, men g er ikke - er det ikke g du hentyder til?

Berndt,
Problemet er ret simple, og hedder gravitationskonstant
Nåh sådan.

Jeg har ikke til hensigt at gå så dybt i detaljer, da jeg egentlig ikke er voldsomt interesseret i at 'færdiggøre' min teori ;)

Min interesse er blot at 'se ting lykkes', på samme måde som dengang jeg eksperimenterede med det ypperligste inden for audiofili.

Det var sjovt at beregne, designe, og bygge hyperbolsk-exponentielle horn, og at 'se det lykkes' forblev ved look'et med rå spånplader og skruer.

At høre lyden var succeskriteriet, ikke finishen.

I sagen natur stoppede denne hobby med indførelse af WAF (Wife Acceptance Factor :-)

Men ad din kommentar:
Einsteinske beregning siger til den nye konstant ?
Jeg har 'forløst' mig fra den Einsteinske tro, og den er i virkeligheden afvist.
Man vil bare ikke indse det, til trods for det eksisterer i vores hverdag.

GPS-systemet fortolkes som en eftervisning, men betragter man indbyrdes forhold mellem 2 satelitter, ser man at teorien om time dilation er afvist.

Analyserer man Ring Laser Gyroscopes, som bliver brugt både i fly og rumfart afviser den teorien om 'c konstant i alle inertialsystemer'.

Mht 'finish' går jeg mere og fundere over om jeg 'gider' at gå videre med parametre.

Hvis man kigger på:
https://picasaweb.google.com/lh/photo/px9T8Uc-fY1RyXV7R_BKnQ?feat=direct...
ser man at der i bund og grund er tale om een ligning med 12-13 ubekendte.
Nogle er fastlagte, eksempelvis massen og ladningen af hhv. Protoner og elektroner, men der er stadig mange tilbage.

Kigger vi på de her T-partikler er det evident, at der er tale om meget lille inertimasse i forhold til 'feltstyrken' - eller ladningen om du vil.

Dette ses ved at c er _meget_ stor, samt 'friktion' er _meget_ lille.
At friktionen er _meget_ lille ses ved pioneer m.fl. 'anomalierne samt flyby anomalierne.

Interessen er som sagt ikke så stor, men jeg kan godt lide at kode computer, så måske laver jeg en simulering hvoraf man kan udlede _forholdet_ mellem inertimasse og ladning af disse T-partikler (på baggrund af c).

Merkur 42.9195
Venus 8.6186
Jorden 3.8345
Mars 1.3502
Jupiter 0.0623
Saturn 0.0137
Uranus 0.0024
Neptun 0.0008
Pluto 0.0004

AD: Jo længere væk fra Solen, jo mindre størrelser i afvigende målinger fra Newtons lov – uanset planeternes forskellige masseforhold.

- Underligt! De planeter som er længst væk er ikke så miskalkulerede som de nærmeste.

Hvilken rolle kan solens udladninger have på dette forhold? (Tænk på en komet hvis hale bliver presset ud og væk fra Solen under omløbet)

Hvilken rolle kan styrken af Solens magnetiske felt have?

- G er tilsyneladende ikke så konstant som man gerne vil give udtryk for at den er, ikke engang i vores eget solsystem og hvad sker der så når den bliver anvendt på forhold langt ude i kosmos.

Problemet er ret simple, og hedder gravitationskonstant, hvis du har lagt mærke til det så er den gamle konstant 6,67259*10^-11, nyere målinger har nu fastslået at den er 6,67428*10^-11... men jeg kan beregne den til 6,6753430883567*10^-11. Og hvis du bruger min konstant får du en afvigelse svarende til 45,245 buesekunder ! Havde man lavet beregninger med den nye og målte konstant ville man have set at Einsteins afvigelse er næsten hjem med den, hvad mon nu den Einsteinske beregning siger til den nye konstant ? Men af hensyn til hans glorie undlader man måske at lave beregningen igen :o) ...og nu skal vore amatør-astronomer sikkert fortælle mig at man ikke KAN beregne denne konstant... nej de kan ikke gøre det !

Ja ja, Berndt.

Med 'at passe sammen på kryds og tværs', mener jeg at der ikke er åbenlyse selvmodsigelser (som i standardmodellerne).

Jeg har faktisk en gang imellem forsøgt at finde ud af hvad problemet med merkur's bane egentlig er, men synes ikke rigtig jeg kan se problemet.

Kan du kort (med egne ord) opsummere hvad problemet er?

Vi skal huske at iagttage at vi nu ved at:
Der er mange flere asteroider end vi troede.
Rummet er fyldt med is(partikler), som det ses ved observation af Hartley-2.
(Den opsamler støv/is i ydre bane, og frigiver dem nær solen).

Disse ting påvirker en beregning af banerne for alle objekter.

Lidt afhængig af hvordan man ser på tingene er Uranus sikkert også et 'problem', da den ligger 'sidelæns', men det stammer fra dannelsen fra 'skyen'.

Jeg vil faktisk gerne høre om 'Merkur' problemet, da jeg indtil videre søger at få 'de store linier' på plads inden man går i detaljer.

Men Berndt - ALT hvad jeg bruger er Newton/Coloumb, så der er intet nyt, eller fantasifuldt i det - det overlader jeg til Science Fiction forfatterne ;-)

...hvad skal jeg sige ? Hvis det passer sammen på kryds og tværs kan du sikkert også fortælle mig hvorfor Merkurs bane viser i praksis noget andet end Newtons teori lader beregne...

Berndt,
Du har det meste af det materiale fra mig, men sikkert ikke haft tid til at studere det.

UPS, det må du undskylde.

Jeg må med skam indrømme, at jeg endnu ikke har studeret det.

'Vi' har alle vore teorier, og hælder selvfølgelig til vore egne.

Jeg synes jo jeg har den 'rigtige' teori, som forklarer alt, og har været optaget af at eftervise den både fysisk, matematisk samt vha. computermodeller.

Den sidste 'knast', nemlig initialhastigheden har plaget mig fordi jeg har troet på videnskabens (ulogiske) maximumstørrelser på stjerner.

Det er derfor (for mig) en kærkommen lejlighed med denne nye supernova:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/supernova-i-baghaven
hvor alt (hvis jeg har regnet rigtigt) går op i en højere enhed, og passer sammen på kryds og tværs - fysisk, matematisk og logisk.

'Os' der færdes meget på nettet opretter diverse mailadresser - typisk projektorienteret, så jeg får ikke altid læst dem, og det er også gængs latin, at når et projekt er overstået, så forlader man denne mailadresse.

(Sikkert uforståeligt, men det har noget at gøre med ikke at være for 'kendt').

http://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational_acceleration
Den læresætning holder jo ikke

Læs her:
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/supernova-i-baghaven#comment-24461

Venligst Ivar

"Prøv at indsætte Massefylde*Volumen i udtrykket, og du vil se fejlen."

Jeg er godt klar over det Stig, det er en af de stærke grunde, men der er en anden lige så stærk grund til det... imaginær hastighed, en måske mærkelig størrelse, men den afgør alt. Desværre ikke for konsensus forskningen !! Du har det meste af det materiale fra mig, men sikkert ikke haft tid til at studere det.

Berndt,
Når jeg frejdigt påstår at sorte huller ikke kan eksistere er det aldeles ikke på grund af uvidenskabelig spekulation, men med en meget god begrundelse bag, som jeg ikke her vil komme nærmere ind på.
Jeg synes sagtens man kan komme ind på det, for det er nok 1-2G niveau, og falder dermed inden for målgruppen.

Jeg havde en fornemmelse af hvordan denne vildfarelse er opstået, og fik bekræftet den i en udsendelse om 'how universe works'.

Vi kigger på formlen for g:
http://en.wikipedia.org/wiki/Gravitational_acceleration

Følgende er citat fra udsendelsen (som jeg husker den):
Lad os forestille os at massefylde stiger og stiger, og nærmer sig uendeligt.
Det betyder at R bliver 0, altså en singularitet.

Det er fint nok (filosofisk), men nu er der lige det aberdabej, at massen er Massefylde * Volume.

Prøv at indsætte Massefylde*Volumen i udtrykket, og du vil se fejlen.

(PS: Berndt kan selv regne den ud, men jeg har formuleret det som en 'opgave' i stedet for facit ;)

Indlæg i denne kommentartråd er blevet slettet, da de strider mod debatreglerne på Videnskab.dk.

Vi minder om, at debatten skal holdes i en god tone, og at indholdet skal være relevant for artiklens indhold.

Læs alle debatreglerne her: http://videnskab.dk/om/vilkar-kommentarer-pa-videnskabdk

Med venlig hilsen
Videnskab.dk

Først lige til Kim og Co.

Jeg kommer ind på supernovaer, som ikke direkte er emnet, men indirekte, da der (forhåbentlig) er konsensus om at tunge stoffer dannes som følge af supernovaer.

Det drejer sig om denne her 'once in at lifetime' hændelse SN2011fe, som dukkede ud af intetheden 23-24 august.

Allerede at man kan se den visuelt (med almindelige kikkerter), kombineret med det faktum at der ikke findes spor af 'moderstjernen' vidner om at der er tale om en særdeles stor 'satan' (beklager mit ordvalg, men jeg mener det).

Jeg har tidligere forklaret lidt om de forskellige udslyngningshastigheder, men lad nu min teori ligge og lad os forholde os til observationer:
http://www.astronomerstelegram.org/?read=3620

Heraf udleder jeg at CA-laget har en hastighed på 22000km/s d. 25 aug, og 18800 km/s d. 28 aug.

Si-laget har tilsvarende 14000 og 12500 km/s.

Ud fra anerkendte formler, dV = g * dT, samt formlen for g (som dog ikke gælder 100%), har jeg lavet et lille regneark, hvor jeg simplificerer V(t) til en lineær decelleration, og betragter r=R.

Det giver følgende data:
T (aug) T (sec) V(Ca) V(Ca) int. dR(Ca) V(Si) V(Si) int. dR(Ca)
23. 0 23600000 14750000
24. 86400 22800000 2,03904E+12 14375000 1,2744E+12
25. 172800 22000000 22000000 1,96992E+12 14000000 14000000 1,242E+12
26. 259200 21200000 1,9008E+12 13625000 1,2096E+12
27. 345600 20400000 1,83168E+12 13250000 1,1772E+12
28. 432000 18800000 18800000 1,76256E+12 12500000 12500000 1,1448E+12
R 9,504E+12 6,048E+12
g(dV/dT) 217,5925926 144,6759259
M = g*R^2/G 2,94481E+38 7,92904E+37
Solmasse 1,99E+30 1,99E+30
Nbr suns 1,48E+08 3,99E+07

(Hov det bliver vist noget ged at copy/paste, tjekker lige og retter evt.)

Tilbage igen.

Det er ikke særligt smukt, men med lidt god vilje kan man se det er et regneark.

Jeg har ikke læst korrektur, for jeg er faktisk chokeret over resultatet.
Vi snakker jo om flere millioner solmasser for progenitor!!!

Er der nogen der gider 'læse korrektur', for lige nu er jeg så chokeret at jeg sikkert har glemt en faktor 1000 km vs. m osv.

Alternativt:
Er der nogen der har et link til (andre) beregninger/antagelser af progenitor?

Edit:
PS: Fy fassan El Hassan stammer fra Bjergkøbing Grand Prix ;)

Berndt - Du er velkommen til at skrive personligt til mig om dine alternative betragtninger om "sorte huller" og andet til:
nativecosmos@gmail.com

Venligst Ivar

Dorte, du drager forhastede konklusioner ud af mine betragtninger!

Jeg har IKKE skrevet noget om at man ikke skal efterprøve og måle på de jordiske inspirationer som skal kunne sammenlignes med observationer i det øvrige kosmos.

- Med God Weekend.

Kære Ivar.

Et fortravlet svar før jeg drager afsted til et sted, hvor vi forhåbentlig overhovedet ikke vil gå på nettet et par dage..

Nej ved du nu hvad? Det ville jo være fuldstændig uigennemskueligt, hvilke fænomener, man konstruktivt skulle kunne sammenligne med hinanden, hvis man ikke tjekker efter med målinger i rummet, laver teorier, som skal svare til disse målinger - lader den selvkritiske videnskab optimere teorier, når der kommer endnu bedre teorier, som med endnu større sandsynlighed kan forklare målinger mm. Det ville jo være vanvittigt, hvis man blot gættede sig frem ud fra fænomener, som man ikke anede, om man med rimelighed kunne sammenligne med andre fænomener..

Det er påvist utallige gange indenfor lægevidenskab. Virker homeopati, blot fordi en patient siger, at de fik det bedre af homeopati? Hvis man ikke måler efter med dobbeltblindede undersøgelser, ville man jo af vanvare tro, at det var selve det homeopatiske produkt der virkede - og det er det jo ikke, når man måler efter. Jeg er da 100 % sikker på, at man er nødt til at være seriøs på samme måde indenfor astrofysik, selvom det koster klatten i måleudstyr og arbejdsløn mv. (Og ærlig talt, hvad skal vi bruge al denne viden til i praksis hæ hæ...)

God weekend. Min bliver god skulle jeg hilse at sige...

Mvh Dorte

Et STORT CADEAU til dig Berndt Barkholz for dette indlæg!

- Glæder mig ved lejlighed til at læse om dine "sorte hul"-betragtninger.

@ Karsten

At skelne imellem skidt og kaneel... kan være noget af en opgave, specielt når kaneellen er stadig forurenet med andet der ligner kaneel for meget. Hermed mener jeg at den såkaldte "strengt videnskabelige viden" hovedsageligt er strengt videnskabeligt fordi den er fremført af diverse herrer der anses for nærmest ufejlbarlige når de endeligt åbner munden. Det er denne konsensusrytteri eller påståelighed der er irritationsmomentet for mig. Når jeg frejdigt påstår at sorte huller ikke kan eksistere er det aldeles ikke på grund af uvidenskabelig spekulation, men med en meget god begrundelse bag, som jeg ikke her vil komme nærmere ind på.

Einsteins såkaldte almene relativitets-teori er her toppen af langhåret spekulation, idet det er så nemt at overbevise sig om at Lorentzfaktoren for selve gravitationen er givet af massens kollaps, men har et lidt afvigende udseende : (1+v^2/C^2)^0.5 !!! Det vil sige at den såkaldte relativitet kan vises ud fra Newton uden problemer, men afvigende fra Einsteins. At vedtage en ting fordi den giver (næsten) de rigtige resultater er aldeles ikke videnskabeligt i mine øjne. Det kan sammenlignes med dengang man fandt Amerika... det viste sig kun at være en ø, fastlandet blev først fundet senere !!

At danne modeller er helt nødvendigt, men for tidlig at tage modellerne for givet, idet man flittig underviser i dem og dermed formidler denne tro til de sagesløse studerende der nu tager modellen for realitet... er en ret dårlig ide og er fysikkens problem i dag. Så undervis i reel fysik, den del man med sikkerhed ved er rigtigt, før eller siden vil den rigtige viden/teori så vise sig.

Så for guds skyldt, lad være med at afvise fra konsensus afvigende udtalelser som uvidenskabeligt, med mindre den tydeligvis kommer fra personer der ikke kender fysikkens grundlæggende viden og bare spekulerer i mystik og overtro. Men lige dette er ret så vanskeligt for dem der foretrækker at tro på disse tanker fremfor at vente på de rigtige resultater, det er her iconoclasmen bliver alt for synligt. Ja det har altid været sådan at flertallet bestemmer, men ikke altid har flertallet ret.......

Den tilsyneladende stofverden Vi oplever, er virkningen af evige principper,
så al stof har ved roden, samme alder.
Der findes ikke noget, der ikke er født uden forældreprincippets medvirken, uanset hvordan det forekommer for Vort sansesæt.
Guld vokser som krystalformationer.
Mineralriget er også underkastet evolution.

Berndt Barkholz, mit indlæg går ikke så meget i detaljer, at jeg inddrager den isotopiske sammensætning af wolfram. Her forveksler du mig med en af de øvrige debattører, og det takker jeg for. Jeg forsøger at holde mine indlæg på et niveau, så alle læsere uanset baggrund forhåbentlig kan følge med, medens omtalte debattør bruger en mere teknisk og videnskabelig indgangsvinkel. Begge to, den pågældende debattør og undertegnede, henviser dog til den strengt videnskabelige viden, som er fremkommet gennem utallige forsøg og tusindvis af timers arbejde foretaget af tusindvis af højt uddannede forskere.

Den nærværende debat om ædelmetallernes oprindelse er et typisk eksempel på, hvor vigtigt det er at forholde sig kritisk overfor de synspunkter, der fremsættes. Selv om du ikke mener, at sorte huller kan eksistere, fornemmer jeg, at du har så megen indsigt i emnet, at du forstår at skelne mellem skidt og kanel og kan frasortere de postulater, som er begrundet i uvidenskabelig spekulation.

For at overholde debatreglerne og den gode debattone, har jeg undladt at nævne navne i dette indlæg, med de efterfølgende svar vil give en ledetråd.

Karsten Bomholt

@ Karsten

"Forskerne har undersøgt den isotopiske sammensætning af metallet wolfram, som har det højeste smeltepunkt af alle metaller."

Hvad har smeltning af wolfram (eller et hvilken som helst andet element) med isotopfordelingen at gøre ?

Hvad sker mon med isotopfordelingen af en meteorit der i millioner af år har været udsat for bestråling med kosmisk stråling samt stråling fra solens udbrud før den rammer jorden, sammenlignet med en meteorit der ramte jorden lige fra begyndelsen og derfor har været udsat for mindre bestråling ??

Svaret er at flydende jord ikke er så tynd en suppe at atomerne kan soteres efter vægt. Selvom guld er tungt, så er en smeltet masse som indholder guld ikke ret meget tungere end en anden smeltet sten som indeholder lidt mindre guld.

Jorden består mest af nogen få grundstoffer og resten er sjældenheder, urenheder.

Kim,
Du skrev:
”Supernovaeksplosionen pressede også gasskyen sammen, og tyngdekraften fik den efterfølgende til at trække sig yderligere sammen.
Stoffet i den protoplanetariske skive begyndte at klumpe sig sammen til støvkorn og småsten, og langsomt blev planeterne opbygget”, citater slut.

AD: Nogle formationsprocesser har vel krævet energier af kernekrafts-størrelser? Kan "et pres fra en supernova" og "tyngdekræfter" klare dette?

Kan du uddybe hvordan et pres fra en supernova-eksplosion og tyngdekræfter i gasser og stoffer kan skabe stjerner og planeter etc.?

- Kan man så også konkludere at enhver formation i kosmos både har en udadgående og en indadgående kausal bevægelse?

@ Berndt

Jeg forstår godt at man kan undre sig over hvorfor at der er visse forskelle på de stoffer man støder på her i vores Solsystem – de stammer jo alle fra den samme sky der dannende os – men som sædvanligt så har videnskaben også her et par gode forklaringer på disse forskelle. På NBI har de et fagområde der kaldes Numerisk astrofysik her arbejder de med at lave præcise bestemmelser af relative forekomster af de forskellige isotoper bl.a. ved at kikke på resterne af de oprindelige radioaktive isotoper og holde dem op de astrofysiske modeller for planetdannelse (her kunne det være rart med et par indlæg fra folk som Åke Nordlund eller Martin Bizzarro – sidstnævnte optræder i en artikel her på videnskab.dk – se link længere ned i indlægget)

En af teorierne om vores opståen inkluderer minimum en supernovaeksplosion i vores nabolag. Vores Solsystemet er ca. 4,6 milliarder år gammelt. Solsystemet blev dannet af en stor og meget kold gassky, der bestod af hydrogen og helium samt ganske små mængder af andre grundstoffer. Præcist hvad det var, der fik gasskyen til at begynde at trække sig sammen, er usikkert. En af teorierne går ud på, at det var en såkaldt supernovaeksplosion. Ifølge denne teori eksploderede en stjerne i nærheden af gasskyen og slyngede store stofmængder mod gasskyen. Gasskyen blev derved tilført tungere grundstoffer som metaller og bl.a. også kulstof, der er grundlag for liv på Jorden. Supernovaeksplosionen pressede også gasskyen sammen, og tyngdekraften fik den efterfølgende til at trække sig yderligere sammen.

Stoffet i den protoplanetariske skive begyndte at klumpe sig sammen til støvkorn og småsten, og langsomt blev planeterne opbygget. Sammenstødene bevirkede, at materialet blev opvarmet og smeltede. Planeterne blev yderligere opvarmet indefra på grund af radioaktive processer. Da temperaturen nåede jerns smeltepunkt begyndte jern, der har en høj densitet, at synke ned i planeternes indre, og de lettere materialer steg op mod overfladen. Store dele af Jordens kerne, der består af jern og nikkel, er stadig flydende.

99,9% af stoffet i den oprindelige gassky samlede sig i Solsystemets centrum og blev til Solen. Sammentrækningen førte til en opvarmning, som resulterede i, at stoffet i Solens indre blev flere millioner grader varmt. I Solens indre begyndte atomkernereaktioner at omdanne hydrogen til helium, og Solen blev til en lysende stjerne.

Da energiproduktionen i Solen begyndte, ophørte den med at trække sig sammen. Det skyldes, at Solens stråling giver et udadrettet tryk, som modvirker tyngdekraften. Den voldsomme energiudstråling fra Solen blæste resterne af gas og støv væk fra Solsystemets indre. Letfordampelige stoffer som hydrogen, helium og vand forsvandt fra den inderste del af solsystemet, og derfor består de indre planeter, Merkur, Venus, Jorden og Mars udelukkende af klipper og metaller,

Her i Danmark har vi faktisk i løbet af de sidste par år gjort nogle epokegørende opdagelser der fortæller os en del mere om dannelsen af vores Solsystem – Karsten har allerede gjort rede for det grundlæggende og jeg vil derfor foreslå at du lige tager et kik på disse to artikler om hvordan det hele begyndte og hvad de nye teorier er baseret på – artiklen fra kvant er lidt mere langhåret men til gengæld så meget mere grundig:

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/dansk-opdagelse-giver-vigtig-ny...

http://www.kvant.dk/upload/kv-2007-3/kv-2007-3-DU-solsystemet.pdf

Jeg har også fundet en artikel om isotoper du bør læse:

http://www.e-pages.dk/ku/103/89

Det er ren dovenskab at jeg ikke har brugt tid på at skrive artiklerne om til videnskab.dk ´s format – men stoffet er lige på kanten af hvad de fleste alligevel orker at sætte sig ind i – så jeg vil heller bruge lidt energi på at besvare spørgsmål der tager udgangspunkt i de vedlagt artikler frem for at gendigte dem.

Den gode Anja Andersen har begået et glimrende artikel om meteoritter:

http://dark.dark-cosmology.dk/~anja/papers/Meteoritter_1.pdf

En udmærket artikel fra ing.dk om emnet
http://ing.dk/artikel/111250-solsystemet-er-pludselig-blevet-aeldre

Karsten Bornholt skrev:

1) "For 4,6 milliarder år opstod Solsystemet af en af disse skyer. Hvad der er gået forud for denne dannelse, og fra hvilken stjerne(r) skyen stammede fra, har vi ingen mulighed for at bestemme, fordi stoffet under Solsystemets dannelse var smeltet og derfor har tabt den information, som det tidligere havde".

2) "Alt stof i Solsystemet har således en alder på 4,6 milliarder år, og at der her på Jorden kan findes klipper, som er væsentligt yngre skyldes, at også disse har været smeltet, fordi Jorden fortsat er geologisk aktiv".

Det er altså meget usikkert med målinger på stoffer der har været smeltet. Dette er en meget interessant indgangsvinkel til at anskue andre cykliske processer i kosmos.

Er det synlige univers så 13.7 mia. år som hævdet - eller har det også gennemgået flere "omsmeltningsprocesser"? Gennemgår al gas og stof i det hele Univers altid sådanne smelte- og formeringsprocesser?

Så er det i givet fald slut med Big Bang og det menneskeskabte tidsbegreb.

Ivar,
Hvordan forestiller du dig at et solsystem som vores kan blive dannet ud fra din teori om en supernova eksplosion hvor alt spredes sfærisk ud fra dens center?

Tænk stort.

For det første er det meget lidt sandsynligt der er tale om kuglesymmetriske systemer, da stort set alt roterer.

Derfor er det typisk skiver eller 'disks', akkurat som man ser med mælkevejen og andre.

De forskellige 'lag' bliver ikke udslynget med samme hastighed - brint langsomest, helium lidt hurtigere osv.

Det observeres i supernovaer gang på gang.

Min antagelse er så at alle galaxer er opstået som følge af en 'mofo' supernova, eller hypernova, hvor 'urstofferne' bremses op af den gensidige tyngdekraft, og på et tidspunkt (for 4,5 mia. år siden) var hastigheden lav nok til at disse stoffer kunne trække sig sammen og danne vort solsystem.

Men som Karsten er inde på, så har vi ingen anelse om hvorvidt vort system er 2., 3. eller senere generation, da meget store stjerner 200+ solmasser formentlig også kan danne mindre systemer (ala vort solsystem).

Stig,
Hvordan forestiller du dig at et solsystem som vores kan blive dannet ud fra din teori om en supernova eksplosion hvor alt spredes sfærisk ud fra dens center?

I princippet er alt stof lige gammelt. Det blev skabt for 13,7 milliarder år siden i Big Bang.
Det stof, som dannede grundlag for Solen, Jorden og resten af Solsystemet, har været en ’omvej’ gennem adskillige generationer af stjerner. I disse stjerner er de tunge grundstoffer (dvs. tungere end brint og helium) blevet dannet, og disse grundstoffer er gennem forskellige processer blevet spredt som store interstellare gas- og støvskyer i galaksen. For 4,6 milliarder år opstod Solsystemet af en af disse skyer. Hvad der er gået forud for denne dannelse, og fra hvilken stjerne(r) skyen stammede fra, har vi ingen mulighed for at bestemme, fordi stoffet under Solsystemets dannelse var smeltet og derfor har tabt den information, som det tidligere havde.
Alt stof i Solsystemet har således en alder på 4,6 milliarder år, og at der her på Jorden kan findes klipper, som er væsentligt yngre skyldes, at også disse har været smeltet, fordi Jorden fortsat er geologisk aktiv. Det samme er tilfældet på f.eks. Månen. Her er der fundet klipper, som er mere end 4 milliarder år gamle, men også nogle, som er væsentligt yngre.
Det er af denne årsag astronomerne undersøger asteroider og kometer så grundigt, fordi disse ikke har været udsat for indre påvirkninger siden de blev dannet, og derfor har bibeholdt den oprindelige struktur og sammensætning.

Ivar,
Du kan bare nærstudere et still-billede af vores galakse og sammenholde med hvad jeg skriver i forhold til gængs (tyngde-tros-)opfattelse, som altså ikke holder vand hvad angår bevægelsen i vores galakse, så bliver du langsomt overbevist.
Jeg bliver ikke overbevist, for mine teorier forklarer stort set alting ned i mindste detalje.

Lad os rekapitulere:
I forhold til supernovaer, så er det jo evident at der udslynges (endog meget store) masser - derom ingen tvivl.

Kigger man på data/observationer er der meget stor forskel på hastigheden for disse masser - derom ingen tvivl.

Ikke to supernovaer er ens - derom ingen tvivl.

Godt så - det må logisk medføre 3 scenarier:
1) Initialhastigheden er mindre end undslippelseshastigheden.
2) Initialhastigheden er større end undslippelseshastigheden.
3) Initialhastigheden er = undslippelseshastigheden.

I tilfælde 1) vil ekspansionshastigheden falde, og blive negativ, og ende med at det hele 'falder sammen'.
I tilfælde 2) vil masserne fortsætte væk i 'al evighed' og vil miste densitet, og dermed vil der ikke være mulighed for fortætning til planeter/stjerner etc...
Tilfælde 3) er højst usandsynligt, men HVIS der opstår vil masserne samle sig i en 'fast' bane, som Kim udtrykker det.

@Kim og sorte huller.
Kim, læste du det her fra dit eget link:
Karl Gebhardt påpeger, at indtil nu har astronomerne blot indsamlet indirekte beviser for at sorte huller findes. Der har endnu ikke været direkte beviser.

Hvordan konkluderer du der er tale om et 'sort hul' og ikke 'kompakt masse'?

@Berndt
Glad for du fangede pointen med forekomster i kilometerlange årer.

Skulle guldet (og andet) være dumpet ned fra 'himlen' forudsætter det objekter med en uhørt stor andel af disse metaller, samt at de burde forefindes i 'klumper' og ikke kilometerlange årer.

Lad os se i fremtiden om man finder 'guldmeteorer' i rummet ;)

Mht alder så er hele solsystemet dannet ud fra samme 'sky', så alt stof har samme 'alder', men alle stoffer på jorden har haft helt andre præmisser end f.eks. asteroider.

Jeg nævnte Hartley-2, for den er (var) særdeles interessant (for mig).
Det interessante er at den efterviser min teori, men modbeviser videnskabens (manglende) teori ;-)

Jeg skal nok lade være med at bore i det, og selvfølgelig er den uinteressant for videnskaben, og bliver sikkert fejet ind under gulvtæppet i kategorien 'undtagelser'.

Naturen har ingen undtagelser, og på et eller andet tidspunkt bliver dette gulvtæppeopfej nok så stort, så der er nogen der bemærker bulerne på tæppet.

Hej Berndt - og undskyld jeg blander mig i dit spørgsmål til Kim.

Ja, det ER mærkeligt - på mange måder.

1) Teorien siger at solsystemet er dannet via tyngdekraften i en sky af gas og stoffer.

2) Men man glemmer at lave den mentale og kosmo-logiske forbindelse som kæder solsystemet sammen med Mælkevejen og solsystemets kredsløb om galaksens centrum.

Solsystemets dannelse har dermed logisk nok noget at gøre med dannelsen af og i vores galakse.

Og så er der jo tale om en sky der er noget større end hvad solsystemet er dannet af. Og dermed også tale om flere muligheder for forskellige gas- og stof-forekomster i solsystemet.

- Ved den nukleare formation af vores solsystem i vores galakse er allehånde muligheder til stede angående formationen af Solen og planeterne og deres måner samt andet.

Den nukleare proces i dannelsen af solsystemet kan sagtens sprede og samle de "forhåndenværende" gasser og grundstoffer i ulige mængder - eller slet ikke - til de forskellige planeter og deres måner etc.

- Det kan vel også tænkes, især med min opfattelse af dannelsen ud fra Mælkevejens centrum, at der lige efter dannelsen af solsystemet, har været andre formationsprocesser af stjerner og planeter "i hælene på solsystemets dannelse" som har tilføjet nogle grundstoffer til det unge solsystem.

- Der er en stor forskel på at betragte solsystemets dannelse som ud fra "en lokal molekylær sky" og på at betragte dannelsen som en fortsat "strøm af dannelser" i vores galakse. Sådan som det f. eks. foregår i stavene i vores galakse.

NB: Min forklaringsmodel understøtter en temmelig ensartethed på alderen af hele solsystemet.

Man skulle tro at hele solsystemet blev dannet ud fra den samme støvsky og at det der stadig falder ned på jorden er materiale fra denne sky, hvordan kan der nu være forskel i alderen ?? Denne støvsky må jo stamme fra en supernova i fortiden og have samme alder... eller tager jeg fejl i mine antagelser ? Så vidt jeg kan se, kan denne afvigende isotopfordeling have andre årsager. Hvad siger du til det Kim ?

Du skrev:

"@Ivar
For ikke at lave flere indlæg kaster jeg lige en kommentar her.

INGEN har nogensinde observeret rotationsparametre for galaxer, da disse har en rotationstid på flere hundrede millioner år".

AD: Det behøver man faktisk ikke engang gøre for at anskueliggøre min opfattelse. Du kan bare nærstudere et still-billede af vores galakse og sammenholde med hvad jeg skriver i forhold til gængs (tyngde-tros-)opfattelse, som altså ikke holder vand hvad angår bevægelsen i vores galakse, så bliver du langsomt overbevist.