|
I Danmark blev der i december 1916 afholdt folkeafstemning om De Dansk-Vestindiske Øers skæbne. Valget var i øvrigt det første, hvor kvinder havde stemmeret.
Resultatet blev, at 284.000 stemte for et salg, og blot 158.000 stemte imod.
Derfor var det 31. marts 1917 blevet tid til at gøre honnør for det amerikanske flag, og fra søndag 1. april 1917 var De Dansk-Vestindiske Øer blevet til Jomfruøerne eller U.S. Virgin Islands (se galleriet øverst i artiklen).
Nu er der dog udsigt til, at historiens gang kan blive vendt på hovedet.
I hvert fald har historikeren Erik Gøbel, som er ansat i Rigsarkivet, gravet det gamle dokument for salget frem, hvoraf det fremgår, at Danmark faktisk har en tilbagekøbsklausul på øerne (se billedet nederst).
Klausulen lyder:
»By official decree: In 100 years hence, The United States of America is obligated under condition of sale to offer the return purchase of The Danish West Indian Islands to The Kingdom of Denmark for the original sum paid in the year 1917 on the day of our lord, April first«
USA anerkender Danmarks tilbagekøbsret
Dokumentet, der er den oprindelige check, som USA brugte til at betale Danmark for overdragelsen, er blevet lagt frem for de amerikanske myndigheder, og USA har vedkendt Danmarks ret til, at øerne igen kan blive danske pr. 1. april 2017, fremgår det af en officiel udtalelse fra det amerikanske udenrigsministerium.
\ Fakta
Dansk Vestindien bestod af i alt cirka 50 øer, hvoraf mange var ubeboede. De tre hovedøer var Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan – sidstnævnte bærer i dag navnet Saint John. Sankt Thomas var grundstenen for Dansk Vestindien, idet den blev annekteret som den første af de tre hovedøer af Vestindisk-guineisk Kompagni i 1672. Sankt Jan blev annekteret af det danske kompagni i 1718, mens Sankt Croix blev købt af Frankrig i 1733. Danmarks oprindelige interesse i øerne var at lade dem indgå i den trekantshandel, hvor danske skibe hentede slaver i den danske koloni Guldkysten, en del af det nuværende Ghana. Slaverne blev sendt til Caribien, hvor de blev tvunget til at arbejde med produktionen af sukkerrør og dermed rom, som blev skibet hjem til Danmark. I 1792 besluttede Danmark som den første slavehandlende nation sig for at standse sin slavehandel over Atlanten, og i 1848 blev slaveriet officielt ophævet på øerne.
Og for at lægge ekstra flødeskum på kagen er USA ifølge ovenstående klausul forpligtet til at sælge øerne tilbage til Danmark for den samme pris, som de blev solgt for i 1917, nemlig 25 millioner dollar.
I skrivende stund svarer 25 millioner dollar til cirka 170 millioner kroner, men i 1917 svarede beløbet til cirka 100 millioner kroner og udgjorde en fjerdedel af den danske stats årsbudget.
Når denne sum omregnes til nutidskroner, når værdien op på godt 3,6 milliarder kroner. Så der er tale om noget af et afslag i prisen i forhold til dengang.
For 100 år siden blev de 25 millioner dollar i øvrigt afregnet i guldmønter, som det fremgår af checken, men denne del af aftalen bliver dog ikke gentaget.
»En skelsættende begivenhed at få lov at købe tidligere koloni tilbage«
Ifølge Erik Gøbel er USA’s tilbud til Danmark noget nær enestående i verdenshistorien.
»Der er mange eksempler på, at kolonimagter har handlet deres besiddelser med hinanden. Til gengæld er det en skelsættende begivenhed, at et land får mulig for at købe sin tidligere koloni tilbage i anledning af et jubilæum,« siger Erik Gøbel, arkivar og seniorforsker i Rigsarkivet, og fortsætter:
»Det tætteste, vi kommer på en lignende situation, var vist nok, da Storbritannien leverede Hongkong tilbage til Kina i 1997. Den situation var dog markant anderledes, fordi briterne havde lejet Hongkong af kineserne i 1898 på en lejekontrakt, som strakte sig over 99 år.«
Mange ville væk fra dansk styre
I Hongkong var mange borgere kede af at skulle under kinesisk styre. Derfor forhandlede parterne sig frem til, at området skulle beholde sin styreform og sine borgerrettigheder i 50 år efter overdragelse, altså indtil 2047.
»Spørgsmålet er, om man vil gøre noget tilsvarende i Dansk Vestindien, hvis Danmark vælger at acceptere tilbuddet fra amerikanerne. I hvert fald var der jo for 100 år siden stærke antydninger af, at i hvert fald de organiserede arbejdere gerne så, at øerne blev solgt,« siger Erik Gøbel.
Han refererer til, at selvom der ikke blev afholdt en officiel afstemning om spørgsmålet på Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix, gav et privat initiativ i form af en folkeafstemning på Sankt Croix, arrangeret af den dansk-vestindiske fagforeningsleder David Hamilton Jackson (læs også boksen under artiklen), en tydelig indikation af stemningen. Her stemte 4.027 for at sælge øerne, mens kun syv stemte imod.
USA’s interesse i øerne var at undgå, at de blev besat af Tyskland i forbindelse med Første Verdenskrig. Øernes placering havde fået øget deres strategiske betydning, efter at Panamakanalen var blevet indviet i 1914.
De Radikale vil høre den vestindiske holdning
Hvorvidt danskere i fremtiden kan drage på caribisk badeferie uden at tage det bordeauxrøde pas med i håndbagagen afgøres, når politikerne på Christiansborg skal diskutere emnet i løbet af sommeren.
Allerede nu ser blandt andre de Radikale dog positivt på nyheden.
»Det er en fantastisk historie, men også en fantastisk mulighed for Danmark. Men det må selvfølgelig være det vestindiske folk, der afgør, hvilken nation de helst vil høre til,« understreger Martin Lidegaard (RV), tidligere udenrigsminiter og nuværende finans- og rigsfællesskabsordfører for de Radikale, og tilføjer:
»Det vil kunne gøre kongeriget større, og det vil også kunne skæppe i statskassen og potentielt løse de danske gældsproblemer.«
Som det fremgår af denne check, der ligger i Rigsarkivet, foreligger en tilbagekøbsklausul om, at USA forpligter sig til at tilbyde Danmark at købe øerne tilbage for 25 mio. dollars på 100-årsdagen for overdragelsen – se også nærbilledet nederst i artiklen. (Foto: Mikkel Andreas Beck)
På postkortet står soldaterne på linje klædt i hvidt, og som beskuer er man ikke i tvivl om, at der er tale om en særlig anledning. Det er lørdag 31. marts 1917 klokken 16, og til højre i billedet er Stars and Strips netop gået til tops, mens Dannebrog er strøget og for tilsyneladende sidste gang har vajet over Sankt Thomas, Sankt Croix og Sankt Jan. (Foto: Wikimedia Commons)
Kort over Dansk Vestindien. (Illustration: Wikimedia Commons)
En lærer er på udflugt med sine elever nær Cruz Bay på Sankt Jan. (Foto: Wikimedia Commons)
Charlotte Amalie, hovedstaden i Dansk Vestindien, fotograferet i 1893. (Foto: Wikimedia Commons)
Charlotte Amalie som byen ser ud i dag, hvor den er et yndet mål for krydstogtskibe. Hvis Danmark benytter sig af tilbagekøbsklausulen, kan du snart komme billigt på ferie her uden at skulle bøvle med at medbringe dit pas. (Foto: Colourbox)
Øerne benyttede sine egne frimærker og mønter, og disse kan i dag være ganske værdifulde. Dette er et af tre udgivne frimærker med motiv fra Sankt Thomas Havn og kan indbringe mellem 500 og 1.000 kroner på auktion. (Foto: Wikimedia Commons)
En 10 franc-pengeseddel fra 1905 er svær at finde for mindre end 5.000 kroner, hvis den skal være i nogenlunde stand. (Foto: Wikimedia Commons)
\ Udvalgte berømtheder fra øernes historie
Camille Pissarro, Jacob Abraham Camille Pissarro (1830-1903)
Anses for at være en af impressionismens skabere. Han blev født på Sankt Thomas og havde dansk statsborgerskab hele livet, men var i virkeligheden af fransk familie med spansk- eller portugisisk-jødiske rødder.
Gennem de danske kunstnerbrødre Fritz og Anton Melbye fik Camille Pissarro i Paris blandt andre kontakt med de franske malere Claude Monet og Paul Cézanne, som også var med til at støbe fundamentet for impressionismen.
David Hamilton Jackson (1884-1930)
Fagforeningsleder og redaktør. Som født og opvokset på Sankt Croix havde David Hamilton Jackson på første hånd oplevet de hårde forhold blandt den frie sorte befolkning, og han viede sit liv til at forbedre forholdene.
De danske embedsmænd anså ham for at være en ubehagelig oprører, men for den sorte befolkning blev han en helt, der formåede at få plantageejerne til at indgå overenskomster med forbedrede løn- og arbejdsvilkår.
I 1915 grundlagde han på Sankt Croix avisen The Herald. David Hamilton Jackson skrev og redigerede selv avisens fire sider, som var præget af en barsk tone. Eksempelvis kaldte han guvernøren for en blodtørstig tyran.
Den dag i dag er 1. november officiel fridag på Jomfruøerne og markerer den første udgivelse af Jacksons avis. Dagen bærer navnet David Hamilton Jackson Day.
Peter von Scholten (1784-1854)
Generalguvernør over Dansk Vestindien. Endte sine dage som en nedbrudt mand efter at have afskaffet slaveriet i Dansk Vestindien i 1848.
Forud var gået 21 år som generalguvernør, hvor han var blevet mere og mere upopulær blandt mange europæere på øerne for sine reformer til fordel for slaverne. I 1839 blev der eksempelvis oprettet skoler til slavebørn, og i 1843 fik slaverne fri hele weekenden og ikke kun søndag som hidtil.
Peter von Scholten boede sammen med Anna Heegaard på Sankt Croix, selvom han havde en kone i København. Anna Heegaard var frikulørt, det vil sige af afrikansk afstamning, men fri og ikke slave. Hun formodes at have spillet en vigtig rolle i generalguvernørens syn på slavernes forhold.
Umiddelbart efter afskaffelsen af slaveriet fik Peter von Scholten et nervesammenbrud og boede de sidste år af sit liv hos en datter i Altona, der i dag er en bydel til Hamborg.
Kilder: Den Store Danske, Rigsarkivet
